Home / Series / Videnskabsmagasinet / Aired Order /

All Seasons

Season 1

Season 2

  • S02E01 Muskler

    • October 14, 2015
    • DR P3

    Dine muskler er i forfald! Fra du bliver 30, går det kun ned ad bakke, med mindre du kæmper imod kroppens naturlige forfald. Joachim Brandt-Møller er din guide, og undersøger hvordan muskler vokser, om vi kan booste vores krop med medicin - eller vi er nødt til at træne. Petra prøver om hun kan snyde sig stærkere ved at stønne og David undersøger farerne ved proteintung kost.

  • S02E02 Tilbage til fremtiden

    • October 21, 2015
    • DR P3

    I dag lander Marty McFly i fremtiden - som er vores nutid. Så hvor er mit hoverboard? de flyvende biler? og selvsnørende sko? Vi kigger på 80'er klassikeren "Tilbage til Fremtiden 2" og undersøger hvor tæt på virkeligheden, filmen ramte i sin beskrivelse af 2015. Joachim Brandt-Møller er din guide, når vi rejser tilbage til frem... nutiden?

  • S02E03 Hår

    • October 28, 2015
    • DR P3

    For 1,2 millioner år siden havde vi hår over hele kroppen, nu har vi mest på hovedet. Ikke desto mindre kan hår dele vandene og sætte gang i debatten. Joachim Brandt-Møller undersøger det, vi alle sammen har, men ved meget lidt om, og finder ud af, om han ville være bedre stillet, hvis han var skaldet eller langhåret. Petra undersøger, hvordan vi passer på det, vi har på hovedet, og David finder ud af, om det, der sidder på kroppen, overhovedet betyder noget, når svømmere forsøger at vinde vigtige sekunder.

  • S02E04 Dyr

    • November 4, 2015
    • DR P3

    Vi mennesker har stor påvirkning på dyreriget. Vi jager de truede dyr for at få deres stødtænder og horn, og vi kontrollerer, hvordan de avles i fangenskab. Men hvordan ville dyrene have det uden vores tilstedeværelse? Og hvad kan vi lære af dyrene? Joachim Brandt-Møller ser nærmere på dyr og menneskers indbyrdes forhold, og Petra undersøger, hvordan heste kan hjælpe unge mennesker med adfærds- og personlighedsforstyrrelser.

  • S02E05 Stoffer

    • November 11, 2015
    • DR P3

    Stoffer kan andet end at være farlige og ulovlige. Videnskabsmagasinet dykker ned i stoffer som behandling, når Joachim Brandt-Møller tager dig fra trip til terapi. Ulovlige psykedeliske stoffer som LSD, psilocybin og MDMA vinder frem i forskningen, men det er stadigvæk ulovligt. Derfor kan man være nødt til at bryde loven, hvis man selvmedicinerer sig med psykedeliske stoffer.

  • S02E06 Bakterier

    • November 18, 2015
    • DR P3

    Bakterier er mest kendt for at være nogle ondsindede sataner, der gør os syge. Men samtidig står bakterier bag nogle af livets små og store mirakler: Alt fra spegepølse til kuren mod tyndskid kan vi takke bakterierne for. Men hvordan kan bakterier både være vores værste fjende og bedste ven? Joachim Brandt-Møller konfronteres med sin frygt for bakterier, når han møder den farlige MRSA-bakterie, og Petra tester, om hun kan lave yoghurt med bakterierne fra sin skede. David undersøger, om han kan blive lortedonor og dermed redde liv med sin lort.

  • S02E07 Scoring

    • November 25, 2015
    • DR P3

    Meningen med livet er give sine gener videre og avle nogle unger. Men for at det kan lykkes, er vi nødt til at overbevise en af det modsatte køn om, at vores gener er værd at satse på. Joachim Brandt-Møller tager dig med på date og guider dig til en succesfuld scoring og prøver at give dig svaret på hvad vi leder efter hos en partner.

  • S02E08 Julefrokost

    • December 2, 2015
    • DR P3

    Julefrokosterne er over os, og Videnskabsmagasinet guider dig til den bedste julefrokost med hjælp fra videnskaben. Joachim Brandt-Møller tager dig hele vejen gennem buffeten, baren, flirten, playlisten, dansegulvet til dagen derpå, og optimerer din julefrokost videnskabeligt. Vi tester, om det er bedst at blive fuld i en fart, eller lade promillen stige langsomt for at få den bedste fest. Vi undersøger, om en videnskabeligt udviklet dansestil er den bedste, når det kommer til at tiltrække det modsatte køn. Og så finder vi ud af, hvad du skal gøre, hvis du skal slippe af sted med en løgn dagen derpå.

  • S02E09 Sanser

    • December 9, 2015
    • DR P3

    Du tror du kan stole på dine sanser, men Joachim Brandt-Møller viser hvordan dine sanser snyder dig, og hvordan det bliver udnyttet. Vi besøger en supersanser, der kan opfange nuancer, der går over hovedet på de fleste af os. Og synæstetikere hvis sanser blandes sammen, så de kan høre en lugt eller smage en farve.

  • S02E10 Året der gik

    • December 30, 2015
    • DR P3

    Joachim Brandt-Møller kigger tilbage på videnskabsåret 2015, og kårer sammen med danske forskere de vigtigste opdagelser i 2015. Sammen med Petra og David genser Joachim de vigtigste, sjoveste og vildeste historier, som Videnskabsmagasinet på DR3 har lavet i år.

Additional Specials

  • SPECIAL 0x1 Rum Special

    • August 31, 2015
    • DR P3

    Den danske astronaut Andreas Mogensen står over for den vildeste forretningsrejse i sit liv. Men også den farligste. Joachim Brandt-Møller og reporterne Petra og David viser, hvad vi udsætter os selv for, når vi skal leve i rummet, og hvad vi kan bruge det til her på jorden.