Home / Series / Edderkoppen / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 1. Del

    • March 26, 2000
    • DR1

    København 1949. Da den unge, idealistiske journalist Bjarne Madsen får et tip om organiseret kriminalitet og sortbørshandel i den helt store stil, beslutter han sig for at udrede trådene i det omfattende net og finde ind til selve edderkoppen. Den højt respekterede kriminalreporter H.C. Vissing prøver at bremse ham, men Bjarne er frygtløs – også da noget tyder på, at der er forbindelse fra den københavnske underverden til langt op i politiets ledelse.

  • S01E02 2. Del

    • April 2, 2000
    • DR1

    Bjarne forfølger sit spor i jagten på at afsløre Hjalmars forbryderorganisation og begynder at få lidt opbakning fra sin kollega H.C. Vissing. Samtidigt bliver han kontaktet af direktør Vanbjerg, som gerne vil fortælle ham noget om sin fortid og sine fremtidsplaner, mens hans kilde, Væsel, bliver udsat for en hårdhændet afhøring på Politigården. Bjarne støder igen ind i Lisbeth Gordan – og så kommer hans storebror Ole hjem fra USA fuld af gåpåmod og ulovligt indsmuglede dollars.

  • S01E03 3. Del

    • April 9, 2000
    • DR1

    Bjarne har fundet Væsel hængt og bliver taget med til afhøring på Politigården, hvor han afslører sin viden om korruption indenfor politiets egne rækker. Han får opbakning af en noget rystet Vissing, og Bjarnes beskyldninger er tæt på at få konsekvenser, men så griber politikommissær Gordan ind. Mens Bjarne igen bliver kontaktet af Vanbjerg, knytter hans storebror Ole kontakter til Hjalmar. Lisbeth nyder Bjarnes og Oles selskab, og de er begge betaget af hende.

  • S01E04 4. Del

    • April 16, 2000
    • DR1

    Bjarnes og Vissings artikler har ikke alene medført et selvmord på Politigården, men betyder også, at de selv må forlade avisen. Samtidigt bliver Hjalmar forrådt og vil have hævn. Mens Ole bliver fatalt fanget ind i Hjalmars spind, vokser forelskelsen mellem Bjarne og Lisbeth. Men så griber politi-kommissær Gordan igen ind – både privat samt på Politigården. Bjarne fortsætter sin efterforskning og bliver vidne til noget i Vissings privatliv, han aldrig har anet eksisterede.

  • S01E05 5. Del

    • April 23, 2000
    • DR1

    Bjarne er tilbage på avisen og bevæger sig ud, hvor der er virkeligt farligt – og han er overladt til sig selv, efter Vissing er gået helt ned. Samtidigt sætter han sin kærlighed til Lisbeth på spil, da han trækker politikommissær Gordan ind i sin historie. Lisbeth begynder at ane sandheden om sin far og er fortvivlet. Ole er ved at stable sin jazzklub på benene, men så vælter det hele for ham. Hjalmar bliver nødt til at opsøge politiet for at aflægge tilståelse, men vil politiadvokat Dam Jensen få sandheden frem

  • S01E06 6. Del

    • April 30, 2000
    • DR1

    Bjarne har sit mål indenfor rækkevidde, men må se i øjnene, at hver gang han kommer tæt på nogen, som har forbindelse til Zemich, dør de. Politiadvokat Dam Jensen fortsætter sin efterforskning, som begynder at få konsekvenser. Men kan Bjarne vinde Lisbeths kærlighed tilbage – og kan han nå at redde Ole, inden Arthur tager sig af ham? Og hvad med Vissing og hans søn Billy? Bjarne bliver nødt til at afsløre Zemich og sætte en stopper for hans virksomhed.

Additional Specials