Blod fortæller altid en historie. Retsmediciner Hans Petter Hougen fortæller, hvordan blod på et lig kan afsløre historien om de sidste minutter før døden – og at tingene ikke altid er som man tror. Blodstænksanalytiker Leif Sciønemann fortæller om sit arbejde med at analysere blodplamager og blodstænk, når han kommer ud på et gerningssted. Han fortæller om sager, hvor gerningsmanden ihærdigt har forsøgt at fjerne blodet efter et knivdrab for at slette sporene efter sig – men politiets teknikerne er altid et skridt foran.
Et fingeraftryk er helt unikt. Ingen mennesker i verden har præcis samme fingeraftryk – heller ikke enæggede tvillinger. Retsmediciner Hans Petter Hougen fortæller, hvordan han arbejder med fingeraftryk på de lig, han får ind på retsmedicinsk institut. Det er ikke altid let. Fingeraftryksspecialisten Ib Ketler tager os med tilbage til en sag, hvor liget af en dreng var så nedbrudt, at det var umuligt at identificere ham på udseendet. Ib Ketler måtte derfor bruge sine mange års erfaring for at fremkalde fingeraftrykket på det, der var tilbage af drengens fingre.
Knogler er noget af det sidste, der bliver nedbrudt på et lig. Selvom alt andet er nedbrudt, kan de indeholde en guldgrube af informationer, når et dødsfald skal efterforskes. Retsmediciner Hans Petter Hougen fortæller om sit arbejde med at identificere lig i de sager, hvor der kun er knoglerne tilbage. Retsantropolog Jesper Lier-Boldsen, der er ekspert i knogler, fortæller, hvordan man med få knogler alligevel kan sige en masse ting om et menneskes identitet, og det liv, det har levet.
Når et lig bliver fundet i vand, kan det være et svært arbejde, da alle spor er vasket væk af vandet. Retsmediciner Hans Petter Hougen fortæller om sine mange års erfaring med at obducere lig, der har ligget i vand. Selvom liget har ligget i havets dyb i mange måneder, vil den døde krop altid sladre, når han åbner den op. Leif Schiønemann fortæller, hvordan han som kriminaltekniker sikrer spor og læser et lig, der er næsten helt opløst.
Kraniet kan være kilde til vigtige oplysninger, når politiet står med et skeletteret lig. Med udgangspunkt i kraniet, kan retsmediciner Hans Petter Hougen ofte afkode den afdødes køn og alder, mens andre eksperter kan hjælpe med at finde frem til hændelsesforløbet. Retsantropolog Marie Louise Schjellerup Jørlov er ekspert i at analysere kranier. Hun viser, hvordan man ud fra knoglerne i kraniet kan klarlægge dødsårsag, handlingsforløb og drabsvåben. Oplysninger, der ofte er afgørende for politiets efterforskning.
Når politiet jagter gerningsmanden til et skuddrab, har retsmedicineren en vigtig rolle. Hans Petter Hougen fortæller om obduceringen af skuddræbte og de oplysninger, der kan fælde en gerningsmand. Tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen fortæller, hvordan han analyserer skudretning, skudbaner og patroner for at klarlægge hændelsesforløbet, motiv og drabsvåben. Han ser tilbage på en sag, hvor en mand blev fundet skuddræbt i en sovepose og sagen, efter en nøjere undersøgelse af liget, tog en drejning.
Hvert menneskes tandsæt består af specielle former og kendetegn, og kan derfor være afgørende, når en mordgåde skal løses. Retsmediciner Hans Petter Hougen uddyber tændernes rolle i opklaringsarbejdet. Retsodontolog Dorthe Arenholt Bindslev fortæller om tændernes specifikke kendetegn og ser tilbage på dengang, hun stod allerforrest i frontlinjen med at identificere mange af de savnede efter tsunamien i Thailand i julen 2004.
Giftmord er en sjældenhed i Danmark, men i nyere tid er der alligevel tilfælde, hvor gift er blevet brugt til at dræbe. Retsmediciner Hans Petter Hougen fortæller, hvordan han kan at se og lugte sig frem til, om der er tegn på forgiftning. Retskemiker Martin Worm-Leonhard er ekspert i at finde spor på forgiftning i døde kroppe, hvor selv små mængder giftstoffer altid vil sladre og sætte spor i blod, urin eller hår. Og det kan være afgørende i sager, hvor politiet er i tvivl om hvorvidt de står med en drabssag eller et selvmord.
