Den falske caster gør sig umage for at lokke intime videoer ud af de unge kvinder, der tror, de er I gang med at blive castet til en hovedrolle. Falske e-mails, opdigtede manuskripter og stemmeforvrængning er blot nogle af de metoder, den falske caster bruger i sin jagt på at få kvinderne til at blotte sig og dele seksuelle videoer. En af de unge kvinder begynder dog at fatte mistanke, men beslutter sig for at spille med på legen alligevel. Måske kan hun få den falske caster til at afsløre sig selv?