Deltagerne er blomstret op på feriekolonien, og nu skal de undgå at blive stukket af en særlig gæst, der i dagens anledning bijobber på feriekolonien. Hvem bliver ramt, og hvem undgår biens stik og overlever endnu en dag i '24 stjerners julikalender'?
Camping bringer os tættere sammen - også på feriekolonien, hvor deltagerne tre og tre i dag skal løse forskellige campingrelaterede udfordringer - alt imens de deles om en sovepose. Hvem hopper hele vejen til sejren?
Ingen sommer uden en tur på stranden. Deltagerne skal genskabe ikoniske bygninger i sand, og resultatet er mesterværker lige fra Atlantis til Søpavillonen.
Deltagerne skal ud i den tennisrelaterede sommersport, grilltennis! Hvem har den bedst slicede baghånd, og hvem kan få topspin nok til at sikre sig hole in cup?
Det er uge 29, og deltagerne er sendt på tjenerbootcamp i Skagen. De skal fragte 200 champagneglas gennem restauranten, som er fyldt med nogle meget ubehøvlede gæster.
Sommer betyder mere tid med sin partner, så deltagerne skal ud i en klassisk to-personers aktivitet: Sam-surfing. Hvem tager den bedste selfie på surfbrættet?
Melvin inviterer til VM i havespil - hvem bliver mesteren af ringspil og cornhole? Og hvem bliver fredet, når deltagerne skal vælge en konge af kongespillet.
Charterferie er fedt, lige indtil alle liggestolene ved poolen er taget. Hvem erobrer først sin plads tilbage - iført badering fra top til tå?
Sommeren er højsæson for flirt og lækre moves på dansegulvet. Hvem er feriekoloniens John Travolta, og hvem leverer den bedste scorereplik til en af de søde gæstedommere?
Juli er lig med cykling - nærmere bestemt: Tour de France. Deltagerne skal køre hurtigst i mål på Champs Élysées, mens de 'baguetter' på Melvins quiz om Frankrig. Og så er der også fint besøg i form af en gæstedommer, der lige for tiden opholder sig mest i netop Frankrig.
Der er intet som en kold is på en varm sommerdag, men hvor mange af Melvins isbestillinger kan deltagerne huske på en gang? Det går langt fra som forventet for en af deltagerne, der har svært ved at holde hovedet koldt.
Der er intet som et stjerneskud på sommerhimlen - eller på tallerkenen om sommeren. Men hvordan laver man selv et stjerneskud midt om natten i bælgravende mørke?
Melvin har tændt lejrbålet og inviterer de syv resterende deltagere til fællessangmed ristede skumfiduser og musik. Men kan de mon gætte, hvilken sang der bliver spillet?
Det er bilferie, og der er kø på vej sydpå. Hvem er bedst, når det gælder klassisk bagsædeunderholdning i form af 24 spørgsmål til professoren?
Der er dårligt vejr på feriekolonien, så Melvin inviterer på afbudsrejse til sydens sol. Men hvem pakker sin kuffert først, og hvem kommer sidst i lufthavnen og må forlade feriekolonien?
Sommer i Europa kræver kendskab til de lokale madvarer og ikke mindst sproget. Men hvem kan kende tzatziki fra den hollandske joppiesaus? Og hvem kan bestille to øl på bulgarsk?
Sommeren er ikke kun udfordrende - den er også farlig! Hvem finder flåterne først, hvem kommer helskindet igennem feriekoloniens farer, og hvem må forlade konkurrencen kort før semifinalen?
Det er semifinale, og konkurrencen spidser til. Der venter en glædelig overraskelse til de tilbageværende deltagere, når der er skolestart på skemaet. Hvem er bedst til at slå først op i sangbogen, og hvem skyder efter den rigtige kommune i det nye fag, geografidræt?
Det er finaletid, og de to tilbageværende deltagere skal ud i den endelige kamp om titlen som Årets solstråle. Hvem stiller med det bedste hold?