Velvyslanec a ministr zahraničí, tvůrce zahraniční politiky III. říše.
Roland Freisler war Jurist während der Zeit der Weimarer Republik und der Diktatur des Nationalsozialismus. Unter dem NS-Regime fand seine Karriere ihren Höhepunkt: Von August 1942 bis zu seinem Tod während eines Luftangriffs auf Berlin – drei Monate vor dem Ende des Zweiten Weltkrieges in Europa – war er Präsident des „Volksgerichtshofs“, des höchsten Gerichts des NS-Staates für politische Strafsachen.
An account of lawyer and judge Roland Freisler's rise to become the Fuehrer's arbiter over life and death.
Comment un brillant magistrat devint l'un des rouages les plus fiables de la machine de mort nazie sans avoir jamais remis en cause son engagement.
Navnet hans står som en hån mot rettferdigheten. Ofrene hans ble ikke hørt i en rettssal, de ble snarere offentlig ydmyket. Han avsa dommer som det passet ham. Vanligvis var kjennelsen den samme, døden. Som leder av "Folkets høyesterett" var han den fremste talsmannen for juridisk terror i Det Tredje rike. De anklagede som ble brakt til denne forvillede, skrikende, belærende "bloddommeren", hadde ikke noe håp om å beholde sin verdighet. Filmer skildrer Freislers strålende karriere fra bolsjevikisk kommissær til voldgiftsmann over liv og død. Den dokumenterer også den perverse rettferdighet som var en del av hverdagen i Hitlers stat.
Hans namn är synonymt med parodi på rättvisa. Hans offer fick aldrig någon riktig rättegång, utan snarare förnedrades de offentligt. Han avkunnade domar som det passade honom. För det mesta
var domslutet ett och detsamma: döden. Som president i folkdomstolen var han den främste representanten för juridiskt skräckvälde i det Tredje Riket. De som stod anklagade inför den rasande, rålande, uppläxande Blodiga domaren hade inget hopp om att kunna behålla sin värdighet.
