I "Dating in The Dark" mødes seks singler til et usædvanligt eksperiment om kærlighed. Debbie, Michelle og Rikke, skal mødes med Sven, Jesper og Heine, men deres dates skal foregå i totalt mørke. De søger svaret på om ægte kærlighed virkelig er blind, mens de lytter, dufter og føler sig frem til deres date i mørket. Der opstår stærke følelser i "Dating in The Dark", mens deltagerne forbereder sig på endelig at se den person, de har knyttet tætte bånd til. Spørgsmålet er om kærligheden kan holde til at lyset bliver tændt, når de til sidst skal stå ansigt til ansigt - eller om udseendet alligevel bliver den afgørende faktor.