Mette Helmundt er ansvarlig for SKATS indsats mod doping og narkotiske stoffer i Københavns Lufthavn. Hun har fået et tip om, at der ankommer private pakker med doping til lufthavnen. Derfor gennemsøger toldernes specialenhed nu pakkecentralen. Vi møder “Tom”, som køber doping for første gang. Den kur, han køber, gør ham 15 kg. større på én måned. Han gør sig nu kriminel for første gang, for hurtigt at træne sig større og for at imponere pigerne. Anti Doping Danmark laver hvert år 500 kontroller for at stoppe brugen af doping i de danske fitnesscentre. Vi er med, når en misbruger bliver smidt ud af et fitnesscenter. Følg med og se, hvor meget doping tolderne finder og hvor mange Anti Doping Danmark smider ud af fitnesscentrene.