Home / Series / Danske katastrofer / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Branden på Hotel Hafnia 1973

    • October 11, 2017
    • DR K

    Lørdag den 1. september 1973 sniger en pyroman sig ind på det gamle hotel Hafnia i hjertet af København. Lynhurtigt breder ilden sig i de gamle trækonstruktioner og mange bliver fanget på de øverste etager. 35 mennesker omkommer den nat. Børn og voksne. Hele familier bliver udslettet. Med øjenvidneberetninger fra to tidligere røgdykkere og en overlevende, fortæller historikeren Rasmus Dahlberg om en af de værste danske hotelbrande nogensinde. En brand der trækker sine spor helt op til i dag.

  • S01E02 Flystyrtet ved Dubai

    • October 18, 2017
    • DR K

    Tirsdag den 14. marts 1972 er 106 charterturister fra Tjæreborg Rejser på vej hjem fra paradisøen Ceylon. Over det indiske ocean går det galt. Flyet fra Sterling Airways mister orienteringen og styrter til sidst ned i Oman bjergene på den arabiske halvø. I alt 112 mennesker mister livet. Med beretninger fra en tidligere stewardesse og en pårørende, fortæller historikeren Rasmus Dahlberg om den værste danske flykatastrofe nogensinde. Der findes stadig rester efter det voldsomme flystyrt på bjerget nær Dubai.

  • S01E03 Hans Hedtofts' skibsforlis

    • October 25, 2017
    • DR K

    Fredag den 30. januar 1959 bliver det synkefri superskib, Hans Hedtoft, ramt af et isbjerg i en storm syd for Kap Farvel. I det frådende og iskolde hav er alt og alle fuldstændig hjælpeløse. Samtlige 95 ombordværende mister livet i det, der er blevet kaldt "Danmarks Titanic". Via beretninger fra en tidligere Grønlandsfarer og en pårørende, fortæller historikeren Rasmus Dahlberg om en helt usædvanlig skibskatastrofe. Et forlis der stadig har mange uafklarede spørgsmål. Hvor er skibet f.eks. i dag? Ingen ved det.

  • S01E04 Branden på Haderslev Dam

    • November 1, 2017
    • DR K

    Onsdag den 8. juli 1959 går en sommerturbåd, fuld af glade gæster, i stå på Haderslev Dam i Sønderjylland. I et forsøg på at få båden i gang, går det galt. Hele båden antændes og de panikslagne passagerer, må enten kaste sig i vandet eller dø i flammerne. 55 mennesker omkommer. Mange bliver på båden og brænder op - fordi de ikke kunne svømme. Med øjenvidneberetninger fra en ung redningsmand og en overlevende, fortæller historikeren Rasmus Dahlberg om en af de mest uhyggelige katastrofer i Danmark. En dybt tragisk ulykke, der stadig præger de implicerede.

  • S01E05 Valby Gasværk sprænger i luften

    • November 8, 2017
    • DR K

    Lørdag den 26. september 1964, går det galt på Valby Gasværk i København. En simpel reparation, en række små fejltagelser og en enkelt gnist, er nok til at starte en eksplosion uden sidestykke i Danmark. Gasværkets to enorme beholdere går op i flammer og trykbølgen rammer huse i op til 5 kilometer væk. Via øjenvidneberetninger fra to overlevende og en Falck-redder, fortæller historikeren Rasmus Dahlberg om en katastrofe, der fik betydning for tusindvis af mennesker.

  • S01E06 Togkatastrofen i Sorø

    • November 15, 2017
    • DR K

    Mandag den 25. april 1988 afsporer et Intercitytog med 250 passagerer kort før Sorø station. For høj fart er skyld i en ulykke, der på tragisk vis udvikler sig til en katastrofe. Da den 400 ton tunge vognstamme ryger af sporerne, skrælles hele siden af en af togvognene. En stor kampesten ligger i grøften, lige præcis dér hvor vognen vælter. Passagererne er prisgivet. 8 mennesker omkommer. Over 70 bliver kvæstet. Med øjenvidneberetninger fra en Falck-redder og en overlevende, fortæller historikeren Rasmus Dahlberg om den største togkatastrofe i nyere tid. En ulykke, der har betydning for alle togpassagerer i dag.