Home / Series / Stjerner i trøjen / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Granatchok

    • February 4, 2021
    • Discovery+

    12 kendte deltagere indruller sig i Oberst Dar Salims kompagni. De får frataget deres navn og personlige ejendele, og får udleveret identiske uniformer, og herefter tildelt et nummer. Da de første gang ser Frennenæs Kaserne, hvor de skal bo tæt sammen, får de sig noget af et granatchok. Ensretningen er begyndt. Nu er det alvor. For hurtigt finder de ud af, at her er der ingen kære mor – kun strikse befalingsmænd. Den militære eksercits skal læres, og de bliver testet på kondition og styrke. Og selv om et spirende sammenhold kommer til syne, er den nye militære virkelighed ikke let for alle.

  • S01E02 Springet

    • February 4, 2021
    • Discovery+

    Efter den første nat i trøjen vågner rekrutterne op til en rask omgang morgenrengøring. Men ved det daglige stueeftersyn, er oversergent NT bestemt ikke tilfreds. Måske Elvira Pitzner kan imponere ham med noget ”toiletrulle-art”? Ved dagens to øvelser skal de nye rekrutter testes i mod og samarbejde. Og for at samle vigtige point sammen, kommer de både op i højderne, under vandet og helt ned på jorden. Deres rejse i trøjen er for alvor begyndt.

  • S01E03 Afsnit 3

    • February 11, 2021
    • Discovery+

    Nu skal fårene skilles fra bukkene. To rekrutter skal forlade kasernen, men selvom det handler om individuel overlevelse i ’Stjerner i trøjen’, kæmper rekrutterne i dagens to øvelser i par. Der skal svømmes om kap i det iskolde hav, og derefter går turen til Hammerhus, når rekrutperiodens afgørende march sætter ind. I kuperet terræn og med 30 kilos oppakning strækker Hammermarchen sig over 16 km. Øvelsen skal gennemføres, hvis rekrutterne skal gøre sig forhåbninger om at komme videre til aspirantperioden. Og det er der mange, der har svært ved…

  • S01E04 Afsnit 4

    • February 18, 2021
    • Discovery+

    Aspirantperioden begynder lige på og hårdt. Thalia er ny korporal og hendes stueeftersyn sejler. Oversergent NT er mildt sagt skuffet, specielt når han opdager, at hans favoritting, toiletrulle-svanen, ikke er udført til perfektion. Dagens øvelser skal forberede aspiranterne til kamp. Og lige netop kamp til stregen får både Oliver Bjerrehuus, Kevin ”Bro” Andreasen, Thalia Pitzner og Mascha Vang. Generalen skal reddes i øvelse nummer to, og det kræver sine ofre.

  • S01E05 Afsnit 5

    • February 25, 2021
    • Discovery+

    Den fjendtlige separatistbevægelse, De Røgede Ål, er gået i land ikke langt fra kasernen, og nu må de ni aspiranter flygte ud i skoven. Her skal de tilbringe det næste døgn og lære at gå i ét med naturen, så de i skjul kan indsamle efterretninger om De Røgede Åls færden. Men efter den første øvelse kommer aspiranterne i nærkontakt med fjenden og må igen flygte for at komme i sikkerhed. Da der endelig skal slås lejr for natten er det en flok trætte aspiranter, der skal kæmpe og holde sig vågne ved nattens observationsøvelse.

  • S01E06 Afsnit 6

    • March 4, 2021
    • Discovery+

    Kampen om at blive i Oberst Dars kompagni spidser til, og snart vil otte aspiranter blive til syv. Nu skal aspiranterne lære at begå sig i tilspidsede kampsituationer, og på en nedlagt skole skal de først i nærkamp med befalingsmændene og ikke mindst kaptajnen. At give slip på deres aggressioner, og samtidig holde hovedet koldt, bliver en grænseoverskridende oplevelse. Men kampen slutter ikke her. Separatistbevægelsen, De Røgede Ål, har været på spil igen, og Obersten har en helt særlig mission i ærmet. I to hold skal aspiranterne infiltrere et gammelt lakseklækkeri og sikre Oberstens personlige materiel, og de må ikke blive ramt af fjendtlig ild.

  • S01E07 Afsnit 7

    • March 11, 2021
    • Discovery+

    De mange dages hårde træning har sat sine spor i de syv tilbageværende aspiranter, og de kan ikke længere klare sig med at være fysisk stærke i flok. Nu skal de ryste trætheden af sig og bevise, at de også er mentalt skarpe i individuelle øvelser. Som soldat er det vigtigt på egen hånd at kunne finde vej i terrænet, og aspiranterne testes derfor i kompasegenskaber. Men det er ikke alle, der finder den rette vej. På dagens anden handlebane er det en fordel at have god logisk sans når der skal løses hovedbrud på tid. Inden dagen er omme, er der kun seks aspiranter tilbage i ’Stjerner i trøjen’.

  • S01E08 Afsnit 8

    • March 18, 2021
    • Discovery+

    Oberst Dar skruer endnu højere op for kravene til aspiranterne, for i dag skal deres mod stå sin prøve. De skal én af gangen modstå kroppens impulser og lade sig falde bagover i havet i det frygtede udspring ”død mur”. Straks efter venter den 50 meter lodrette klippevæg Spejlet. Her skal aspiranterne rappelle ned og samtidig være ekstremt mentalt fokuserede. En opgave, der ikke falder lige naturligt for alle. Ovenpå to angstprovokerende øvelser, slutter aspiranterne dagen af med at bryde befalingsmændenes tillid.

  • S01E09 Afsnit 9

    • March 25, 2021
    • Discovery+

  • S01E10 Afsnit 10

    • April 8, 2021
    • Discovery+

Season 2

  • S02E01 Afsnit 1

    • February 3, 2022
    • Discovery+

    12 kendte deltagere indskrives i Oberst Dar Salims kompagni. De får frataget deres navn og personlige ejendele, og den kommende tid tiltales de med et nummer og må indordne sig under den militære disciplin. Iklædt identiske uniformer må de indfinde sig i sovesalene, og hurtigt lærer de, at her er der ingen kære mor – kun strikse befalingsmænd. Allerede første dag bliver rekrutterne testet på deres kondition og styrke. Og selvom et begyndende sammenhold snart spirer frem, er den nye militære virkelighed ikke let for alle.

  • S02E02 Afsnit 2

    • February 10, 2022
    • Discovery+

    Efter første nat på kasernen vågner rekrutterne op til en grundig omgang morgenrengøring. Intet undslipper oversergent NTs skarpe blik ved stueeftersyn, og rekrutterne må lægge sig i selen for at møde hans strenge krav. Men morgenrengøring er intet imod, hvad der venter, for rekrutterne får brug for alt det mod, de kan samle, hvis de vil gennemføre dagens første øvelse. Og dagens anden øvelse lærer rekrutterne, at man ikke når langt uden at samarbejde.

  • S02E03 Afsnit 3

    • February 17, 2022
    • Discovery+

    Rekruttiden lakker mod enden, og det gælder om at skrabe point sammen for de 12 rekrutter, hvis de vil videre til aspirantperioden. Men selvom det handler om individuel overlevelse, kæmper rekrutterne i både hold og par i dagens to øvelser, og deres præstationer er altafgørende – for de fire rekrutter, som ikke kan stå distancen og har færrest point, når dagen er omme, er i fare for at ryge ud.

  • S02E04 Afsnit 4

    • February 24, 2022
    • Discovery+

    Aspirantperioden begynder lige på og hårdt. Gorm er ny korporal og skal stå for stueeftersyn – men hans falkeblik har ikke fået alle detaljer med. Efter aspiranterne har fået deres standpunktskarakter, står der klart, at nogle skal lægge sig i selen for at imponere instruktørerne, og ikke alle er enige i premierløjtnant LGs vurdering. Men der bliver rig mulighed for at imponere, for aspiranterne skal i dagens øvelser vise, hvor gode de er til at håndtere våben.

  • S02E05 Afsnit 5

    • February 24, 2022
    • Discovery+

    Den fjendtlige separatistbevægelse, De Lange Ål, er gået i land ikke langt fra kasernen, hvor aspiranterne bor. Det presser aspiranterne ud i skoven, hvor de skal tilbringe det næste døgn og lære at gå i ét med naturen. Og netop sløring er en vigtig lektion for aspiranterne, hvis de skal sikre deres overlevelse. Men udsigten til et døgn i naturen har sat sit præg på stemningen, og allerede i første øvelse går bølgerne højt, når aspiranterne kæmper i to hold mod hinanden.

  • S02E06 Afsnit 6

    • March 3, 2022
    • Discovery+

    Kompagniets otte aspiranter skal lære at begå sig i tilspidsede kampsituationer. I dagens første øvelse gælder det om at balancere aggression og køligt overblik, og mens Sarah Mahfoud er på hjemmebane, bliver det for andre en grænseoverskridende oplevelse. Men kampen slutter ikke her. Efter den første øvelse kommer aspiranterne i nærkontakt med fjenden. I to hold skal aspiranterne bekæmpe fjendtlige styrker for at tilbageerobre Oberstens stjålne materiale.

  • S02E07 Afsnit 7

    • March 10, 2022
    • Discovery+

    En hjertestarter og båre er gjort klar til de syv tilbageværende aspiranter, der står overfor den ultimative mentale prøvelse, når de sendes i skyttegraven. Uden hverken syns- eller høresansen må Søren Le Schmidt se sin værste frygt i øjnene. Kaptajn Riising får allernådigst ansvaret for dagens anden øvelse, hvor aspiranternes præstation er altafgørende.

  • S02E08 Afsnit 8

    • March 17, 2022
    • Discovery+

    Kampen om at blive i Oberst Dar Salims kompagni spidser til, og snart vil seks aspiranter blive til fem. Morgenen starter på vippen, hvor aspiranterne skal kontrollere deres impulser, når de i et baglæns hovedspring skal lade sig falde mod havets overflade. I dagens anden øvelse står aspiranterne endnu engang ansigt til ansigt med højderne. Fra toppen af Langelands højeste silo møder de nemlig kroppens modstand, når de skal rappelle de 40 meter ned – med hovedet først.

  • S02E09 Afsnit 9

    • March 24, 2022
    • Discovery+

    Aspirantperiodens afgørende fase er begyndt. For at kvalificere sig til finalen, skal aspiranterne gennemføre to døgn, hvor de bliver testet i fysisk udholdenhed på Langelands kyster og mental styrke i skovens muld og mørke. I sidste udskillelsesfase sætter premiereløjtnanten tempoet, og når dagen går på hæld, vil kun de aspiranter, der kan overvinde sig selv, kunne kalde sig kompagnisoldater og få en plads i finalen.

  • S02E10 Afsnit 10

    • April 7, 2022
    • Discovery+

    Med finalen lige om hjørnet kan Simon Stenspil, Sarah Mahfoud, Søren Le Schmidt og Gorm Wisweh kalde sig for kompagnisoldater. De har gennemført Oberst Dar Salims benhårde øvelser og mangler nu kun én sidste, vigtig mission. I flyvende fart over havet skal soldaterne springe ud af en helikopter og bekæmpe den væbnede oprørsgruppe, der har taget kaptajnen til fange. Når mission er fuldført, kan den, der først når målstregen på toppen af Langeland, kalde sig vinderen af ’Stjerner i trøjen’.

Season 3

  • S03E01 Afsnit 1

    • October 12, 2023
    • Discovery+

    Vejret er koldt og ubarmhjertigt, da 12 kendte danskere ankommer til Bornholm og indskrives i Dar Salims kompagni. Det er en ukendt verden, der møder dem, da de får iført sig uniformen, frataget deres navn og fra nu af skal adlyde ordre.

  • S03E02 Afsnit 2

    • October 19, 2023
    • Discovery+

    Rekrutterne vågner op til deres nye virkelighed på kasernen. De skal lære at feje og skrælle kartofler korrekt, og så står de for første gang overfor en udfordring, der presser alle helt ud til kanten – for én deltager, bliver presset for stort.

  • S03E03 Afsnit 3

    • October 26, 2023
    • Discovery+

    For første gang skal rekrutterne i felten og prøve kræfter med hård kulde. De skal blandt andet arbejde sammen i iskoldt vand, hvor især to af deltagerne har alt på spil, når én af dem må tage den yderste konsekvens og forlade programmet.

  • S03E04 Afsnit 4

    • November 2, 2023
    • Discovery+

    Rekrutperioden er ved at være ovre og deltagerne skal ud på den berygtede rekrutmarch. Det kræver både sammenhold, udholdenhed og evnen til at overleve på rå kartofler. Rekrutterne bliver stillet overfor oberstens svære evnetest.

  • S03E05 Afsnit 5

    • November 9, 2023
    • Discovery+

    De nyudnævnte aspiranter begynder at mærke presset og korporal Wozniacki har problemer med at holde styr på tropperne. Deltagerne skal holde hovedet koldt, og der bliver sagt farvel til en stor karakter, når aspiranterne skal ud i prøvelsen Død Mur.

  • S03E06 Afsnit 6

    • November 16, 2023
    • Discovery+

    Dagens tema er orientering og kommunikation, når aspiranterne bliver udfordret i Target Detection. De tre dårligst placerede slutter af med en øvelse, hvor alt er på spil. For én af dem bliver balloner og walkie-talkies slutningen på rejsen.

  • S03E07 Afsnit 7

    • November 23, 2023
    • Discovery+

    Kaptajn Riisings maleri af obersten er blevet stjålet af den bevæbnede kunstnergruppe Ål & Brænd, og aspiranterne får til opgave at bringe maleriet tilbage. Men inden da har kaptajnen planlagt en ubehagelig overraskelse for aspiranterne.

  • S03E08 Afsnit 8

    • November 30, 2023
    • Discovery+

    Aspiranternes mentale grænse skal testes. De kommer op i højden til en grænseoverskridende rappelleøvelse, og i den frygtede nærkampsøvelse skal aspiranterne finde deres aggressive side frem og løse en opgave med høj puls.

  • S03E09 Afsnit 9

    • December 7, 2023
    • Discovery+

  • S03E10 Afsnit 10

    • December 14, 2023
    • Discovery+