En falleret, ældre russisk rockmusiker og hans 19-årige datter, der tilfældigt strander i København på vej til 'The Russian Pizza House' i New York et par lune brovagter på Langebro en forelsket buschauffør en sød stewardesse, der skal giftes med en engelsk modefotograf en ung mand fra landet, som genser sin storebror, en desillusioneret vinduespudser, efter 16 år og tre måneder. De har ikke noget med hinanden at gøre men på næsten magisk vis vil deres veje krydses i løbet af en eneste skærsommernat i en by, som godt kunne være København.
Det, der sidst begyndte som en ganske almindelig tur i en lufthavnsbus, er ved at udvikle sig til en række skærsommernatseventyr for personerne, som ikke tidligere har haft noget med hinanden at gøre. Leslie Howard Hansen har genset sin bror, B.B., efter 16 år og tre måneders adskillelse B.B. har meget at fortælle, men der er hele tiden 'noget han ikke har fortalt'. Den russiske rockmusiker Sergej leder efter sin datter, Elena, som han skiltes fra, midt i et skænderi, da Langebro pludselig gik op.
Sommernatten er stadig fuld af overraskelser! Bedst som Leslie Howard Hansen fik overtalt sin storebror, B.B. til at give sin gamle kær este den ring, han aldrig fik taget sig sammen til at give hende, vælter ulykkerne ned over dem. I brotårnet på Langebro er Claus faldeti søvn, og pludselig står Hugo, som mener der er en forklaring på alt, ansigt til ansigt med en uforklarlig gæst. Robert er på vej til Zanzibar, fordi hans store kærlighed skal giftes med en anden. Den russiske rockmusiker Sergei har genfundet sin datter, Elena - men dermed er deres problemer ikke løst. Og hvad laver en bjørn på cykel midt på Langebro?