I 1880'erne havde Petra nok at se til på fattiggården i Svendborg, hvor hun passede de ældre, der ikke havde familie til at tage sig af dem. I løbet af 1900-tallet blev det statens opgave at sikre borgerne et godt sidste kapitel. Ældreplejen blev gradvist professionaliseret og husmoderafløseren blev afløst af hjemmehjælpen, som blev afløst af de sosu-assistenter, vi kender i dag.