I havet omkring Danmark er der stadig tusindvis af gamle miner fra II Verdenskrig. Heldigvis er der en afdeling i det danske forsvar, som arbejder på højtryk på at fjerne dem, så de ikke ender i nettet hos intetanende fiskere. I dette afsnit af Nørd, er Kåre og Emil taget med Mineryddere på søen for at finde miner med fjernstyrede skibe og undervandsrobotter. Det bedste ved at jage miner er, at når de først er fundet - skal de springes væk!