Home / Series / Forelsket i en Morder / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • August 5, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    For to år siden blev teenageren Cammilla forelsket, da hun fik øjenkontakt med Peter Madsen i Københavns byret under ubådssagen. Siden er det blevet til mange kærlige breve og telefonsamtaler. 19-årige Cammilla besøger Herstedvester i håb om at få et glimt af den mand, hun elsker, for hun vil hellere være derinde. Psykiater Henrik Day Poulsen udtaler i første udsendelse: "Jeg tror ikke, der er nogen i Danmark, der ved hvor mange, også piger under 18, der har brevkorrespondancer med alle mulige mænd i vores fængsler, som er dømt for ganske alvorlige forbrydelser. Og som holder dem fanget i et eller andet svært sygt psykologisk spil".

  • S01E02 Afsnit 2

    • August 12, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    ”Åh, var du bare kommet før, jeg fik lavet katastrofen i 2017. Du er så dejlig”, skriver Peter Madsen til Cammilla. Kort tid efter ringer han fra fængslet via en indsmuglet mobiltelefon, selvom Cammilla er under 18 år og ikke har teleerklæring. Da Cammilla står frem i BT med sine følelser for Ubåds-Madsen, begynder Peter Lundin nu også at ringe til hende. ”Denne type drabsmænd er hensynsløse. De har en opfattelse af, at der er ingen som dem på denne jord. De er manipulerende.”, fortæller tidl. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.

  • S01E03 Afsnit 3

    • August 19, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    19-årige Cammilla bryder sammen udenfor Herstedvester, hvor hun desperat forsøger at komme tættere på sin elskede, Peter Madsen. ”Jeg ville ønske, jeg bare kunne komme ind og kramme dig”, siger hun i telefonen til Peter, der svarer: ”Her sidder jeg med en meget meget slem dom, the main monster of Denmark.” Samtidig tilbyder Peter Lundin at hjælpe Cammilla med at komme ind i fængslet. Cammilla beslutter sig for at mødes med forfatterne Thomas Djursing, der kender Peter rigtig godt. Hun vil vide mere.

  • S01E04 Afsnit 4

    • August 26, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    Livstidsdømte Peter Lundin bliver ved med at ringe til Cammilla, og nu erklærer han sin kærlighed til hende. Opringningerne fra fængslet er ulovlige, og Cammilla bliver mere og mere utryg ved situationen. Samtidig opdager hun, at Peter Madsen, som hun selv er forelsket i, har giftet sig med en anden kvinde. Og fordi hans nye kone kræver det, ringer Peter Madsen til Cammilla og siger, at de ikke længere må have kontakt. Hendes verden bryder sammen, og hendes drømme om at blive mor til hans barn bliver slukket.

  • S01E05 Afsnit 5

    • September 2, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    Livstidsdømte Peter Lundin betaler en angiveligt fængselsansat for ulovligt at kunne ringe ud af fængslet til unge Cammilla. Det kommer frem, da redaktionen bag programmet taler med den fængselsansatte, som fortæller om aftalen mellem ham og Peter Lundin. I Danmark kan nogle af landets farligste indsatte frit kommunikere med hvem de vil. Men hvordan kan det være så nemt for indsatte i topsikrede fængsler at snyde sig til ulovligt at ringe til helt unge piger? Det undersøger vi i dette sidste afsnit af ’Forelsket i en morder’.