Home / Series / Bamses Julerejse / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Nu er det jul - ih hvor det kilder!

    • December 1, 1996
    • DR1

    I dag er det juleaften! Det er Bamse sikker på. Han henter sin gode, gamle julesprællemand. Ham, der spræller jul og sne og gaver frem - når man trækker i snoren. Men snoren mangler. Og hvad er det, Bamse ser på himlen over sin hemlige hule?

  • S01E02 Den røde bold og Kyllings klokke

    • December 2, 1996
    • DR1

    Bamse, Kylling og Ælling mangler snor. Og uden snor går det ikke. Så kan Julesprællemanden ikke sprælle, og Bamse kan ikke trække kælken. Kylling kan ikke få sin juleklokke op at hænge, og Lunas fugleneg falder fra hinanden. Kun den lille Ælling mangler ikke noget, så længe den kan lege med sin mystiske røde bold.

  • S01E03 Kyllings indpakningsdille og den første sne

    • December 3, 1996
    • DR1

    Bamse er god til at vente, når det er noget godt, han venter på. Jul og sne og gaver er godt, men hvad skal han stille op med snydesne og snydegaver og en Kylling, der har fået indpakningsdille?

  • S01E04 Det mystiske snevejr

    • December 4, 1996
    • DR1

    Julemanden har tabt sin sæk med sne ned i knolden på Bamse, som ikke kan forstå, hvorfor sneen er af papir, og hvorfor der er bogstaver på den. Luna må hjælpe, og Kylling har sin irriterende indpakningsdille. Ingen af dem ved, at en nisse er stukket af fra julemanden for at slippe for slid og slæb - nu bli'r han jaget af Ælling, som forelsker sig i hans røde tøj.

  • S01E05 Bamse får en rejseidé, og Nissen bliver forelsket

    • December 5, 1996
    • DR1

    Bamse har ondt i armen af at skrive til-og-fra-kort, men Julemanden har ikke hentet sækken endnu. Måske skulle Bamse selv rejse op og aflevere den? Ælling, som er forelsket i det røde nissetøj, jager Nissen i en fælde - og nu er det Nissen, som bliver forelsket, men i hvem?

  • S01E06 På med skiene - og af sted

    • December 6, 1996
    • DR1

    Bamse og Kylling pakker kælken for at rejse op til Julemanden og aflevere sækken og gavepapiret. De håber,at Julemanden vil opfylde deres store ønske om at få en tur i kanen.De aner ikke, at der sidder en Nisse på taget med skumle planer om at afskaffe julen. Så da Bamses skistøvler og kælken forsvinder, tror han, at Kylling og Ælling driller.

  • S01E07 Jagten på Ællings røde nøgle

    • December 7, 1996
    • DR1

    Kylling har heldigvis ikke svigtet Bamse, og sammen går de ud efter kælken. Nu mangler de bare ski til Kylling og de varme huer, som Luna skal strikke til dem - så er de parate til at tage afsted. Ælling vil de ikke have med, kun den rødesnor - og mens de leder efter den, sker der underlige ting i skoven.

  • S01E08 De varme huer og honningkrukken

    • December 8, 1996
    • DR1

    Nissen er vildt forelsket i Luna. Hun har hans hue på, og hos nisser betyder huebytning forlovelse. Han gør sig lækker og stjæler Bamses honningkrukke til hende. Og ikke nok med det - han forsøger også at stjæle Julemandens sæk!

  • S01E09 Den, der graver en grav...

    • December 9, 1996
    • DR1

    Bamse og Kylling bli'r meget skuffede, da de opdager, at Julemandens tre ting er væk. Er det den falske Luna-kærestejulemand, der har hugget tingene? Og kan han finde på atgøre noget frygteligt med dem? Så skal han huske det gamle ord, som siger, at den, der graver en grav for andre, selv falder i den!

  • S01E10 Bål og brand

    • December 10, 1996
    • DR1

    Bamse og Kylling er meget påpasselige nu - de vil ikke risikere, at julemandens tre ting bliver stjålet igen. De sikrer sig ved at aftale hemmelige kodeord og skiftes til at holde vagt. Men kan de klare sig mod den falske julemand? Og hvad er det, der lugter af?

  • S01E11 Den drukner ej...

    • December 11, 1996
    • DR1

    Luna lader sig ikke imponere, da den sodede Nisse praler med, at hele julen er gået op i røg. Hun giver ham ordre om at vaske sig i søen og hente noget rødt garn til hende. Han må gøre, som hun siger, men kan han nå at gennemføre sin usle plan på vejen? En ting er sikker: Nissen bliver våd, og Ælling bliver dagenshelt.

  • S01E12 Luna får en frier, og rejsen begynder

    • December 12, 1996
    • DR1

    Nissen øver sig i at fri. Han tror, at Luna er ved at arrangere bryllupsfest. Der dufter nemlig afLunas særlige Luciaboller over hele skoven. Men Bamse, Kylling og Ælling lader sig ikke friste. De bliver i hulen og passer på de tre ting ... Endeligt bli'r det så mørkt, at de tre venner kan drage afsted på rejsen til Julemanden. For nu er det vel sikkert, at de er sluppet af med den falske julemand?

  • S01E13 Skilteforvirring

    • December 13, 1996
    • DR1

    Nissen slæber sig afsted i den røde tråd efter Bamse, Kylling og Ælling. Han har kun een tanke i hovedet: Monstrene skal stoppes, ellers bli'r det Jul. De tre venner har også nok at tænke på: Hvordan læser man et skilt rigtigt? Kan et fugleskræmsel blive levende? Det er et held, at Kylling er så modig og stadig har indpakningsdille!

  • S01E14 Honningfest i det gule land

    • December 14, 1996
    • DR1

    En bi, der summer omkring Nissens næse,giver ham en lumsk ide. Han vil lokke Bamse, Kylling og Ælling i en honningfælde. Og så vil han tage hjem til Luna med en krukke honningog gifte sig med hende. Men Kylling ser et spøgelse i spejlet. Og vrede bier stikker.

  • S01E15 Sand og vand

    • December 15, 1996
    • DR1

    Nu kan det være nok med at ligge og dase i det gule blomsterland. Vores tre venner må fortsætte rejsen nordpå. Julemanden skal jo have sine ting. Men Nissen, som selv hader vand, ved, at Ælling elsker vand, og lægger en vandfælde. Det ender med et PLASK!

  • S01E16 Labyrinten i det grønne land

    • December 16, 1996
    • DR1

    FARLIG LABYRINT: DEN DER GÅR IND KOMMER ALDRIG UD - står der på et skilt. Den våde Nisse skal ikke have noget af at gå ind i den labyrint. Men han får en ide om at lokke monstrene derind for evigt. Og bare selv stå stiv som en statue og se, hvad der sker.

  • S01E17 Pandekagefælden

    • December 17, 1996
    • DR1

    Bamse, Kylling og Ælling synes ikke, at statuen varret god til at vise vej. Nu må de selv prøve at finde op til Julemanden. De er alle tre trætte og sultne - de længes højlydt efter Luna og hendes dejlige pandekager. Igen får Nissen en af sine fæle ideer!

  • S01E18 Kælketur i snelandskab

    • December 18, 1996
    • DR1

    - Vi er på vej til dig Julemandsynger de tre glade venner i de sneklædte bakker. Der bliver kuret og kælket, og Julesprællemanden får tak, fordi han har skaffet sne. Bamse, Kylling og Ælling fejrer, at de snart må være fremme ved Julemand og kanetur. Nu er der ikke nogen, der kan true dem mere - for her er vel ingen afskyelige snemænd.

  • S01E19 Det falske skæg

    • December 19, 1996
    • DR1

    Lille Ælling har svært ved at sige farvel til den flotte snemand, de har lavet. Men de skal jo videre og slå lejr, spise Askes strømpe-boller og have sig et lille hvil. Og de skal tale om, hvordan man kan kende Julemanden på hans høje trone og hans hvide skæg. HOV! - der er nogen, der har pruttet hul på Bamses dyne?

  • S01E20 Nissens storhed og fald

    • December 20, 1996
    • DR1

    Midt i snelandskabet ser Bamse, Kylling og Ælling en høj trone. På tronen sidder en mand i rødt tøj med langt hvidt skæg. Hvis det er Julemanden - hvor er så rensdyrene, julegaverne og kanen? Lille Ælling vil ikke opføre sig artigt - heldigvis! Men nu bliver kælken for alvor tung at trække.

  • S01E21 Hjemve

    • December 21, 1996
    • DR1

    Nissen siger, at han i virkeligheden er Julemandens søn, som også blev tabt ud af kanen. Og nu forlanger han, at Bamse, Kylling og Ælling tager ham med og afleverer ham til Julemanden sammen med de tre andre ting. Han kræver pleje, bål at varme sig ved, noget at spise og noget at drikke. Han hundser og herser - men skal det også lykkes ham at skille tre gode venner ad?

  • S01E22 Fremme ved målet

    • December 22, 1996
    • DR1

    Bamse har bedrøvet og bleg taget en modig beslutning i nattens løb. Når Kylling og Ælling ikke vil med, tager han alene op til Julemanden med de tre ting. Men først kunne den Nisse, som kalder sig Julemandens søn, trænge til at få en ordentlig forskrækkelse. Og så vil det vise sig, om tre gode venner er så nemme at skille ad alligevel.

  • S01E23 Julemandens værksted

    • December 23, 1996
    • DR1

    Gennem hullet i snehulen kommer de tre venner ned til Julemandens værksted. Her er virkelig brug for hjælp - hvis ikke hele værkstedet skal gå i stå? Møder Bamse, Kylling og Ælling Julemanden? Får de den kanetur, de ønsker sig så højt? Og hvad sker der med Nissen, som siger, at han er Julemandens søn?

  • S01E24 Juleaften i Bamses hule

    • December 24, 1996
    • DR1

    I et sidste håb om at Bamse, Kylling og Ælling kommer hjem Juleaften - går Luna og Aske og forbereder festen i hulen. Da det begynder at blive mørkt, er de begge ved at fortvivle af længsel efter deres kære venner. Men heldigvis kan sorg til glæde vende - og Bamses Julerejse får en lykkelig ende.