All Seasons

Season 1

  • S01E01 Kejserens villa i Fredensborg

    • October 1, 2023
    • DR2

    I en villa tæt på Fredensborg Slot bor Henrik og Maria. I 1891 var det Europas royale elite, der havde deres gang i huset. Ruslands sidste zar og Englands kong Georg den 5. ridsede deres navne ind i en rude. Arkitekt Ane Cortzen hjælper de nuværende ejere med at bevare den skrøbelige rude. Journalist Morten Brink Iwersen undersøger dét liv, zaren og danske kejserinde Dagmar havde i huset.

  • S01E02 Grænsehotellet i Tønder

    • October 8, 2023
    • DR2

    I Tønder renoverer Anita og Brian et tidligere hotel, der efter genforeningen i 1920 fungerede som forsamlingshus for byens tyske mindretal. En plakat på loftet med det tyske jernkors fører journalist Morten Brink Iwersen til 93-årige Carsten. Carsten fortæller om sin tysksindede familie, der blev opslugt af nazismen. Arkitekt Ane Cortzen rådgiver de nye ejere, der ønsker at bringe den oprindelig stil tilbage til det gamle hotel.

  • S01E03 Kunstnerhuset i Vedbæk

    • October 15, 2023
    • DR2

    I Vedbæk ejer Anders og Frederikke en modernistisk villa fra 1956 opført af kunstneren Torsten Johansson. Journalist Morten Brink Iwersen møder kunsternes søn, der fortæller om sin specielle opvækst i huset som en del af kultureliten omkring PH. Dengang fyldte massive skulpturer stuerne, mens plads til børneleg kom i anden række. Arkitekt Ane Cortzen hjælper de nye ejere med at skabe plads til familien. Men huset er bevaringsværdigt, så det skaber udfordringer.

  • S01E04 Fæstegården på Fyn

    • October 22, 2023
    • DR2

    Karla og Marius bor på en fynsk bindingsværksgård fra 1700-tallet. Ane Cortzen og restaureringsarkitekt Søren Vadstrup rådgiver parret om, hvordan man nænsomt bevarer det gamle hus. Komøg kommer på væggene, mens andre ideer falder i knap så god jord hos parret. Journalist Morten Brink Iwersen finder blandt andet ud af, hvordan de gamle blev behandlet på den gamle fæstegård.

  • S01E05 Fredet etageejendom i København

    • October 29, 2023
    • DR2

    I en menneskealder har Poul og Margaretha ejet den fredede ejendom fra 1853 i Sølvgade. Arkitekt Ane Cortzen finder ud af, at der både skal gammelt håndværk og ny rumforskningsteknolgi til for at komme i mål med den omfattende renovering, som parret har givet sig i kast med. Husets historie hænger sammen med udryddelsen af kolera, så journalist Morten brink Iwersen må en tur i kloakken.

  • S01E06 Rækkehuset i Charlottenlund

    • November 5, 2023
    • DR2

    Giuseppina og Jesper faldt pladask for det smukke rækkehus for halvandet år siden. Huset er tegnet af "rækkehusets fader", arkitekt Thorkild Henningsen. Han var del af den arkitekturrevolution, der ville sikre bedre boliger til arbejderne. Men hvordan gik det med de gode intentioner? Arkitekt Ane Cortzen og restaureringsarkitekt Søren Vadstrup giver tips til, hvordan boligens sjæl bedst bevares i parrets ønske om at inddrage 2. sal.