I 1918 går verdenskrigen ind i sit sidste blodige år. De danske aviser er fyldte med krigstelegrammer, og levende billeder af en flok udmagrede krigsfanger i Horserødlejren gør stærkt indtryk. Det føles som om verdenen er splintret i atomer. Og det kan ses i kunsten. Der bliver råbt og skreget, næsten som om man forsøger at overdøve kanoner fra Vestfronten og bolsjevikkernes trampen. Avantgarden dyrker maskinerne, krigen og katastroferne og har hverken før eller siden haft så stor en gennemslagskraft. Samtidig er kvinder ikke længere kun muser, men også udøvende kunstnere i deres egen ret.