Vi følger tre fotografer, som 24 timer i døgnet er parate til at rykke ud til bandeoptøjer, skudvekslinger og politirazziaer. De sætter livet på spil for at levere unikke billeder til aviser og tv stationer og give os en forståelse af Danmarks skyggesider. Firmaets mest erfarne fotograf, Michael Forsmark, har med en hård opvækst og en broget baggrund et enormt kildenetværk. Både kriminelle og politi kontakter ham, når der er politirazzia på rockerborge, ulovlige samlinger af rockere og bandekrig. Han er flere gange blevet skudt efter af kriminelle og anholdt af politiet - alt sammen for at få de bedste billeder. Følg med når han og kollegaerne filmer knivstikkeri på Christiania, de autonomes besættelse af et hus, rockerfester, bandeopgør og meget mere.