Jørn Moos er overbevist om, at han har opklaret de mange voldelige røverier, men omkring ham er alle døre lukket. I desperation går han direkte til politidirektøren og beder om hjælp vel vidende, at det kan få store personlige konsekvenser.
Blekingegadebanden mærker nu for alvor, hvordan PETs konstante overvågning gør dem nervøse, og et enkelt fejltrin kan afsløre dem. Da politidirektøren giver Jørn grønt lys til at anholde banden, begår et medlem af banden en fatal fejl.
Jørn Moos er overbevist om, at han har opklaret de mange voldelige røverier, men omkring ham er alle døre lukket. I desperation går han direkte til politidirektøren og beder om hjælp vel vidende, at det kan få store personlige konsekvenser.
Blekingegadebanden mærker nu for alvor, hvordan PETs konstante overvågning gør dem nervøse, og et enkelt fejltrin kan afsløre dem. Da politidirektøren giver Jørn grønt lys til at anholde banden, begår et medlem af banden en fatal fejl.
Jorn Moos pense avoir trouvé l'explication des nombreux braquages violents qui ont eu lieu, mais personne ne lui fait confiance. En désespoir de cause, il décide de s'adresser au chef de la police, bien conscient des risques qu'il encourt. Placés sous surveillance par les services de renseignement, les membres du gang se sentent mal à l'aise et savent que la moindre erreur pourrait leur être fatale. C'est alors que le chef de la police donne son accord pour une vague d'arrestations...
1989-1991: Jørn Moos är övertygad om att han löst det stora antalet våldsamma rån, men runt omkring är alla dörrar stängda. I ren desperation går han direkt till polischefen, trots att han vet att det kan få svåra personliga konsekvenser. Blekingebandet märker nu på allvar hur jobbigt det är att ha polisen efter sig och när polischefen ger Jørn tillåtelse att anhålla gruppens medlemmar, begår en av dem ett fatalt misstag.
