Flyttemanden Bo Madsen fra Horsens har efterladt en lang række danskere over hele landet med store lommesmerter og logistiske udfordringer. Bo Madsen dukker nemlig ikke op og udfører de flytninger, han er blevet betalt for. Når kunderne forsøger at få fat på ham, blokerer han dem på både Facebook og telefonen, og efterlader dem frustrerede og tusindvis af kroner fattigere. Undersøgende journalist Sverre Quist sætter sig for at stoppe Bo Madsen og konfronterer ham med svindelnumrene. Flyttemanden lover, at han er færdig med at snyde folk, men Sverre Quist lader ham ikke slippe så let og booker selv en flytning hos Bo Madsen.