Uh, hvor er hun sur! Asta smækker med dørene. Asta smider med tingene. Asta ligner en lille tordensky. Det er alt sammen Bølles skyld. Lillebror har stjålet hendes far og mor fra hende, synes Asta. Hun vil prøve at holde sig væk hjemmefra så længe som muligt. Så kan hendes forældre måske forbedre sig.
Er Asta ond? Måske skulle man blive væk en hel nat, tænker Asta. Så kunne far og mor måske opdage, at de savnede hende. Hvem er damen inde bag hækken? Kunne man sove hos hende? Holger Hedelyng synes, der er noget galt med Asta. Det er da helt forkert, at hun kan være så jaloux på sin lillebror.
Asta prøver at være sød. Hvis nu jeg var sød i stedet for at være sur, så ville far og mor måske igen lægge mærke til mig, tænker Asta. Og måske elsker jeg alligevel min lillebror? Så Asta går tur i haven med bølle i barnevognen og er meget, meget sød. Lige indtil... Ja, hun kommer altså til at glemme Bølle et lille øjeblik. Mor bliver vred og så kan det hele også være ligemeget!
Asta møder Basta. Holger Hedelyng prøver at tale Asta til fornuft. Men Asta er så træt af sin far og mor og lillebror, at hun vil prøve at finde sig et andet sted at bo. Hvad er der inde midt i det vilde krat i bunden af haven? Måske kunne man bo derinde hvis ikke det var, fordi det også var lidt uhyggeligt.
Astas fødselsdag. Nu gør hun det! Asta flytter hjemmefra. Ovenikøbet på hendes egen fødselsdag. Kan hun virkelig klare den? Kan hun holde ud ikke at få gaver og lagkage og hurra? Asta har fundet et lille hemmeligt hus, hvor hun vil bo. Så kan hendes forældre blive fri for hende, for de kan alligevel bedst lide Bølle. Der er et mærkeligt billede på væggen i det lille hus. Det kan blive levende og snakke.
En ensom dag. Asta er alene i verden. Hun har selv været ude om det, men måske er det alligevel lidt mere ensomt, end Asta havde forestillet sig, da hun flyttede hjemmefra. Det er, som om far og mor helt har glemt hende. Den eneste, hun har at snakke med er Basta. Og Basta driller.
Den låste skuffe. Asta får vigtige ting at vide. Hun kommer helt ind i frk. Lydias hus. Robert ser altid ud, som om der er nogen efter ham, og Asta får at vide, hvorfor han altid render sin vej og kommer igen på den mærkelige måde. Asta spekulerer på, hvad der ville ske, hvis hendes lillebror slet ikke var der mere. Ville hendes far og mor så elske hende meget højere?
Asta er død. Endnu har Astas far og mor ikke prøvet at finde hende. Er de ligeglade? Ville de også være ligeglade, hvis hun var død? Asta vil prøve at give sine forældre en ordentlig forskrækkelse, og hun får Robert til at hjælpe sig. Men det går ikke helt, som Asta havde tænkt sig.
'Undskyld' er et godt ord. Robert er gået over til lillebror. Holger er meget vred på Asta, fordi hun har været ond ved Robert. Lydia kan man ikke rigtig snakke med, og far og mor er åbenbart helt ligeglade med Asta. Det er tit, Basta siger vigtige ting til Asta. Og Asta vil gerne være gode venner med både Holger og Robert. Men hvor er det svært at sige undskyld. Og nogle gange er det ovenikøbet for sent.
Hvor er de allesammen? Asta er bekymret. Hun har hørt Robert og mor snakke om, at Bølle er syg og har feber. Hun er også bekymret for Holger, for han er blevet fyret fra sit arbejde i haven, og det synes Asta er bunduretfærdigt. Hun har besluttet sig for at ville tale med sin far og mor for første gang i lang tid. Men da hun løber hjem, er huset fuldstændig tomt. Kan de være flyttet væk og helt have glemt hende?
Asta har rasende travlt. Nu er det for meget. Nu vil Asta have orden i sagerne. Hun lægger planer. Robert trænger til at få et ordentligt hjem. Holger skal have sit arbejde igen, og Lydia skulle interessere sig for noget andet end de dumme dukker. Asta glemmer helt at tænke på sig selv, indtil hun pludselig føler et stort sort hul indeni: hun savner sin far og mor og Bølle..
Alt bliver fryd og gammen. Asta har været utrolig tapper utroligt længe. Men nu er hun flyttet hjem igen til far og mor og Bølle. Og så skulle alt jo være fryd og gammen. Men Astas forældre fortæller hende en 'hemmelighed', som hun ikke helt havde ventet.