Silas Holst og Karl Bille skal forsøge at opnå kontakt til den åndelige verden på Røsnæs Fyr. Et gammelt fyrtårn, som ifølge beretningerne har været vidne til både krige, skibsforlis og tragiske menneskeskæbner. Mediet Marion Dampier-Jeans har tilrettelagt tre missioner, som skal bringe Silas og Karl i nærkontakt med de åndelige energier på stedet, og hun er ikke i tvivl om stedets paranormale potentiale. Allerede på rundturen oplever de måbende deltagere, hvordan Marion møder genfærd af blandt andre en gammel fyrmester og hans lille datter, som efter sigende led en tragisk skæbne. Silas og Karl har vidt forskellige holdninger til det åndelige, og det er især den spirituelle Silas, der frygter de dramatiske historier, som fyrtårnet rummer. Spørgsmålet er, om han lader sig overvælde af uhyggen, eller om det lykkes ham at gennemføre det grænseoverskridende eksperiment.