I denne dokumentarserie følger vi dagligdagen for ambulance- og brandfolkene fra Falck stationen i Gladsaxe. På tætteste hold følger vi deres arbejde og kammeratskab og er med, når jobbet byder på spændende oplevelser, men også når livets barske realiteter påvirker dem menneskeligt. I det første program følger vi brandfolkene, som bliver kaldt ud til en patruljevogn, der er kørt galt. Vi hører også om nogle af de oplevelser, som for alvor har sat sig følelsesmæssige spor hos ambulancefolkene. Det er for eksempel, når ambulancebehandleren Simon får en højgravid passager, og ambulancebehandleren Brians patient får hjertestop i ambulancen.