Drabet på den kun 16-årige Gitte Thomsen i 1979 nager stadig tidligere drabschef ved Rigspolitiets Rejsehold, Hans Jørgen Bonnichsen. Pigen fra Kolding var alene på vej hjem fra ridning en mørk Oktober-aften, da en ukendt gerningsmand tog fat i hendes bagagebærer, trak hende af cyklen og dræbte hende ved at holde vat og kloroform foran hendes mund til hun døde af kvælning. Hans Jørgen Bonnichsen tager os med på jagten efter gerningsmanden, der koldt og kynisk smed sit unge offer på en øde markvej. Han blev aldrig fundet. Nu gør Hans Jørgen Bonnichsen et sidste forsøg.