Gode venner hjælper i dag på Kastanjegården med at få enggræsset hængt til tørre på en såkaldt trådhæsje. Frank vil gerne blive bedre til at høste med le, så han har inviteret Niels til at hjælpe sig med at slå græsset. Og så skal der slynges honning. Bierne har fyldt tavlerne i bistaderne, og endelig kommer Franks konfirmationsgave i brug - en honningslynge, som har stået gemt væk i mange år, men som Frank og Theresa nu skal finde ud af at bruge.
Engen slås med le, høet sættes til tørring på en norsk trådhesje. Niels kommer på besøg igen, og giver Frank flere gode råd om at slå med le. De fyldte tavler hentes fra bistadet, og slynges i honningslyngen. Loftet i stakladen er færdigt, og der sættes et hejseværk med talje op, så loftet kan bruges til opbevaring. Der er problemer med ølandshveden og Erhard Frederiksen-byggen, som begge er blevet lagt ned af regnen. Frank har fundet en lille selvbinder, til at høste kornmarkerne.