Danmark Ekspeditionen er en serie i fem programmer på DR, som fortæller den dramatiske og spændende historie om den ekspedition, som forfatteren og journalisten Ludvig Mylius-Erichsen i 1906 udrustede med det formål at udforske og kortlægge det nordøstligste Grønland, den sidste hvide plet på Grønlandskortet.
I sidste program gav Reimer Bo Christensen op over for kulden, og måtte rejse hjem. Nu er en ny vært på vej. Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling møder ekspeditionen og har en lille overraskelse med. Holdet kæmper sig frem gennem skrueisen og oplever også et dramatisk møde med en isbjørn
Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling krydser sammen med ekspeditionen en farlig isbræ, og en storm sender alle ned i soveposerne i flere dage. Ekspeditionen tvinges til at ændre rute, men det lykkes dog at nå frem i tide og modtage Kronprins Frederik, der lander med et fly midt om natten.
Kronprins Frederik har sluttet sig til ekspeditionen, og han har ikke glemt, hvordan man kører med hundeslæde. Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling får et problem, der skal klares med nødhjælpskassen: Han har tabt en tandkrone. Ekspeditionen har nu været af sted i mange uger, så duften i soveposerne er ved at være lidt speciel.
Deltagerne i DR's ekspedition er tæt på målet, men de er også ved at være slidt ned. Ekspeditionsdeltagerne tager afsked med Kronprins Frederik, inden de kører ind på forsvarets nordligste bastion, Station Nord, til et længe savnet brusebad.