Ved ankomsten møder pigerne deres ekspeditionsleder, Lothar Friis, og her går det for alvor op for dem, at de næste fjorten dage bliver vanvittigt hårde og udfordrende, for her er der "Ingen kære mor"!
Mødet med junglen er noget af et chok for pigerne, for her er masser af kryb, ekstrem varme og toilettet er et hul i jorden. Og som om det ikke var nok, så tager ekspeditionslederen, den tidligere jægersoldat Lothar Friis, pigernes lækre mærketøj, make-up og parfume fra dem. Det nye og meget primitive liv er kun lige begyndt, og forude venter der en lang nat på en hård feltseng - uden dyne og hovedpude.
Den tidligere jægersoldat Lothar Friis har planlagt et benhårdt program, der skal gøre pigerne i stand til at stå på egne ben. I junglen udfordrer han dem på deres værste fobier med selvtillidsprøven "død mands mur". Et baglæns hovedspring fra en klippe direkte ned i en flod. Anna og Cecilie har aldrig sprunget fra en vippe før, så de står foran deres livs udfordring.
Efter fem dage i junglen, på en kost bestående af grød, bær og frugt fra regnskoven, savner pigerne for alvor rigtig mad og kød som det, de er vant til at få serveret hjemme hos mor og far i Danmark. Men i junglen må pigerne selv fange og tilberede aftensmåltidet - og det kommer blandt andet til at bestå af slanger!
Efter en uge i Borneos barske jungle ankommer vores syv danske piger til en af de mange plantager, der laver palmeolie. Olien bliver anvendt i både sminke, parfume og slik - produkter som mange af pigerne er storforbrugere af. Pigerne kommer på benhårdt arbejde på plantagen, for her skal de hver især plukke, hvad der svarer til en danskers årsforbrug - 200 kg frugt! Under det hårde arbejde bliver pigerne angrebet af en meget aggressiv bisværm, og ekspeditionslederen må tilkalde lægehjælp, da Victoria får det rigtigt dårligt.
De syv danske piger er på deres livs dannelsesrejse og overlevelsestur til Borneo. Ekspeditionsleder Lothar Friis har sat kursen mod Zulu-havet, hvor der venter pigerne en oplevelse, de aldrig vil glemme. I to dage skal de leve side om side med et nomadefolk, som bor og lever på havet, hvor hverken lys, varme eller rindende vand er tilgængeligt. Caroline opdager hurtigt, at de heller ikke har noget wc, men kun et hul i gulvet, og så må hun gå på toilettet, mens alle familiens medlemmer ser på.
De syv piger er tilbage i deres lejr i junglen. Da de vågner, har ekspeditionslederen Lothar Friis forladt dem, og nu må de bevise, at de kan stå egne ben. De bliver sendt på en ekspedition langt ind i junglen, og pigerne gør alt, hvad de kan for at klare sig selv.
De syv danske piger er tilbage i civilisationen. Belønningen kommer i form af et ophold på et af Borneos mest luksuriøse hoteller. Syv måneder senere møder pigerne hinanden igen tilbage i Danmark. De fleste er nu flyttet hjemmefra, men hvordan går det så egentlig for dem med at stå på egne ben?
I en verden langt væk fra civilisationen, de trygge rammer og mor og far skal pigerne lære livets barske virkelighed på den hårde måde. De skal lære at stå på egne ben. Der er ingen kære mor, og allerede den første dag er pigerne helt alene. Uden deres mentor Lothar Friis skal de nemlig selv finde frem til deres hotel midt i den kaotiske og forvirrende by Kathmandu, og det er blot starten på udfordringerne i Nepal.
Endelig mødes pigerne med Lothar, og sammen drager de til en lille landsby uden for Kathmandu, hvor pigerne skal lave mad til 50 børn på et børnehjem. Pigerne tager udfordringen med et smil, og det går også meget godt for dem, lige indtil de skal finde ud af, hvordan man koger ris. Børnene på børnehjemmet tager godt imod de fem danske piger, men for Kicki bliver det for meget. Hun synes, at det er ulækkert, at børnene spiser med hænderne, og hun bryder sammen.
Pigerne forlader børnehjemmet tidligt om morgenen. De skal gå 16 kilometer, inden de når frem til deres bestemmelsessted, men det bliver ikke en tur uden brok. Pigerne er nemlig efter kort tid temmelig utilfredse, og Lothar må tage en alvorssnak med dem. Efter en hel dags vandring når pigerne sent om aftenen endelig frem til deres lejrplads. De er trætte, og det hjælper bestemt ikke på pigernes humør, at de selv skal slå deres telte op, inden de kan komme i soveposerne.
Pigerne skal lære at orientere sig efter et kompas, og Lothar har arrangeret et orienteringsløb, som pigerne skal klare individuelt. Kicki og Simone har dog ikke helt forstået, hvordan et kompas skal aflæses og kommer på afveje. Samtidig falder Kicki uheldigt i det hårde terræn og må en tur på hospitalet. For de andre piger byder dagen også på en ubehagelig oplevelse. Om aftenen i fuldmånens skær skal pigerne nemlig begraves levende. En øvelse, som skal få dem til at se deres angst i øjnene.
I dag skal Lothar og pigerne videre, og lejren skal pakkes sammen. Lothar udfordrer pigerne. Kan de klare at pakke lejren sammen på et kvarter, og kan de nå den lastbil, der holder og venter på dem tæt på lejren? Hvis de ikke når lastbilen, må de gå til næste destination. Senere møder de to lokale piger, Usha og Mausami på 18 år, som de skal bo hos det næste døgn.
Lothar og pigerne er på vej mod højlandet, og undervejs må de passere en flod. Om aftenen tager Lothar en snak med pigerne om, hvordan det går i gruppen, og det kommer frem, at der internt er en del problemer, som trænger til at blive løst. Lothar lader pigerne tale ud om problemerne, inden han sender dem ud i den mørke nat hver for sig. Denne nat skal de nemlig sidde i mørket og tænke over, hvad de vil lave anderledes, når de kommer hjem til Danmark igen.
Pigerne mangler at gå 24 kilometer, inden de når det 5000 meter høje bjerg Tsergo Ri, som de skal bestige. Vejen er lang og udmattende, og der opstår problemer mellem pigerne undervejs. Omsider når de dog helt udmattede frem til deres lejr ved foden af Tsergo Ri bjerget. Den følgende dag får pigerne besøg af en lokal shaman. Pigerne er ikke begejstrede, men det ændrer sig hurtigt, da shamanen til deres store overraskelse har breve med hjemme fra Danmark.
Lothar sender pigerne alene op af det 5.000 meter høje bjerg Tsergo Ri klokken seks om morgenen. Det er nu, de skal bevise, om de kan stå på egne ben. Kan de klare bjerget, kan de også klare mange andre udfordringer i deres liv. For pigerne bliver turen op af bjerget den hidtil hårdeste udfordring, og særligt Christine og Kicki får brug for de andres hjælp og støtte, hvis de skal nå målet.
De fire hold mødre og døtre møder hinanden for første gang i Københavns Lufthavn. Dette års dannelsesrejse, med Lothar Friis som ekspeditionsleder, går til Colombia, hvor deltagerne allerede fra ankomsten, får turens hårde karakter at føle. Først skal de trække deres kufferter igennem ørkenen, og dernæst må de, på egen hånd, overnatte i den fri natur uden andet end myggenet og hængekøje. Og så har Lothar en speciel opgave til mødre og døtre, der bliver en øjenåbner for især mødrene.
Ekspeditionsleder Lothar Friis vil have pigerne til at tage ansvar og hjælpe til. For at bo sammen som en familie handler i høj grad om at samarbejde. Noget både mødre og døtre skal blive bedre til. Derfor giver Lothar pigerne den opgave, at de sammen skal bygge en tømmerflåde. Mødrene sætter han i en "mødregruppe", hvor han tager en snak med dem om at stille krav i hverdagen. Det bliver en øjenåbner for mødrene, der dog må afbryde gruppesnakken, da Anne Kathrine kommer slemt til skade.
Pigernes tømmerflåde skal søsættes og sejles ned ad floden. Det kræver god kommunikation og koncentration. Pigerne har ingen af delene, og det er lige ved at ende galt. Lothar Friis beder mødrene om at træde i karakter, og så tager han en individuel snak med Emma, der skal lære at lytte og tage imod. Efter en hektisk dag på floden er der ro og hygge i lejren, da aftenen falder på. Næste dag har Lothar Friis nye udfordringer til mødre og døtre, der skal springe ud i det Caribiske hav fra en båd i høj fart for at komme til deres næste lejr.
Lothar Friis slås med, at få mødrene til at give slip og overlade ansvaret og gøremålene til deres døtre. Lothar deler derfor mødre og døtre op i to grupper. Døtrene skal lave mad uden mødrenes hjælp, og mødrene får til opgave at sige en positiv og en negativ ting til hinanden i forhold til, hvordan de håndterer det at være mor. For at presse mødrene yderligere til at give slip og lægge noget af ansvaret over på deres døtre, binder Lothar mødrene på hænder og fødder. Mødrene skal hoppe bagbundet i floden og stole på, at deres døtre nok skal få dem reddet i land.
Lothar Friis fortsætter frigørelsesprocessen mellem mødre og døtre. For at få pigerne til at tage ansvar og klare sig selv, sender han dem alene ud i junglen. Efter en hård vandretur, finder pigerne et sted at slå lejr for natten, men forinden må de i gang med madlavning og lejrbygning. Derudover har Lothar Friis endnu en opgave til både mødre og døtre. De skal hver især skrive et brev til hinanden om det, der kan være svært at få sagt i hverdagen. Det bliver til følelsesladede brevvekslinger, når mødre og døtre bliver genforenet, og de hver især skal læse deres breve op for hinanden.
For at Andrea, Anne Katrine, Nanna og Emma kan få sat tingene i perspektiv, og sætte pris på deres privilegerede hverdag, tager Lothar Friis pigerne med langt op i Colombias jungle. Her skal de leve hos Kogi-indianerne, en traditionsrig indianerstamme, der lever i fuldstændig isolation fra andre. Pigerne får noget af et kulturchok hos indianerne, men de må alligevel tage del i hverdagen, og de mange arbejdsopgaver, på lige fod med indianerne. Det er dog ikke alt arbejde, der falder i pigernes smag.
Den ultimative dannelsesrejse i Colombia er ved at være slut, og det er blevet tid til selvransagelse. Lothar Friis vil have både mødre og døtre til at finde en ting ved dem selv, som de vil ændre, når de kommer tilbage til Danmark. For at få ro til opgaven tager Lothar dem med under jorden, og lader døtrene overnatte i grottens indre. Mødrene får lov at tænke under åben himmel. Den sidste aften i Colombia bliver brugt på at dele tankerne om forandring med hinanden, og alle har en klar mening om, hvad de ønsker, der skal ændres ved dem selv, når de kommer hjem.
Det er blevet tid til at pakke lejren ned og tage afsked med Colombias barske natur. Men inden de siger helt farvel, har Lothar Friis en sidste udfordring til døtre og mødre. De skal i bogstaveligste forstand kaste sig ud i deres nye liv. Et klippeudspring syv meter over jordens overflade venter dem. Klarer de udfordringen, er de også klar til at skabe forandring i deres liv, når de kommer hjem.