De to komikere Linda P. og Christina Sederqvist er taget til Hollywood for at blive stjerner. Og det skal ske på én uge. Hvor svært kan det være? Det vigtigste er at kende de rigtige mennesker. Og heldigvis kender Linda og Christina Monika - Hun har alle de rigtige connections i Hollywood. Linda og Christina er lige ankommet til Los Angeles, og de starter med at tage en guidet tur rundt for at se, hvordan stjernerne bor. Selvom pigerne synes, guiden er en total klaphat, så kan de godt se, at man er nødt til at bo med stil, hvis man har tænkt sig at være stjerne. Så de tager ud og kigger på huse i Hollywood Hills med en ejendomsmægler. Pigerne er dog svære at stille tilfreds, og da de endelig finder et hus, som Linda kan lide, er der kamp om det. Baywatch-stjernen Pamela Anderson er nemlig også ude og kigge på hus. Måske kan hun give pigerne et par gode råd om, hvordan man bliver stjerner i Hollywood?