Oman overrasker med duftende roser, bitre kaktusser, stærke kvinder og en højt elsket sultan. Anne Hjernøe og Anders Agger rejser rundt i det næsten ukendte Oman og får rusket op i fordommene om livet i det knastørre sultandømme. De smager på Mellemøstens spisekammer og banker på døren til danskere, der har bosat sig i landet. Vi er ellers vokset op med Mellemøsten som et blodigt brændpunkt. Men måske har vi glemt, at området er så uendelig meget mere end kaos og konflikter.