Home / Series / Kontant / Aired Order /

All Seasons

Season 1

Season 2

Season 2007

Season 2008

Season 2009

  • S2009E01 Unknown

    • January 6, 2009
    • DR1

  • S2009E02 Unknown

    • January 13, 2009
    • DR1

  • S2009E03 Unknown

    • January 27, 2009
    • DR1

  • S2009E04 Unknown

    • February 3, 2009
    • DR1

  • S2009E05 Unknown

    • February 10, 2009
    • DR1

  • S2009E06 Unknown

    • February 17, 2009
    • DR1

  • S2009E07 Unknown

    • February 24, 2009
    • DR1

  • S2009E08 Unknown

    • March 3, 2009
    • DR1

  • S2009E09 Jagten på bagmanden

    • March 10, 2009
    • DR1

    Aftenens hovedperson får luksusbiler, hundedyre fodboldbilletter og penge til sultende afrikanere til at forsvinde op i den blå luft - og før du kan nå at sige "snyd", stikker han af! Sammen med pengene! Programmet jagter svindleren, der går med pistol og skudsikker vest - og som har udgivet sig for at være Anders Foghs bodyguard! Tag med på detektivjagt i ind- og udland - og se, hvem svindleren er, før han vil sælge dig noget.

  • S2009E10 Unknown

    • March 17, 2009
    • DR1

  • S2009E11 Unknown

    • March 24, 2009
    • DR1

  • S2009E12 Unknown

    • April 1, 2009
    • DR1

  • S2009E13 Unknown

    • April 15, 2009
    • DR1

  • S2009E14 Unknown

    • April 22, 2009
    • DR1

  • S2009E15 Unknown

    • May 13, 2009
    • DR1

  • S2009E16 Unknown

    • May 20, 2009
    • DR1

  • S2009E17 Unknown

    • May 27, 2009
    • DR1

  • S2009E18 Unknown

    • June 2, 2009
    • DR1

  • S2009E19 Unknown

    • June 9, 2009
    • DR1

  • S2009E20 Unknown

    • June 16, 2009
    • DR1

  • S2009E21 Unknown

    • August 25, 2009
    • DR1

  • S2009E22 Unknown

    • September 1, 2009
    • DR1

  • S2009E23 Unknown

    • September 7, 2009
    • DR1

  • S2009E24 Unknown

    • September 14, 2009
    • DR1

  • S2009E25 Unknown

    • September 21, 2009
    • DR1

  • S2009E26 Unknown

    • September 28, 2009
    • DR1

  • S2009E27 Unknown

    • October 6, 2009
    • DR1

  • S2009E28 Unknown

    • October 13, 2009
    • DR1

  • S2009E29 Unknown

    • October 20, 2009
    • DR1

  • S2009E30 Unknown

    • October 27, 2009
    • DR1

  • S2009E31 Unknown

    • November 3, 2009
    • DR1

  • S2009E32 Unknown

    • November 10, 2009
    • DR1

  • S2009E33 Unknown

    • December 2, 2009
    • DR1

  • S2009E34 Unknown

    • December 8, 2009
    • DR1

Season 2010

Season 2011

Season 2012

Season 2013

Season 2014

Season 2015

Season 2016

Season 2017

  • S2017E01 Lige lovlig smart box

    • January 5, 2017
    • DR1

    Oplevelsesgavekort var en af de mest populære gaver under landets juletræer. Men det viser sig, at mange af dem ikke lever op til det, de lover. Der er for eksempel weekendophold, der ikke kan bruges i weekenden. Rigtig mange forbrugere har henvendt sig, fordi de er skuffede over deres oplevelsesgavekort. Kontant undersøger problemerne og konfronterer firmaerne bag. Heldigvis med en lykkelig slutning for mange danske forbrugere.

  • S2017E02 Fupbutikker på nettet

    • January 12, 2017
    • DR1

    Der findes i hundredvis af fupbutikker på danske hjemmesider. Flere end 400.000 danskere blev i 2016 snydt, da de lagde tøj, sko og elektronik i indkøbskurven på nettet. Kontant undersøger, hvor let det er at oprette fupbutikker på danske hjemmesider, og hvad man kan gøre for at lukke dem ned. Jakob Illeborg opsøger også en af bagmændene.

  • S2017E03 I en fuskers fodspor

    • January 19, 2017
    • DR1

    I aften følger Kontant sporene efter en mand, der adskillige gange er dømt for svindel her i Danmark. En række henvendelser tyder på, at han fortsat snyder folk - både i Danmark og en række andre lande. I Danmark, Grønland, Norge og Sverige ser han ud til at trække et spor af ubetalte regninger og vrede mennesker. Jakob Illeborg forfølger sporet og konfronterer den formodede svindler med beskyldningerne. Måske kan han hjælpe de mange vrede mennesker med at få deres penge tilbage.

  • S2017E04 Varm luft for alle pengene

    • January 26, 2017
    • DR1

    Mange boligejere lader sig friste af udsigten til en lavere varmeregning, når de takker ja til en hulmursisolering. Men kan man regne med, at ens hulmur er tom, når isoleringsfirmaet siger det? Og bliver isoleringen lavet ordentligt, når man først har takket ja? Kontant piller i væggen og kigger ind bag facaden på de danske parcelhuse. Resultatet er ganske overraskende.

  • S2017E05 Gamle biler til nye priser

    • February 2, 2017
    • DR1

    Kontant undersøger i aften, hvordan det kan være, at leasingselskaberne sælger dig en brugt bil dyrere, end de selv har købt den for som ny. Vi fortæller historien om et unfair system, hvor den almindelige bilkøber ender som sorteper. Og så viser vi dig, hvordan du kan spare titusindvis af kroner, næste gang du skal købe brugt bil.

  • S2017E06 Flyttemanden der blev væk

    • February 9, 2017
    • DR1

    Kontant undersøger et flyttefirma, der narrer penge fra danskere midt i en flytning. Flyttemanden dukker ofte ikke op, og firmaet skylder lige nu kunderne en masse penge. Jakob Illeborg konfronterer manden bag firmaet og forsøger at få forbrugernes tabte penge tilbage.

  • S2017E07 Foreningen for Danske Kræftramte Børn

    • February 16, 2017
    • DR1

    Foreningen for Danske Kræftramte Børn indsamler rigtig mange penge, men ingen ved, hvor pengene er havnet. Kontant undersøger sagen og kortlægger, hvem der føler sig snydt, og hvem der står bag. Jakob Illeborg banker på hos den formodede formand for foreningen for at få en forklaring.

  • S2017E08 Halvt fjernet blæk - pengene er væk

    • February 23, 2017
    • DR1

    600.000 danskere har en tatovering. Mange er glade for dem og viser dem gerne frem, men i disse år vælger flere og flere at få dem fjernet. Men man skal tænke sig om, for det kan blive en smertefuld oplevelse for både kroppen og pengepungen. Jakob Illeborg møder i denne uges Kontant en række danskere, der er kommet i store problemer, da de skulle have fjernet deres tatovering.

  • S2017E09 Helt til rotterne

    • March 2, 2017
    • DR1

    Danmark står midt i en rotteplage. 80 procent af alle landets kommuner rapporterer om et stigende antal rotteanmeldelser, og på landsplan er antallet af rotteanmeldelser det højeste i mange år. Og det er dyrt for mange boligejere. Kontant kravler i aften i kloakken og undersøger, hvad du kan gøre, hvis dit hjem bliver invaderet af rotter. Jakob Illeborg konfronterer en af de ansvarlige og spørger, hvorfor de ikke gør mere for at få bugt med rotterne.

  • S2017E10 Den ulovlige snushandel

    • March 9, 2017
    • DR1

    Det er ulovligt at sælge snus i Danmark, men alligevel kan det købes overalt. Snus er især populært blandt de unge. Kontant har lavet en undersøgelse blandt mere end 2000 gymnasieelever, og den viser, at 72 procent af drengene og 47 procent af pigerne har prøvet snus. Kontant afslører, hvor let det er at få fat i den ulovlige snus, og Jakob Illeborg konfronterer nogle af dem, der sælger det.

  • S2017E11 Købt på falske forudsætninger

    • March 16, 2017
    • DR1

    Når du køber hus, er det sandsynligvis den største investering i dit liv. Men hvad nu hvis du køber dit hus under falske forudsætninger? Kontant undersøger i denne uge en række sager om, hvor boligejere føler sig snydt af deres kommune for helt op til 500.000 kroner. Jakob Illeborg konfronterer en af de ansvarlige borgmestre med boligejernes beskyldninger.

  • S2017E12 Jagten på den forsvundne svindler (1:2)

    • March 23, 2017
    • DR1

    De næste to uger leder Kontant efter en mand, der gennem mere end 15 år har snydt og svindlet danskere for store pengebeløb. Sporene fører Jakob Illeborg fra Nordjylland til Sydspanien. Her viser det sig, at manden der kalder sig Tino El'tinus i virkeligheden er en af Danmarks bedst kendte svindlere - og han har fortsat sine svindelnumre i Spanien. Jakob Illeborg sætter en dramatisk jagt ind på manden, der har holdt sig ude af de danske medier i over 10 år.

  • S2017E13 Jagten på den forsvundne svindler (2:2)

    • March 30, 2017
    • DR1

    Kontant fortsætter i denne uge jagten på en af Danmarks mest berømte svindlere. Casper Rieper-Holm hedder han, men under dyrt klingende aliasser som Færch og Goldschmidt har han svindlet hundredvis af privatpersoner og virksomheder. I sidste uge sporede vi ham til Malaga i Sydspanien, og i denne uge snævres cirklen ind, og under dramatiske omstændigheder lykkes det Jakob Illeborg at konfrontere Casper Rieper-Holm med hans løgnehistorier.

  • S2017E14 Telenor og de sure kunder

    • April 6, 2017
    • DR1

    I løbet af de sidste mange måneder har Kontant modtaget en række klager over rod i regningerne og kommunikationen hos Telenor - et af Danmarks største teleselskaber. Kontant undersøger nogen af de mange klager, og Jakob Illeborg forsøger blandt andet at få en forklaring på, hvordan en 88-årig kan blive registreret som dårlig betaler for en router, der beviseligt er blevet returneret. Kontant konfronterer Telenor med nogle af de mange klager og som man kan se i programmet lover Telenor konkrete forbedringer nu og her.

  • S2017E15 Klamt kød til kunderne

    • April 20, 2017
    • DR1

    Kontant går i kødet på kødbranchen og finder eksempler på maddiker, skimmelvækst og rotter. Dårligt kød kan være sundhedsskadeligt, men alligevel findes der både ulovlige og autoriserede slagtere over hele landet, som har fået bøder for forkerte temperaturer og dårlig hygiejne. Jakob Illeborg afdækker det klamme kødsalg og besøger en række kødsælgere, der arbejder under uhumske forhold.

  • S2017E16 De tørstige biler

    • April 27, 2017
    • DR1

    Vi danskere bruger hvert år tusindvis af kroner på at fylde brændstof på vores biler. Mange af os bruger langt flere penge på brændstof, end vi havde regnet med, for ofte kan vores bil ikke køre nær så langt på literen, som vi er blevet lovet af producenten. Det rammer både vores pengepung - og vores klima. Kontant tester i denne uge, hvor langt en række pendlere kører på literen, og vi tester sammen med FDM, hvor langt tre af de mest solgte biler egentlig kører på en liter brændstof.

  • S2017E17 På jagt efter forsvundne hjertestartere

    • May 4, 2017
    • DR1

    Hjertestartere kan redde liv, så mange steder i Danmark samler lokale borgere ind til en hjertestarter. Men flere steder i landet føler borgerne sig snydt, for deres hjertestarter er aldrig kommet op at hænge. Jakob Illeborg forsøger at finde firmaet og manden bag de forsvundne hjertestartere.

  • S2017E18 Flyforsinkelser for millioner

    • May 18, 2017
    • DR1

    Mange har fået ødelagt starten på ferien, fordi flyet er forsinket eller helt aflyst. Hundredetusindevis af danske passagerer oplever det hvert år, og rigtig mange har krav på at få erstatning fra flyselskabet. Mange flyselskaber informerer slet ikke passagererne om deres rettigheder, og det er ofte meget svært at få den erstatning, man har krav på. Jakob Illeborg undersøger dine rettigheder som flypassager og konfronterer et af de flyselskaber, der er dårlige til at udbetale erstatning.

  • S2017E19 Snyd for millioner (1:2)

    • May 25, 2017
    • DR1

    Kontant afslører et udspekuleret og velplanlagt blufnummer, hvor danskere er blevet snydt for mere end 11 millioner kroner. En virksomhed har købt lastbiler, gaffeltrucks, 200 boksmadrasser, pallevis af juice, kaffe og meget andet uden nogensinde at betale for varerne. Nu er varerne sporløst forsvundet, men med hjælp fra seerne jagter Jakob Illeborg både bagmændene og varerne.

  • S2017E20 Hul i væggen afslører hul i loven

    • June 1, 2017
    • DR1

    Jakob Illeborg borer i parcelhuse over hele landet for at afsløre snyd med energitilskudsordningen. Undervejs møder Kontant en stribe skuffede og vrede boligejere. De troede, de skulle spare penge på varmeregningen, men nu kan de ved selvsyn konstatere, at de er blevet snydt. Samtidig har kontrollen været så elendig, at ingen har opdaget de hundredvis af fejl, som Kontant nu kan afsløre.

  • S2017E21 Snyd for millioner (2:2)

    • June 8, 2017
    • DR1

    Varer for mange millioner kroner er sporløst forsvundet i et stort svindelnummer. Omkring 100 danske virksomheder er blevet narret. Jakob Illeborg går på baggrund af gode tip fra seerne på jagt efter de forsvundne varer, og han opsøger under dramatiske omstændigheder adresser over hele landet.

  • S2017E22 Kampen om P-pladsen

    • June 15, 2017
    • DR1

    Der findes næsten ikke noget mere irriterende end en dyr hilsen fra P-vagten. Parkering er blevet et milliardforetagende i Danmark, og massevis af danskere er sure over, at man aldrig kan få fat i parkeringsselskaberne, hvis man vil klage. Jakob Illeborg undersøger en række sager - og forsøger at konfrontere parkeringsselskaberne.

  • S2017E23 Syge hunde fra danske hvalpefabrikker

    • June 22, 2017
    • DR1

    Kontant undersøger såkaldte hvalpefabrikker, hvor hunde bliver avlet under kummerlige vilkår. Hvalpene går ofte i små bure og er underernærede og syge. Der bliver flere og flere hvalpeopdrættere i Danmark. Jakob Illeborg opsøger og konfronterer flere af dem.

  • S2017E24 Ødelagt af make-up

    • August 24, 2017
    • DR1

    De seneste år er der sket en enorm stigning i antallet af danskere, der får lavet permanent make-up i ansigtet. Det går dog ikke godt hver gang, og flere føler ligefrem, at mislykkede indgreb har ødelagt deres udseende. Kontant kan afsløre, at alle og enhver kan åbne en klinik, der laver permanente ændringer i vores ansigt, for der er ingen uddannelseskrav til behandlerne. Jakob Illeborg undersøger, hvad du selv kan gøre og konfronterer branchen med nogle af de grelle eksempler på ødelagte ansigter.

  • S2017E25 Når legetøj bliver dødelig alvor

    • August 31, 2017
    • DR1

    Hvert år kommer danske børn alvorligt til skade på grund af farligt legetøj. Der er god kontrol med legetøjsbutikkerne, men Kontant kan afsløre, at der er rigtig meget farligt legetøj i bunkerne på de mange sommermarkeder overalt i landet. Her sælges det helt uden kontrol. Jakob Illeborg tester også sommerens store dille - fidget spinnere. Resultatet betyder, at en stor dansk supermarkedskæde må pille alle deres fidget spinnere af hylderne.

  • S2017E26 Fra boligdrøm til byggemareridt

    • September 7, 2017
    • DR1

    Der er godt gang i boligbyggeriet i Danmark. Men hvad stiller man op, hvis bygherren går konkurs? Kontant taler med en række familier, der kæmper med dårligt byggeri, ufærdige boliger og udearealer, der stadig ligner en byggeplads. Jakob Illeborg møder boligejere, der skal have deres næsten nye huse bygget om for op mod en million, og han konfronterer bygherren, der gik konkurs, men som nu er ansat i et nyt byggeselskab.

  • S2017E27 Snydt af snedige sælgere

    • September 14, 2017
    • DR1

    I denne uges Kontant får Jakob Illeborg hjælp af realitystjernen Mascha Vang til at afsløre, hvordan snedige sælgere snyder os forbrugere. Billige introtilbud og kendtes anbefalinger lokker især unge i dyre såkaldte abonnementsfælder. Massevis af forbrugere tror, de køber billige skønhedsprodukter, men i virkeligheden er de ulovligt blevet snydt for 1000-vis af kroner. Jakob Illeborg konfronterer manden bag en af de store abonnementsfælder.

  • S2017E28 De beskidte supermarkeder

    • September 21, 2017
    • DR1

    Der skal være rent de steder, hvor vi køber vores fødevarer - men kan vi regne med, at der er det? Kontant undersøger en række butikker i tre af de dagligvarekæder, hvor vi køber de fleste af vores fødevarer. Og resultatet er ikke godt. Det vrimler med bakterier, vi finder døde fluer i kølediskene, beskidte kurve og i det hele taget er der meget svingende hygiejne. Jakob Illeborg konfronterer supermarkederne, og vi møder også 3-årige Sebastian, der er indlagt på sygehuset på grund af en slem bakterieinfektion.

  • S2017E29 Fanget i billethajernes net (1:2)

    • September 28, 2017
    • DR1

    Rigtig mange danskere bliver snydt, når vi for eksempel køber koncertbilletter på nettet. Ulovligt videresalg af billetter til overpris har aldrig været så omfattende og organiseret som i dag. Jakob Illeborg afslører, hvordan fans bliver narret, og han opsøger både billethajer og dem, der sidder bagved og organiserer den ulovlige billethandel.

  • S2017E30 Fanget i billethajernes net (2:2)

    • October 5, 2017
    • DR1

    Kontant fortsætter i aften jagten på flere store billethajer, der snyder tusindvis af danske koncertgængere hver eneste uge. Den omfattende snyd kan blandt andet lade sig gøre på grund af hjemmesiden Viagogo.dk, der gør det muligt at sælge ulovlige billetter i stor stil. Viagogo omgås både danske og europæiske regler, men alligevel kan de holde deres millionvirksomhed kørende. Jakob Illeborg opsøger Viagogo i London.

  • S2017E31 Billig olie på dyre flasker (1:2)

    • October 12, 2017
    • DR1

    Kontant kan i aften afsløre, at mange af danskernes foretrukne olivenolier ikke er, hvad de giver sig ud for. En fødevareekspert kalder fødevaresvindel for et stigende og globalt problem og konstaterer, at der er snydt med rigtig mange af de fødevarer, vi køber hver eneste dag. I Jagten på at opklare mysteriet om de dårlige olivenolier opsøger Jakob Illeborg både de danske distributører og en af de største producenter i Italien

  • S2017E32 Billig olie på dyre flasker (2:2)

    • October 19, 2017
    • DR1

    Kontant fortsætter jagten på nogle af de virksomheder, der har solgt ekstra jomfru olivenolie, selvom det ikke var det. I sidste uge kunne Kontant afsløre, at 10 ud af 21 olivenolier testet af Fødevarestyrelsen ikke levede op til den kvalitet, de blev solgt som. Det lykkes Jakob Illeborg at få et meget anderledes interview med en af Italiens største producenter af olivenolie, og han taler med Dansk Supermarked, som har solgt mange af de dumpede olier.

  • S2017E33 Snyd med kilometertælleren

    • October 26, 2017
    • DR1

    Lige nu kører tusindvis af danskere rundt i brugte biler, som de har givet alt for mange penge for. Bilejerne ved nemlig ikke, at km-tælleren på deres bil er blevet spolet tilbage, inden de købte den. Jakob Illeborg undersøger, hvor let det er at få spolet sin gamle bil tilbage, og resultatet er både overraskende og spændende. FDM undersøger i øjeblikket omfanget i Danmark, og de anslår på baggrund af forskellige undersøgelser, at 40 procent af alle brugte biler i EU er spolet tilbage.

  • S2017E34 Når håndværkeren ødelægger dit hjem (1:2)

    • November 2, 2017
    • DR1

    I aften undersøger Kontant, hvor ødelæggende det er for dig og din familie, hvis dit hjem ender i de forkerte håndværkerhænder. De seneste år er antallet af klager over dårligt udført håndværk i hjemmet bare steget og steget. Jakob Illeborg møder familier, der i årevis har været fanget i byggesjusk, og han forsøger at få en forklaring fra nogle af håndværkerne.

  • S2017E35 Når håndværkeren ødelægger dit hjem (2:2)

    • November 9, 2017
    • DR1

    Rigtig mange danskere vælger en håndværker fra en garantiordning, når de skal bygge om. Men kan du regne med, at det er bedre håndværkere, og hvor godt er du egentlig sikret, hvis det går galt? Jakob Illeborg møder i aften flere familier, der ikke kan bo i deres hus på grund af byggesjusk - selvom de bevidst har brugt en håndværker fra en garantiordning. Flere eksperter kalder garantiordningerne for en falsk tryghed. Kontant konfronterer de to største - Byg Garanti og Håndværkergaranti - med kritikken.

  • S2017E36 De dyre tandlæger

    • November 16, 2017
    • DR1

    Det går godt for de danske tandlægeklinikker. Så godt, at de har øget indtjeningen med 38% de seneste tre år. Det kan hænge sammen med, at du betaler mere, end du burde, når du tager til tandlæge. Det siger Konkurrencestyrelsen, som kræver mere konkurrence på priserne. Det er ikke kun patienterne, der bløder økonomisk. De danske regioner mangler 300 millioner kroner årligt på grund af tandlægerne. Jakob Illeborg undersøger, hvorfor det skal være så dyrt at gå til tandlæge.

  • S2017E37 Snydt af falske udlejere

    • November 23, 2017
    • DR1

    I Danmark er der mangel på lejeboliger i de større byer. Det udnytter svindlere til at franarre desperate boligsøgende hele deres opsparing og efterlade dem boligløse. Kontant undersøger, om der gemmer sig falske udlejere på nettet netop nu, og Jakob Illeborg går på jagt efter de personer, der har snydt en række danskere for flere hundrede tusinde kroner.

  • S2017E38 Vi snyder hinanden

    • November 30, 2017
    • DR1

    Er du blevet snydt, når du har købt noget på Den Blå Avis eller lignende steder? Så er du ikke alene. Bedrageri i forbindelse med privat køb og salg er steget med over 300 procent på syv år. I aften bliver Jakob Illeborg selv snydt i en handel, og han forsøger at opspore to kvinder, der begge har snydt en lang række danskere

  • S2017E39 Det store datingbedrag

    • December 7, 2017
    • DR1

    Rigtig mange danskere bruger online dating i jagten på den eneste ene. Men Kontant kan afsløre, at online dating kan være et minefelt af falske profiler, betalingsfælder og folk, der ikke er den, de giver sig ud for. Jakob Illeborg finder frem til et firma, hvor en lang række ansatte lever af at skrive falske kærlighedsbeskeder på en datingside. Vi er med, mens en mandlig ansat, "Susan", snyder en stribe intetanende mænd.

  • S2017E40 Julen varer længe, koster os mange penge

    • December 14, 2017
    • DR1

    I årets sidste program undersøger Kontant, om nogle af dem, vi har lavet programmer om i løbet af 2017, har holdt, hvad de lovede. Vi undersøger blandt andet, hvorfor antallet af fup-butikker på nettet er steget til mere end det dobbelte på under et år. Og Jakob Illeborg opsøger endnu en gang teleselskabet Telenor, der stadig sender uberettigede inkasso-regninger til den samme 88-årige mand, som Kontant talte med i april måned.

Season 2018

  • S2018E01 YouSee svigter kunderne

    • January 17, 2018
    • DR1

    Danmarks største udbyder af TV, bredbånd og telefoni - YouSee - har haft nogle besværlige år. Der var store problemer med at vise Nytårstalen - og da Danmark spillede den altafgørende landskamp mod Irland, kunne en stor del af YouSee's kunder heller ikke se med. Kontant har fået en række henvendelser fra kunder, der klager over YouSee's kundeservice, som de siger ikke kan finde ud af at hjælpe, når der er problemer. Det viser sig, at YouSee tegner sig for 44 procent af afgørelserne i Teleankenævnet, og Jakob Illeborg møder flere nuværende og tidligere ansatte, der fortæller, at det var vigtigere at sælge nye produkter end at hjælpe kunderne. YouSee kalder selv hændelserne totalt uacceptable.

  • S2018E02 Tryghed eller falsk alarm

    • January 24, 2018
    • DR1

    Rigtig mange danskere frygter at få indbrud i deres hjem, og vi bruger nu mere end dobbelt så mange penge på private alarmsystemer som for bare seks år siden. Men kan en alarm i virkeligheden være en falsk tryghed? En række kunder fra nordens største alarmselskab Verisure, fortæller Kontant, at alarmen svigter, når der er allermest brug for den. Desuden oplever de pludselige og store abonnementsstigninger. Jakob Illeborg undersøger sagen og spørger Verisure, om man kan stole på deres alarmer?

  • S2018E03 Til kamp mod svamp

    • February 7, 2018
    • DR1

    Mange danskere kæmper med skimmelsvamp i deres hjem. Men man kan ikke regne med, at forsikringen står klar med hjælp, når man flytter ind i et hus plaget af skimmelsvamp. Kontant taler med boligejere, der er blevet afvist af deres forsikringsselskab - men siden har taget kampen op for at bevise, at de har ret til at få dækket skimmelskaderne i deres huse. Jakob Illeborg spørger, om man altid kan stole på forsikringsselskabernes konklusioner i skimmelsagerne?

  • S2018E04 El-cykler i modvind

    • February 21, 2018
    • DR1

    Mange danskere investerer i disse år i el-cykler. Men det er ikke alle, der får det, som de forventer. Kontant undersøger en af de største danske iværksættersucceser, der har omsat for et tocifret millionbeløb og solgt tusindvis af el-cykler. Det viser sig, at der er store problemer med både leveringen og produktet. Jakob Illeborg går til selskabet og konfronterer stifteren med de mange utilfredse kunder.

  • S2018E05 Snydt af Gavefeen

    • February 28, 2018
    • DR1

    Flere tusinde danskere har i god tro købt gavekort af firmaet Gavefeen. Men når de modtager gavekortene viser det sig, at de slet ikke lever op til det, de regnede med. I aften møder Jakob Illeborg kunder, der føler sig snydt af Gavefeen, og han snakker med tidligere medarbejdere, der fortæller, hvordan ejeren af Gavefeen - ifølge dem - instruerede dem i at lyve for kunderne. De fortæller også om, hvordan ejeren af Gavefeen har opført sig ubehageligt over for sine ansatte. Kontant finder ejeren af firmaet i Spanien.

  • S2018E06 Dyr strøm i grøn forklædning

    • March 7, 2018
    • DR1

    For 15 år siden lovede politikerne billigere strøm, da de liberaliserede elmarkedet. Men det er gået stik modsat, og forbrugerne betaler nu mere for den strøm, der kommer ud af stikkontakten. El-selskabernes aggressive sælgere lokker ellers med både billig og grøn strøm, men Kontant kan i denne uge med skjulte optagelser dokumentere, at sælgerne ofte fylder os med løgn. Jakob Illeborg opsøger både ministeren og nogle af de største el-selskaber.

  • S2018E07 Udsatte danskere snydt af svindlere

    • March 14, 2018
    • DR1

    I de senere år er en række psykisk sårbare danskere blevet bedraget af udspekulerede svindlere. Katja er blevet snydt for over 200.000 kr. Hun er udviklingshæmmet, og svindleren udnytter hende ved at lade som om, han vil være hendes ven. Jakob Illeborg går på jagt efter de personer, der målrettet går efter at snyde samfundets mest udsatte mennesker.

  • S2018E08 Fuppet af falske bagmænd

    • April 4, 2018
    • DR1

    Kontant får i februar en mail fra en malerbutik, der er blevet snydt for tusindvis af kroner. Hurtigt viser det sig, at de ikke er alene. De er ofre for et veludført svindelnummer, hvor et firma har bestilt varer for millioner af kroner fra utallige danske virksomheder. Blandt andet maling, køkkenudstyr, fliser, børnesenge og meget andet, som nu er forsvundet ud i det blå. Og varerne er aldrig blevet betalt. Jakob Illeborg afslører, hvordan svindelnummeret er udført, og han finder en af dem, der står bag.

  • S2018E09 Snydt for vores drømmebryllup (1:2)

    • April 11, 2018
    • DR1

    Et bryllup skal være en fest for livet, og vi danskere sparer op til drømmebrylluppet i mange år. Kontant møder flere brudepar, der både har fået ødelagt drømmebrylluppet og mistet titusindvis af kroner. Det er den fashionable Ocean Club i København, der står bag svindlen, som viser sig at være velorganiseret og systematisk. Jakob Illeborg går på jagt efter direktøren.

  • S2018E10 Snydt for vores drømmebryllup (2:2)

    • April 18, 2018
    • DR1

    Hvem er det, der står bag den omfattende svindel med bryllupsfester på Ocean Club i København? Hvordan kan de snyde så mange kunder uden at blive stoppet? Er der chance for, at brudeparrene kan få deres penge tilbage? Spørgsmålene er mange efter Kontant i sidste uge kunne afsløre, at en lang række brudepar er blevet snydt for deres drømmefest og i flere tilfælde mistet over 100.000 kroner. I aften kommer Jakob Illeborg til bunds i sagen og opsøger bagmændene

  • S2018E11 De stakkels hvalpe

    • April 25, 2018
    • DR1

    60 hunde fjernet på Mors. 25 hunde fjernet i Nordjylland - hver måned byder på en ny historie om underernærede og syge hunde. 2018 har indtil nu slået rekorden for flest indleverede hunde til danske dyreinternater. Kontant kan afsløre, hvordan hunde vokser op under kummerlige forhold over alt i landet, og vi opsøger nogle af opdrætterne. For et år siden lovede miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, at der ville komme mere kontrol på området. Jakob Illeborg spørger ham, hvornår vi kommer problemet til livs.

  • S2018E12 På sporet af hvalpesmuglere

    • May 9, 2018
    • DR1

    I aften kan Kontant afsløre, hvordan udenlandske hundehvalpe smugles ind i Danmark og sælges ulovligt over hele landet. Hvalpene fragtes med bil i små bure til Danmark fra primært Østeuropa og har ofte både falske papirer og farlige sygdomme. Fødevarestyrelsen kalder det et stort problem, og Jakob Illeborg møder en tidligere hundehandler, der beskriver den ulovlige hundehandel som kynisk og velorganiseret.

  • S2018E13 Får vi post til tiden?

    • May 16, 2018
    • DR1

    Kjeld Rye fra Frederikshavn trykker kransebånd til begravelser. Han har flere gange oplevet, at "den sidste hilsen" til afdøde ikke kom frem til tiden, selvom den er sendt med det dyre Quickbrev. Flere sygehuse oplever, at livsvigtige blodprøver bliver forsinkede, og familien Pihl kan ikke forstå, det skal tage tre uger at sende brev til deres oldebørn. I aften undersøger Kontant, hvor gode PostNord er til at levere Quickbreve og almindelige breve til tiden. Og Jakob Illeborg spørger PostNord, om de selv synes, det er godt nok.

  • S2018E14 Hvide løgne på den røde løber

    • May 23, 2018
    • DR1

    En dansk Hollywood-agent har gennem flere år fået kendte stjerner som Pamela Anderson, Britney Spears og Carmen Electra til Danmark. De skulle fungere som reklamesøjler for danske virksomheder. Men flere kendte danskere og en række forretningsdrivende føler ikke, de fik det, de betalte for. Jakob Illeborg møder nogle af dem, der har mistet millioner på kendisarrangementerne, og han opsøger Hollywood-agenten for at få svar på, hvor pengene er blevet af.

  • S2018E15 Energidrik - uegnet for børn

    • May 30, 2018
    • DR1

    Eksperter advarer mod det. Andre lande har forbudt det. Alligevel stiger salget af energidrikke med koffein, sukker og vitaminer voldsomt i Danmark. Alene fra 2016 til 17 er salget steget med 41 procent. De farvestrålende dåser er populære blandt børn helt ned til 10 år, selvom Sundhedsstyrelsen direkte advarer mod, at børn drikker energidrik. Eksperterne advarer mod udviklingen og siger, børnene risikerer angst, stress, søvnløshed og overvægt. I en række andre lande er det forbudt at sælge energidrik til børn - men ikke i Danmark. Kontant spørger politikerne hvorfor.

  • S2018E16 Vi blev snydt af bedemanden

    • June 6, 2018
    • DR1

    Flere kunder hos en af landets store bedemandsvirksomheder føler sig snydt midt i deres store sorg. En har oplevet, at prisen steg med 40 procent dagen inden bisættelsen, og flere mener bedemanden har taget penge for noget, der burde være gratis. Jakob Illeborg graver sig ned i sagen og finder en række eksempler, der tegner et billede af en bedemandsforretning, der tilsyneladende forsøger sig med metoder på kanten af loven.

  • S2018E17 Min nysynede bil var livsfarlig

    • June 13, 2018
    • DR1

    Når vores bil bliver godkendt i synshallen, så går vi ud fra, at den er både lovlig og sikker. Men nu kan Kontant afsløre, at hver 10. syn, som Færdselsstyrelsen kontrollerede i 2017, var synet forkert. Jakob Illeborg møder flere danskere, der har betalt tusindvis af kroner for en nysynet bil, som viser sig at være livsfarlig. Rådet for sikker trafik råder ligefrem forbrugerne til at få tjekket deres bil af en mekaniker, selvom den er nysynet. Kontant spørger de ansvarlige, om vi kan stole på vores bilsyn?

  • S2018E18 Ruineret af kræftsvindleren

    • June 20, 2018
    • DR1

    Han giver sig ud for at være en stor forsker ved Novo Nordisk. Han kører i dyre biler. Han inviterer på jordomrejser, og han påstår at være dødeligt syg af kræft. Men det hele viser sig at være én stor løgn, der er designet med det ene formål at narre tusindvis af kroner ud af helt unge piger. Der er tale om en ny form for kriminalitet kaldet Romance Scam, som flere og flere danskere bliver udsat for. Kontant afslører en spektakulær historie om én mands svindel for et større millionbeløb via datingappen Tinder.

  • S2018E19 Svindlerne uden ansigt

    • August 16, 2018
    • DR1

    Michael Plummer fik franarret sine oplysninger af to falske politibetjente. Få uger senere skyldte han flere hundrede tusinde kroner væk for en bil og adskillige kviklån, som han ikke kendte til. Oliver oplevede, at en falsk Facebook-profil med hans navn og billede blev brugt til at snyde andre for tusindvis af kroner. Op mod 50.000 danskere har fået misbrugt deres identitet det seneste år, og mange af de falske identiteter bliver brugt til at snyde danske forbrugere. Kontant går på jagt efter identitetstyvene, og Jakob Illeborg ser, hvor let det er for en kriminel at stjæle hans identitet.

  • S2018E20 Hjælp, jeg blev franarret min bil (1:2)

    • August 23, 2018
    • DR1

    Et organiseret svindelnummer har kostet danske bilejere flere millioner. Bilejerne ville sælge deres biler gennem firmaet Autobroker1 - men det skulle de aldrig have gjort. "Jeg har mistet 180.000, og jeg kan ikke gøre noget som helst", fortæller en kunde. Ligesom en række andre afleverede han sin bil og registreringsattest til Autobroker1, som så skulle overføre pengene for bilsalget til ham. Men i stedet forsvinder bagmændene med både biler og penge. Kontant afslører et omfattende svindelnummer i jagten på bilejernes penge.

  • S2018E21 Snydt af biludlejeren (1:2)

    • August 30, 2018
    • DR1

    Når vi skal ud at rejse, lejer vi ofte bil hjemmefra. Det virker billigt og nemt, men ofte ender det med, at mange danskere føler sig snydt, når de står ved skranken i lufthavnen og skal have udleveret bilnøglen. Mange biludlejningsselskaber forsøger med aggressive salgsmetoder at sælge dyre ekstraforsikringer, du som regel ikke har brug for. Og vil du ikke betale, risikerer du, at de ikke vil udlevere bilen. I aften undersøger Kontant, hvad du kan gøre for ikke at blive snydt, når du lejer bil hjemmefra. Og Jakob Illeborg forsøger at få svar fra det biludlejningsselskab, der har suverænt flest klager.

  • S2018E22 Snydt af biludlejeren (2:2)

    • September 6, 2018
    • DR1

    "Aldrig mere Goldcar" - så kontant var en af de mange kommentarer, vi har modtaget, efter vi i sidste uge kunne afsløre, at mange danskere føler sig snydt, når de lejer bil i udlandet. Goldcar er Europas største lavprisselskab inden for biludlejning, og samtidig er det et af de selskaber, der får allerflest klager. Blandt andet for aggressive salgsmetoder og for at sælge dyre ekstraforsikringer, du som regel ikke har brug for. I aften rejser Kontant til Spanien for at få Goldcar i tale. På vejen bliver Jakob Illeborg dog selv offer for selskabets metoder, da han lejer bil i lufthavnen. Heldigvis har han sit kamera med.

  • S2018E23 Jeg blev snydt for min drømmeuddannelse

    • September 13, 2018
    • DR1

    Kontant er blevet kontaktet af en række kvinder, der føler sig snydt og udnyttet i forbindelse med deres drømmeuddannelse. Hver især har de betalt omkring 50.000 kroner for at få en privat uddannelse som f.eks. fodplejer eller kosmetolog. Men i stedet for at få en reel uddannelse oplever kvinderne, at de er blevet brugt som gratis arbejdskraft. Jakob Illeborg er med, da flere af kvinderne vælger at sige op. Kontant undersøger sagen til bunds, og det viser sig at være et udbredt problem over hele landet.

  • S2018E24 Bedrag med brugte biler

    • September 20, 2018
    • DR1

    I aften kan Kontant afsløre, hvordan der hvert år svindles med eksport af brugte biler for millioner af skattekroner. Kontant kan blandt andet vise, hvordan 20 år gamle biler, fyldt med rust og skader, er blevet brugt til ulovligt at få udbetalt mange tusinde kroner i eksportgodtgørelse. Jakob Illeborg kører de brugte biler til Skatteministeren og konfronterer ministeren med svindelsagen.

  • S2018E25 Det giftige legetøj

    • September 27, 2018
    • DR1

    Hvad er der egentlig i det farvestrålende legetøj dine børn leger med? I foråret måtte børn i hele landet smide deres skumdyr - de såkaldte squishies - ud, fordi en række af dem afgav giftig kemi. Nu har Kontant undersøgt om det populære legetøjsslim, som findes overalt på børneværelserne, også er giftigt. Og resultatet er skræmmende. Problemet er, at producenterne ikke behøver fortælle, hvilke kemiske stoffer, de putter i legetøj, og derfor ved vi som forbrugere ikke, hvad det er, vi køber. Jakob Illeborg spørger den ansvarlige minister, hvornår der kommer regler, der passer bedre på vores børn.

  • S2018E26 Hjælp, jeg blev franarret min bil (2:2)

    • October 4, 2018
    • DR1

    I august kunne Kontant fortælle om et organiseret svindelnummer på Fyn, som kostede danske bilejere millioner. Nu har sagen udviklet sig, så bilejere over hele landet bliver snydt. Deres biler blev sat til salg på en af Danmarks største kommisionssalgssider, men nu står de tilbage uden hverken bil eller betaling. Virksomhedens direktør er siden forsvundet sammen med millionerne. Jakob Illeborg afdækker, hvordan svindelnummeret kunne lade sig gøre og jagter de ansvarlige.

  • S2018E27 Får du den billigste flybillet?

    • October 11, 2018
    • DR1

    Hvordan kan det være, at en flybillet på den ene hjemmeside koster 2500 kroner, mens den præcis samme flyafgang kun koster 1500 kroner på en anden hjemmeside? Det er der mange danske forbrugere, der er forvirrede og frustrerede over. Især fordi de fleste af de såkaldte prisportaler lover os, at de kan finde den billigste billet. Men holder prisportalerne nu det, de lover? Det undersøger vært Jakob Illeborg.

  • S2018E28 De små kvadratmeter

    • October 18, 2018
    • DR1

    Hvad ville du sige til, at din spritnye lejlighed er 22 kvadratmeter mindre, end du regnede med? Lige præcis det oplever en række danskere, når de køber lejlighed via projektsalg. "I det flotte salgsmateriale stod der, at lejligheden var 134 kvadratmeter, men da vi skulle flytte ind, var den kun 112 kvadratmeter", siger en af dem, der føler sig snydt, og som nu har meget mindre plads, end de regnede med i deres nye lejlighed. Sælgerne er meldt til politiet, men overfor Kontant, nægter de at have gjort noget forkert. Vært Jakob Illeborg.

  • S2018E29 Det dyrebare drikkevand

    • October 25, 2018
    • DR1

    Vi har altid brystet os af at have noget af verdens bedste og reneste vand i Danmark. Men nu viser rekordmange fund af sprøjtegifte i drikkevandet over hele landet, at tusindvis af danskere sandsynligvis har drukket vand med giftrester i årevis. Jakob Illeborg besøger blandt andet Otterup på Fyn, hvor der er 40 gange så meget gift i vandet, som Miljøstyrelsen tillader. Kontant undersøger, hvor giftigt vandet egentlig er, hvad det koster at få rent drikkevand, og om myndighederne har levet op til deres ansvar.

  • S2018E30 Billig rustbehandling - For godt til at være sandt

    • November 1, 2018
    • DR1

    Lige nu kører rigtig mange danskere deres biler på værksted for at få dem rustbehandlet. Men pas på de alt for gode tilbud, for ofte er det spild af penge og falsk tryghed for din bil. Kontant sætter sig for at teste nogle af de billige tilbud, og i flere tilfælde lever rustbehandlingen ifølge Teknologisk Institut slet ikke op til kravene. Jakob Illeborg opsøger nogle af de billige mekanikere for at spørge, hvorfor de ikke har lavet arbejdet ordentligt.

  • S2018E31 De falske fødevarer

    • November 15, 2018
    • DR1

    Bliver du stærkere af at spise Fitness-æg, og er der hindbær i hindbær-müslien? Får vi det, vi betaler for, når vi er ude at handle, eller pynter producenterne for meget på historien i jagten på vores opmærksomhed? En undersøgelse viser, at en fjerdedel af danske forbrugere jævnligt føler sig vildledt, når de har været på indkøb. I aften undersøger Kontant en række fødevarer, for at undersøge om producenterne vejleder eller vildleder. Jakob Illeborg udfordrer producenterne og spørger Fødevarestyrelsen, om reglerne på området beskytter forbrugerne godt nok.

  • S2018E32 Fanget i gebyrmareridt

    • November 22, 2018
    • DR1

    Det kan blive rigtig dyrt, hvis du skal bygge om og er uheldig at bo i den forkerte kommune. For inden du kan begynde byggeriet, skal din kommune give dig lov. Og det koster i nogle kommuner ingenting og i andre titusindvis af kroner. En familie i København betalte eksempelvis 14.000 kroner for en ombygning - havde de boet i nabokommunen, var det gratis. Samtidig viser det sig, at Københavns Kommune har lavet stribevis af fejl, hvor borgerne er blevet opkrævet alt for mange penge i gebyr. Jakob Illeborg spørger, hvordan det kunne ske.

  • S2018E33 Misbrug af dine penge

    • November 29, 2018
    • DR1

    Kontant kan i aften afsløre, at du bliver snydt hver gang, du betaler din energiregning. En del af regningen går nemlig til den såkaldte energitilskudsordning, der hjælper med at betale for energiforbedringer. Det kan være efterisoleringer eller et nyt fyr. Men som Kontant kan vise, har der været snyd, fusk og misbrug med ordningen i årevis. Og det har kostet os forbrugere millioner af kroner.

  • S2018E34 Dine penge går op i røg

    • December 6, 2018
    • DR1

    Vinteren er over os, og danskerne hamstrer lige nu træbriketter til brændeovnen. Men du risikerer at blive snydt, hvis du køber en af de 10 millioner poser, der bliver solgt hvert år. For som forbruger er det nærmest umuligt at finde ud af, hvor meget varme der er i briketterne - der er nemlig ingen krav om deklaration. Kontant tester en række briketter for at finde ud af, om du får det, du betaler for, eller om dine penge går op i røg. Resultatet er højst overraskende - også for de byggemarkeder Jakob Illeborg efterfølgende konfronterer med testens resultater.

Season 2019

  • S2019E01 Brandfarlige opladere

    • April 23, 2019
    • DR1

    Pia og hendes to børn mistede deres hjem, efter en mobiloplader brød i brand midt om natten. Og de er ikke alene. Hvert år oplever familier, at opladere starter brande og totalskader deres hjem. Kontant får i dette program testet en række CE mærkede opladere købt i store danske butikker og webshops, og resultatet afslører, at flere af dem er brandfarlige og potentielt livsfarlige. Jacob Kragelund laver et eksperiment, hvor han viser, hvor galt det kan gå, hvis der går ild i en oplader, og han opsøger dem, der har solgt de brandfarlige opladere.

  • S2019E02 Snydt af smarte telefonsælgere

    • April 30, 2019
    • DR1

    Vi kender alle sammen til at blive forstyrret af en hurtigtsnakkende telefonsælger, der forsøger at sælge os noget i telefonen. Mange finder det voldsomt irriterende, og på Kontant har vi fået en lang række henvendelser fra forbrugere, som oplever at sælgere fra blandt andet et af Danmarks største teleselskaber ligefrem lyver i telefonen. Kontant har fået fat i en stribe salgssamtaler, der afslører nogle af de groveste metoder. Jacob Kragelund opsøger selskaberne for at finde ud af, hvorfor de lyver, og hvordan du som forbruger kan undgå at blive snydt.

  • S2019E03 Vandede kyllinger i køledisken

    • May 7, 2019
    • DR1

    Det er populært som aldrig før at spise kylling, men meget af den kylling vi køber, er tilsat vand. Vi forventer, at producenterne fortæller sandheden, når de skriver på pakkerne, hvor meget vand der er i kødet. Men nu kan Kontant afsløre, at flere af de produkter, vi køber i supermarkederne, indeholder alt for meget vand. Kontants vært Jacob Kragelund opsøger producenterne og forsøger at få svar på, hvor alt vandet kommer fra. Men det viser sig at blive en vanskelig opgave med mange lukkede døre.

  • S2019E04 Bedrag med brugte biler II

    • June 4, 2019
    • DR1

    Kontant kan i dette program afsløre, hvordan statskassen hvert år går glip af millioner af kroner, når der importeres brugte biler. Vi møder en mand, der køber en næsten ny bil i tip top stand - men overfor skat bliver bilen beskrevet som "Under middel" med en masse skrammer og buler. Jacob Kragelund undersøger, om bilen er blevet brugt til at snyde skat. Kontant undersøger også, om et af Danmarks største privatejede leasingselskaber indberetter deres leasingbiler til den rigtige værdi, og vi spørger skatteministeren, hvorfor der er så lidt kontrol på området.

  • S2019E05 En dyr ven i nøden

    • June 11, 2019
    • DR1

    "Kunderne kalder os engle uden vinger". Sådan siger direktøren for Danmarks største private socialrådgiverfirma "Bisidderhjælpen", der slår sig op på at vejlede borgere, der har brug for hjælp til komplicerede socialsager. Men som Kontant kan afsløre, er virkeligheden en hel anden. Jakob Kragelund møder en lang række kunder, der føler sig snydt og har oplevet brudte løfter og store regninger. Det viser sig, at mindst 100 af firmaets "meget tilfredse" kunder er opdigtede, og direktøren erkender at have kopieret positiv omtale fra andre firmaer ind på "Bisidderhjælpens" hjemmeside.

  • S2019E06 I en svindlers baghjul

    • June 18, 2019
    • DR1

    Gennem flere år har en mand fra Midtjylland snydt kunder og samarbejdspartnere for millioner. Mandens og hustruens firmaer formidlede dyre leasingbiler, men i virkeligheden beholdt han ofte selv både biler og penge. Da det for nogle måneder siden gik op for kunderne, at de var blevet snydt, stak firmaejeren af, og ingen har kunnet finde ham. Derfor har flere frustrerede kunder henvendt sig til Kontant, og Jacob Kragelund sætter sig for at finde manden og de forsvundne penge.

  • S2019E07 Plukket af parkeringsselskaberne

    • June 25, 2019
    • DR1

    Har du prøvet at få en parkeringsafgift, selvom du har betalt for parkeringen, og selvom du har gjort dig umage for at gøre alt rigtigt? Og har du haft svært ved at komme i kontakt med de private parkeringsselskaber, når du ville klage over din P-afgift? Så er du ikke alene. Bilisternes organisation, FDM, modtog sidste år 1300 klager vedrørende P-afgifter, hvilket er en fordobling på bare fem år. Jacob Kragelund møder i dette program en række bilister, der oplever, at de har fået urimelige og forkerte P-afgifter, og han opsøger parkeringsselskaberne for at få en forklaring.

  • S2019E08 Den falske kræftlæge

    • August 28, 2019
    • DR1

    Kontant er til konsultation med skjult kamera på lægeklinikken Receptor Oncology. Klinikken lover, at de kan helbrede mænd med prostatakræft. Behandlingen koster 216.000 kroner og er tilsyneladende helt uden bivirkninger. Men lægen, der rådgiver de kræftsyge patienter, er slet ikke er læge. Manden er i virkeligheden revisor og racerkører. Desuden er behandlingen ikke godkendt af sundhedsmyndighederne. Jacob Kragelund opsøger den falske kræftlæge for at få en forklaring.

  • S2019E09 Falsk tryghed for alle pengene

    • September 4, 2019
    • DR1

    Danmarks største alarmselskab Verisure lover i telefonen, at de er fremme indenfor 10 minutter, hvis der er indbrud. Men Kontant tester det, og kan afsløre, at det løfte ligger langt fra virkeligheden. De lover også, at deres alarmer kan nedsætte risikoen for indbrud med hele 73 procent, men kan det virkelig passe? Jacob Kragelund spørger Verisure, om de ikke i virkeligheden sælger falsk tryghed for rigtig mange penge?

  • S2019E10 Vi blev svigtet af forsikringen

    • September 11, 2019
    • DR1

    Når vi kommer til skade i forbindelse med en ulykke, er vi ofte helt afhængige af erstatningen fra forsikringsselskabet. Men mange oplever, at forsikringsselskaberne sætter spørgsmålstegn ved selv alvorlige skader og afviser at give erstatning. Kontant møder flere fortvivlede borgere, heriblandt en kvinde som efter en bilulykke ikke længere kan passe sit arbejde. Men forsikringsselskabet afviser at give erstatning. Jacob Kragelund undersøger sagerne og spørger forsikringsselskaberne, om de svigter deres kunder.

  • S2019E11 Kødklister i køledisken

    • September 18, 2019
    • DR1

    Når du køber skinkepålæg i supermarkedet, står der ofte med små bogstaver bagpå: "Sammensat af stykker af kød'. Kontant sætter sig for at undersøge, hvad det i virkeligheden betyder, og programmet kan afsløre, at skinkepålæg kan bestå af mange forskellige stykker gris, som blot er klistret sammen, så det ligner skinke. Jacob Kragelund kan også afsløre, at det omdiskuterede kødklister stadig findes i landet, selvom det blev forbudt i hele EU i 2010.

  • S2019E12 Snydt af skønne løfter

    • September 25, 2019
    • DR1

    Få stramme baller og sixpack ved at ligge i sofaen, eller få kridhvide tænder på blot ti minutter. Sådan lyder salgstalen fra en række kendte danskere, når de lokker med hurtige genveje til skønhed. Det lyder næsten for godt til at være sandt - og Kontant kan afsløre, at det er det i flere tilfælde også. Jacob Kragelund får blandt andet testet tandblegningsmidlet SmileBright, for flere kunder oplever stærke smerter og ødelagt tandkød efter at have brugt produktet. Og indholdet viser sig at være både ulovligt og ødelæggende for dine tænder.

  • S2019E13 Prisvindende byggesjusk

    • October 2, 2019
    • DR1

    Det kan være rigtig svært at vælge, når man skal finde en håndværker til et byggeprojekt i sit hjem. Mange håndværkerfirmaer bryster sig med flotte anmeldelser og flotte priser, men kan man regne med, at de har vundet de priser, som de praler med? Og hvad gør du, hvis det viser sig, at det er et helt andet firma, der udfører arbejdet, end det prisvindende firma, du har hyret? Kontant møder i dette program danskere, der har fået ødelagt deres hjem, og føler sig snydt af håndværkerne, og Jacob Kragelund opsøger de ansvarlige for at få en forklaring.

  • S2019E14 Fusk med ferieboligen

    • October 9, 2019
    • DR1

    En halv million danskere vælger hvert år at booke ferieboligen direkte hos private. Men pas på, for det kan være risikabelt. Kontant kan afsløre, hvordan en række personer har snydt familier over hele landet for deres ferie. Familierne troede, de havde lejet en campingvogn eller et sommerhus, men de blev snydt for både feriebolig og de penge, de betalte for at leje den. Jacob Kragelund finder og konfronterer svindlerne, og bliver mødt med mange mærkværdige undskyldninger for deres bedrageri.

  • S2019E15 Mirakelmager eller en farlig mand?

    • November 20, 2019
    • DR1

    Den alternative behandler Martin Hejlesen fortæller, at han har helbredt flere dødeligt syge kræftpatienter. Samtidigt advarer flere læger mod hans metoder. Med skjult kamera tager Kontant til konsultation hos Martin Hejlesen for at undersøge hans omdiskuterede metoder. Her fortæller Martin Hejlesen, at kræft slet ikke er en sygdom - til lægernes store forundring. Jacob Kragelund opsøger den alternative behandler for at få en forklaring på hans mange påstande.

  • S2019E16 De forsvundne tilbud

    • November 27, 2019
    • DR1

    Store rabatter og gode tilbud lokker hver eneste uge masser af danskere i butikkerne. Men kan du stole på tilbuddene? Kontant undersøger tilbudsmarkedet og Jacob Kragelund afslører, at en af Danmarks største elektronik-kæder systematisk lokker kunderne med tilbud, som slet ikke findes i butikken. Når kunderne går forgæves, skal de i stedet overtales til at købe en anden og dyrere vare, som butikken tjener mere på.

  • S2019E17 Den søde hemmelighed

    • December 4, 2019
    • DR1

    Juletid er indkøbstid. Vi vil gerne være gode ved os selv og hinanden med lækker mad og søde sager. Men indholdet har i flere tilfælde svært ved at leve op til den fine indpakning, som julespecialiteterne kommer i. Kontant undersøger nogle af landets mest solgte julekager. Indeholder kagerne det, de lover? Kontant kigger også nærmere på marcipan. Hvis du forventer, at mandlerne som pryder forsiden er den primære ingrediens, så tager du fejl. Jacob Kragelund undersøger de søde sagers indhold og opsøger producenterne for at få svar.

  • S2019E18 Pakkerne kommer aldrig

    • December 11, 2019
    • DR1

    Tusindvis af danskere sidder i disse dage og bestiller julegaver over internettet. Men nogle af dem kommer til at vente forgæves på pakkerne. Flere internetbutikker lokker med konkurrencer og gode tilbud, men når varen er bestilt og betalt, sker der ikke mere - pakkerne kommer aldrig. Kontant opruller et helt netværk af danske fup-sider, som i årevis har narret danske forbrugere. Jacob Kragelund opsøger bagmanden til de falske webshops.

  • S2019E19 Varme hjerter eller kold forretning?

    • December 18, 2019
    • DR1

    Hjertestartere i tusindvis er blevet sat op over hele landet de seneste år. Mange af de potentielt livredende apparater finansieres via foreninger, der samler penge ind i lokalsamfundene. Foreninger der lover at sørge for opsætningen og vedligeholdelsen. Kontant tester, om hjertestarterne overhovedet får den service, der kan vise sig at være forskellen på liv og død. Og Jacob Kragelund undersøger, hvor pengene fra non-profit-organisationerne ender.

Season 2020

  • S2020E01 Fupindsamlinger og falske gavekort

    • June 3, 2020
    • DR1

    En lang række danskere har de seneste år købt gavekort til hotelophold og middage. Men når gavekortene skal indløses, viser de sig at være værdiløse. Bag fidusen står flere danske call centre med base i Spanien. Jacob Kragelund undersøger personerne bag og afslører, at nogle af dem også har samlet penge ind til velgørende formål - penge der ikke endte, hvor de godtroende givere troede, de skulle ende.

  • S2020E02 Sikke en fest

    • June 10, 2020
    • DR1

    Med kort varsel fik sygeplejerskerne fra Amager Hospital aflyst deres julefrokost. Og de er langtfra alene. Et af landets største eventbureauer har igennem årtier arrangeret firmafester, julefrokoster og kulturelle arrangementer. Men mange af kunderne oplever, at arrangementerne bliver aflyst og rykket med kort deadline, ligesom indholdet viser sig at være noget helt andet end oprindeligt aftalt. Jacob Kragelund undersøger firmaet bag den glitrende facade. Og det er ikke kun forbrugerne, der føler sig snydt af manden bag festerne.

  • S2020E03 Medicinens uforklarlige prishop

    • June 17, 2020
    • DR1

    Titusindvis af danskere oplever voldsomme prisstigninger på deres livsvigtige medicin. Jacob Kragelund går på jagt efter en forklaring på, hvordan medicinpriser pludselig kan stige med 1000 procent fra den ene dag til den anden.

  • S2020E04 Den grænseløse hundehandel

    • June 24, 2020
    • DR1

    Racehunde er populære i Danmark. Der er så stor efterspørgsel på de dyre hvalpe, at de importeres ulovligt fra Østeuropa i stor stil, uden mulighed for kontrol af hverken vaccinationer, sundhed eller opvækst. Jacob Kragelund går på jagt efter de kriminelle hundehandlere.

  • S2020E05 Bolighajer i Øhavet

    • July 1, 2020
    • DR1

    Tusindvis af lejere ender hvert år i konflikt med deres udlejere på grund af huslejeforhøjelser, dårlig vedligeholdelse eller dyre regninger ved fraflytning. Kontant undersøger et stort udlejningsselskab, der udlejer dårligt vedligeholdte boliger og lejligheder, som myndighederne vurderer er sundhedsfarlige at bo i.

  • S2020E06 Handicapsvindleren

    • October 28, 2020
    • DR1

    Kontant undersøger en virksomhed, der tilsyneladende udnytter nogle af samfundets svageste borgere. Svært handicappede oplever, at deres underskrifter forfalskes, og at deres livsvigtige hjælpere ikke får løn. Det viser sig, at manden, der står i spidsen for virksomheden, har helt særlige forudsætninger for at forstå de handicappedes situation.

  • S2020E07 En giftig behandling

    • November 4, 2020
    • DR1

    Det vrimler med reklamer fra virksomheder, som vil give dig et flot algefrit tag. Virksomhederne sprøjter kundernes tage med algemidler, men får kunderne det, de bliver lovet - og hvilke konsekvenser har algemidlerne for naturen? Kontant afslører snyd i branchen, brug af ulovlige midler og voldsomme konsekvenser for miljøet.

  • S2020E08 Velkommen - du bliver snydt

    • November 11, 2020
    • DR1

    De ringer, når du mindst venter det, og byder dig velkommen til Danmarks billigste strøm i din stikkontakt. Men når du får regningen, venter en endnu større overraskelse. Kontant går bag om firmaet, der lige nu sætter nye rekorder i forbrugerklager.

  • S2020E09 Gigant for enhver pris

    • November 18, 2020
    • DR1

    Danmarks største elektronikkæde lover at matche markedets laveste priser. Men for kunderne er det en kamp at få de gode tilbud i hus. Kontant undersøger salgsmetoderne i Elgiganten og spørger direktøren, om giganten er blevet så stor, at kunderne altid bliver de små.

  • S2020E10 VVS - Vand, Varme & Svindel

    • November 25, 2020
    • DR1

    Flotte biler, charmerende sælger og gode tilbud til kunderne. På overfladen ser alt godt ud i VVS-firmaet, men så begynder problemerne. En kunde står på fjerde måned med et halvfærdigt badeværelse, en anden er endt med et hul i gulvet ned til underboen, og i en krybekælder på Amager afslører Kontant en ubehagelig hemmelighed, som husets ejer intet kender til. Jacob Kragelund forfølger de mange sager, og det skal vise sig, at den charmerende sælger er en gammel kending af Kontant.

  • S2020E11 Chikaneret ud af eget hjem

    • December 2, 2020
    • DR1

    Hvert år havner tusindvis af lejere i konflikt med deres udlejer. Og det er ikke kun uenighed om husleje, vedligeholdelse eller farven på væggene, der skaber problemer. Nogle udlejere tyr til chikane, ulovlig overvågning og trusler, når uønskede lejere kommer i vejen for en god forretning.

  • S2020E12 Coronaens Købmænd (1:2)

    • December 9, 2020
    • DR1

    Mens coronakrisen får mange danske virksomheder til at gispe efter vejret, ser andre en god forretning i håndsprit, luftudskiftere og andre produkter, der lover danskerne at fjerne virus. Men holder produkterne, hvad de lover? Kontant tester produkterne og opsøger virksomhederne bag.

  • S2020E13 Coronaens Købmænd (2:2)

    • December 16, 2020
    • DR1

    Da Danmark rykker sammen, og Folketinget vedtager hjælpepakker for milliarder, bliver revisorerne tildelt rollen som dem, der skal forhindre snyd med de offentlige midler. Men lever revisorerne op til den tillid, samfundet viser dem? Kontant kigger revisorerne efter i tallene.

Season 2021

  • S2021E01 Den store gavekortkarrusel

    • March 10, 2021
    • DR1

    Tusindvis af danskere oplever igen, at gavekort til weekendophold viser sig at være værdiløse. Hotel Klitrosen ved Jammerbugten er kun et af flere hoteller, der må afvise adskillige ulykkelige kunder, der troede, at de skulle på et dejligt ophold. Bag de værdiløse gavekort står et østjysk firma, som stopper med at betale hotellerne og melder sig konkurs. Se med, når Jacob Kragelund opsøger bagmændene.

  • S2021E02 Du kan stole på mig

    • March 17, 2021
    • DR1

    Vi handler med hinanden på nettet som aldrig før, sko, tøj, mobiltelefoner og andre brugsting. Men en hel del handler ender ulykkeligt - i hvert fald for den ene part. I aften ser Kontant nærmere på systematisk net-svindel og finder frem til nogle af de sælgere, der har tjent flere hundredetusinde kroner på at snyde os andre.

  • S2021E03 Frygtelige flyttemænd

    • March 24, 2021
    • DR1

    Den flinke flyttemand hentede alle vores ting som aftalt. Han afleverede bare aldrig flyttelæsset igen. Kontant afslører snyd og trusler i flyttebranchen, og Jacob Kragelund forsøger at opspore en families indbo, der har været forsvundet i månedsvis.

  • S2021E04 Ren, naturlig og allergifremkaldende

    • March 31, 2021
    • DR1

    Magiske planteekstrakter, aromaterapi og 100 procent økologi. Cremeproducenterne lovpriser naturen til skyerne, og vi tror på dem. Men naturen er ikke nødvendigvis god, og naturlige parfumestoffer kan resultere i allergi for livet. Jacob Kragelund undersøger den magtfulde skønhedsindustri og spørger producenterne, hvorfor de ikke fortæller os, hvor meget parfume der er i deres cremer.

  • S2021E05 Boligdrømme i ruiner (1:2)

    • June 2, 2021
    • DR1

    Huse der synker, tage der truer med at styrte sammen og murstensvægge, der rykker sig, hvis man kommer til at læne sig op ad dem. Kontant afslører, at alt for mange tilstandsrapporter indeholder graverende fejl, der kan få helt uoverskuelige konsekvenser for boligejerne. Jacob Kragelund går på jagt efter svar på, hvad der er gået galt for en stribe boligejere, hvis drømmehjem har vist sig at være et mareridt.

  • S2021E06 Boligdrømme i ruiner (2:2)

    • June 9, 2021
    • DR1

    Kontant fortsætter afdækningen af systemet, der er fundamentet under vores boligdrømme, men viser sig mere end usikkert. Tilstandsrapporten, der skal beskrive standen på de huse, der er til salg, er hverken uvildig eller neutral. Jacob Kragelund finder tætte bånd mellem dem der laver tilstandsrapporterne og ejendomsmæglerne, der skal sælge husene.

  • S2021E07 Tvivlsomme tyske værkstedspriser

    • August 11, 2021
    • DR1

    Værkstedskæden Skorstensgaard beskyldes for at sælge unødvendige reparationer til intetanende kunder. Se med når Kontant sender biler på værksted for at undersøge påstande om snyd og konfronterer ledelsen med resultatet.

  • S2021E08 Brændt af af forsikringen

    • August 25, 2021
    • DR1

    Når det store uheld er ude, oplever nogle forsikringskunder mistænkeliggørelse og årelange kampe for erstatning. Forsikringsselskabet, der skulle sikre tryghed, bliver pludselig modstanderen, der skal overvindes, før du kan få dit liv tilbage. Se med når Kontant undersøger, hvordan det kan gå så galt og giver gode råd til, hvordan du undgår at blive brændt af af forsikringen.

  • S2021E09 God idé eller ren kopi

    • September 1, 2021
    • DR1

    En tv-kendis besøger en lille keramiker og spørger interesseret til hans kunsthåndværk. Kort efter opdager keramikeren, at spisestel, der ligner hans eget, sælges i stor stil fra landets største butikskæder, uden at han selv har fået en krone.

  • S2021E10 Webshopsvindel på første klasse (1:2)

    • September 8, 2021
    • DR1

    En række webshopejere har gennem flere år åbnet og lukket webshops og trukket et spor af utilfredse kunder efter sig. Kunderne bliver snydt af alt fra vildledende markedsføring til abonnementsfælder og skadelige kopivarer. Kontant opsøger direktørerne og undersøger, hvorfor tilsyneladende succesfulde virksomheder går konkurs igen og igen.

  • S2021E11 Webshopsvindel på første klasse (2:2)

    • September 15, 2021
    • DR1

    Kontant fortsætter jagten på direktørerne bag webshops, der har efterladt sig rasende kunder efter pludselig at være gået konkurs. Jacob Kragelund opsøger direktørerne i deres nyeste virksomheder og undersøger, hvorfor svindlen får lov at fortsætte.

  • S2021E12 Det store Tæppefald

    • November 17, 2021
    • DR1

    Kontant får år efter år adskillige henvendelser om Internetbutikken Din Tæppekæde. En perlerække af utilfredse kunder føler sig snydt af en virksomhed, der er nem at bestille varer hos men umulig at komme i kontakt med, når det viser sig, at man har fået en hel anden vare, end den man har bestilt. Jacob Kragelund går på jagt efter manden, der tilsyneladende blot sender kunderne det, han selv synes, de skal have.

  • S2021E13 Falsk kærlighed

    • November 24, 2021
    • DR1

    Vi jagter kærligheden på nettet som aldrig før, og mange af os er villige til at betale store summer for at finde den eneste ene. Men hvem gemmer sig i virkeligheden bag de tillokkende profiler og sender de søde beskeder, der får os til at åbne pengepungen og glemme al sund fornuft. Jacob Kragelund går på jagt efter sandheden om netdating.

  • S2021E14 Arkitekttegnet mareridt

    • December 1, 2021
    • DR1

    Et nystartet entreprisefirma lover kunderne, at de kan bygge bæredygtige, arkitekttegnede huse til konkurrencedygtige priser. Men boligdrømme er blevet til mareridt, og kunderne står i dag tilbage med halvfærdige huse og misligholdte kontrakter. Kontant undersøger, hvad gik galt og kommer med gode råd til nye husbyggere.

  • S2021E15 Farlige ladcykler

    • December 8, 2021
    • DR1

    De kalder sig Danmarks største cykelfabrikant og lover danskbyggede ladcykler i høj kvalitet og dansk design. Men kunderne oplever, at cyklerne, der er beregnet til at fragte børn i, er usikre at køre på, og flere er kommet galt afsted. Jacob Kragelund tester cyklerne og undersøger, om kontrollen med ladcykler er god nok.

  • S2021E16 Elbiler fyldt med fejl

    • December 15, 2021
    • DR1

    Frustrerede VW-ejere føler sig svigtet af verdens største bilkoncern, når deres nye elbil VW ID.3 i ugevis holder på værksted med bunker af fejl. Biler der ikke kan starte, farlige nødbremsninger og døre der ikke kan åbne. Men måske er der en forklaring på de mange fejl. VW har sparet et milliardbeløb ved at sælge en elbil, der formentligt slet ikke var færdigudviklet, men som alligevel tæller i klimaregnskabet i EU's bødesystem.

Season 2022

  • S2022E01 Hvem er Steven?

    • January 13, 2022
    • DR1

    En mand ved navn Steven Gaukroger lokker danskere til at sende dyr elektronik til en adresse i England og udsætter dem efterfølgende for pengeafpresning. Jacob Kragelund følger en pakke til England, hvor han konfronterer modtageren og afslører svindel, der viser sig at være temmelig omfattende.

  • S2022E02 Iskold Millionfusk

    • January 20, 2022
    • DR1

    Ordrerne vælter ind hos den store danske webshop Coolsnow. Problemet er bare, at flere tusinde kunder får trukket tusindvis af kroner uden at modtage de varer, de har bestilt. Kontant undersøger, hvor kundernes millioner bliver af, og hvorfor myndighederne tilsyneladende ikke kan gøre mere, selvom adskillige kunder har anmeldt virksomheden til politiet.

  • S2022E03 Brugte biler og brudte løfter

    • January 27, 2022
    • DR1

    Han kalder sig Danmarks måske mest kendte kommissionssælger og lover at sælge din bil for dig uden bøvl og besvær. Han glemmer bare at give dig dine penge, når bilen er solgt. Kontant undersøger en bilforhandler, der tilsyneladende har rigtig mange tilfredse kunder, men samtidigt er dømt 11 gange i byretten og skylder sine kunder tusindvis af kroner.

  • S2022E04 En ulykke kommer sjældent alene

    • February 3, 2022
    • DR1

    Det, du har været udsat for, svarer til at lade sig falde bagover ned i en seng. Forsikringsselskaber afviser erstatning til kunder, hvis liv er vendt på hovedet, efter at deres bil er blevet ramt bagfra. Kontant undersøger de beregninger, som selskaberne får lavet for at beskrive kræfterne i ulykkerne, og hvad de egentlig siger om risikoen for at komme til skade.

  • S2022E05 Er der en læge til stede?

    • March 10, 2022
    • DR1

    Over hele landet skyder klinikker op, som tilbyder glat hud, store læber og endeligt farvel til uønskede hår på ben og arme. Men det er langt fra alle behandlere, der har styr på, hvad de foretager sig, og det får store konsekvenser for kunderne. Kontant ser i aften nærmere på det grå marked for kosmetiske behandlinger.

  • S2022E06 Bliv rig som de kendte

    • April 18, 2022
    • DR1

    Mads Mikkelsen, statsministeren - ja selv kronprinsen bliver misbrugt, når bitcoinsvindlere lokker opsparingen ud af intetanende danskere. Jagten på bagmændene fører til udlandet, hvor et netværk af topprofessionelle svindlere gør det svært for dansk politi at efterforske sagerne. Jacob Kragelund møder et par af de danskere, hvis økonomi er styrtet i grus, efter de er blevet franarret millioner af kroner.

  • S2022E07 Lejere fra helvede

    • April 28, 2022
    • DR1

    Udenrigskorrespondent Matilde Kimer måtte se måbende til, da hendes hjem blev omdannet til bordel, efter hun havde udlejet boligen gennem et professionelt udlejningsbureau. Når først lejerne er inde, kan det være svært at få dem ud igen. Kontant undersøger farerne som privat udlejer og følger sporet efter professionelle lejere, der gang efter gang, løber fra regningen.

  • S2022E08 De forsvundne P-afgifter

    • May 5, 2022
    • DR1

    Forestil dig at blive truet med inkasso for en ulovlig parkering, du måske lavede for op mod 2 år siden. Forbrugere opkræves tusindvis af kroner for gamle parkeringer. Men bilisterne hævder, at de hverken har modtaget kontrolgebyr eller rykkerskrivelser. Flere hundrede breve er på mystisk vis forsvundet, men kravet om betaling bliver fastholdt. Jacob Kragelund går på jagt efter de forsvundne P-afgifter.

  • S2022E09 Livsfarligt støv

    • August 18, 2022
    • DR1

    Dan Henriksen er uhelbredeligt syg. Asbestarbejde har givet ham lungehindekræft - en sygdom, der hvert år rammer cirka 150 danskere, der kommer i kontakt med det livsfarlige stof. Kontant undersøger nogle af de virksomheder, der tilbyder at fjerne asbest, og Jacob Kragelund konfronterer myndighederne med manglende kontrol af arbejdsforholdene.

  • S2022E10 Statskassen får baghjul

    • August 25, 2022
    • DR1

    Jacob Kragelund undersøger, hvorfor salget af to helt ens motorcykler bidrager vidt forskelligt til statskassen. Noget tyder på, at samfundet gennem flere år er blevet snydt for millioner af kroner i registreringsafgifter. Kontant opsøger motorcykelforhandlerne for at få en forklaring.

  • S2022E11 Leasingfælden

    • September 1, 2022
    • DR1

    Frivillige foreninger, idrætsklubber og små erhvervsdrivende over hele landet er endt i et økonomisk mareridt efter at have indgået en aftale med et firma, som sælger opladestandere til mobiltelefoner. Firmaet lover en omkostningsfri løsning, men kunderne er i stedet blevet bundet til uopsigelige og meget dyre leasingaftaler, som kan få store konsekvenser for små økonomier.

  • S2022E12 Tab dig eller betal!

    • September 8, 2022
    • DR1

    Sund med Wulffs univers fremviser stolt voldsomme vægttab og rosende ord fra kunderne. Men samtidig fortæller flere kvinder, hvordan de føler sig nedgjort og tvunget til at reklamere for manden, der kalder sig førende på markedet for vægttab. Hvis du ikke taber dig nok, er der nemlig kontant afregning. Jacob Kragelund ser nærmere på et hastigt voksende marked for kostvejledning.

  • S2022E13 Forført af falsk udlejer

    • November 17, 2022
    • DR1

    Der er mange i kø, men lejligheden er din, hvis du overfører halvdelen af depositum med det samme! Et brandvarmt boligmarked udnyttes af iskolde kriminelle til at lokke mange tusinde kroner ud af desperate boligsøgende. Jacob Kragelund går på jagt efter de kyniske bagmænd.

  • S2022E14 Helt til Hest

    • December 8, 2022
    • DR1

    Fortvivlede danskere snydes for hundredtusinder af kroner af udenlandske hestehandlere. Skruppelløse bagmænd gemmer sig bag falske identiteter, spiller et psykologisk spil og sælger heste, de slet ikke ejer. Jacob Kragelund går på jagt efter svindlerne, og køber selv en dyr ridehest.

  • S2022E15 UPS - du var ikke hjemme

    • December 15, 2022
    • DR1

    Verdens største leverandør af pakker har tilsyneladende svært ved at levere lige netop pakker. Jacob Kragelund undersøger, hvorfor UPS og kunderne ikke kan blive enige om, hvornår kunderne er hjemme.

  • S2022E16 Hvem stjæler din cykel?

    • December 22, 2022
    • DR1

    Spar 35.000 på en cykel! Kostbare ladcykler og smarte racere går som varmt brød - også blandt de kriminelle og hælere uden moral. Jacob Kragelund går på jagt efter dem, der stjæler de dyre cykler og møder både tyvene og dem, der handler med de varme varer.

Season 2023

  • S2023E01 Puff bars - nikotin til børn

    • January 26, 2023
    • DR1

    De ligner slik, de smager som slik, men de er fyldt med nikotin. Puff bars er lynhurtigt blevet populære blandt børn og unge, der nærmest ikke kan undgå den aggressive markedsføring på de sociale medier. Kontant afslører, hvordan de afhængighedsskabende og særdeles skadelige puff bars sælges ulovligt til børn af skruppelløse bagmænd.

  • S2023E02 Brandvarme træpiller

    • February 2, 2023
    • DR1

    Da prisen på træpiller pludselig eksploderede, lugtede fantaster, småsvindlere og kyniske bedragere en god forretning. Desperate kunder endte med at bruge mange tusinde kroner på træpiller, som ikke eksisterede. Jacob Kragelund går på jagt og konfronterer dem, der i virkeligheden bare solgte varm luft.

  • S2023E03 Ufærdige huse og mistede millioner

    • February 16, 2023
    • DR1

    Et byggefirma går konkurs og efterlader stribevis af familier med halvfærdige huse og bristede drømme. Kundernes opsparing er væk, og samtidig er flere håndværkere ikke blevet betalt. Hvordan kunne det gå så galt? Jacob Kragelund går på jagt efter de mere end 22 millioner kroner, der er rejst som krav mod konkursboet.

  • S2023E04 Tomme løfter og hule mure

    • April 27, 2023
    • DR1

    Du har ikke en chance for at se, om arbejdet er ordentlig udført. Hurtige isoleringsfirmaer tager tusindvis af kroner for at lave mangelfulde hulmursisoleringer. Med skjult kamera afslører Kontant et landsdækkende firma, der lover kunderne store besparelser på varmeregningen. Jacob Kragelund opsøger direktøren, der har truet en kunde, der nægter at betale for en elendig hulmursisolering.

  • S2023E05 Sorte bilsyn

    • May 4, 2023
    • DR1

    "Send mig 5.000 kroner, så syner jeg din bil UDEN at se den". Kontant er på sporet af en række farlige ældre biler, der bliver godkendt i synshallen, selvom de på ingen måde lever op til lovens krav om sikkerhed. Jacob Kragelund køber en rustbunke og tester, om det virkelig kan lade sig gøre at få synet biler, der ikke hører hjemme på vejene.

  • S2023E06 Overvåget af forsikringen

    • May 18, 2023
    • DR1

    Kære kunde. Vi har i al hemmelighed filmet dig igennem længere tid, mens du passer børn, køber ind og går på arbejde, fordi vi mistænker dig for forsikringssvindel. Med venlig hilsen dit forsikringsselskab. Kontant undersøger, om forsikringsselskaberne selv spiller efter reglerne, når detektiver forfølger kunderne med skjult kamera.

  • S2023E07 Kolde og kyniske boligspekulanter

    • May 25, 2023
    • DR1

    Lejere presses ud af spekulanter, der opkøber stribevis af ejendomme for at score en hurtig gevinst. Strøm, vand og varme bliver lukket, og når lejerne klager, risikerer de at blive truet. Jacob Kragelund går på jagt efter netværkets bagmænd og opdager, at en tidligere dømt spekulant fra finanskrisen spøger i kulissen.

  • S2023E08 Rig på krig og dyre flasker

    • August 17, 2023
    • DR1

    En mand med dyre vaner står i spidsen for en velgørende forening, som tilsyneladende samler penge ind til danskere, der kæmper i Ukraine. Jacob Kragelund optrævler et vidt forgrenet spind af bedrag og kræver svar fra manden og de myndigheder, der lader en tidligere dømt stå i spidsen for en landsdækkende indsamling.

  • S2023E09 Mommy Makeover Mareridt

    • August 24, 2023
    • DR1

    Hvert år tager mange danskere til udlandet for at få lavet en kosmetisk operation. Men det er langt fra altid, at en Mommy Makeover, Daddy Do Over eller Tummy Tuck forløber helt som planlagt. Danske læger oplever i stigende grad at skulle bruge kostbar tid på at rette op på skaderne hos de ulykkelige opererede.

  • S2023E10 Ringet op og ruineret

    • August 31, 2023
    • DR1

    "Godaften - det er Rigspolitiet. Dine penge er i fare men bare rolig, vi skal nok hjælpe". Lydfiler afslører, hvordan veltalende telefonsvindlere narrer ældre til at overføre hele livsopsparingen. Svindlerne går ofte efter kunder i Nordens største bank Nordea. Jacob Kragelund undersøger, hvorfor bankens sikkerhedssystem ikke stopper overførslerne til de kriminelle.

  • S2023E11 Fødsel uden forsikring

    • September 7, 2023
    • DR1

    En kvinde får akutte komplikationer under fødslen af sit første barn. Et livstruende blodtab får lægerne til at fjerne hendes livmoder. Hun er en af de mange kvinder, der hvert år forgæves søger hjælp og erstatning fra deres forsikringsselskab efter en voldsom fødselsskade. Jacob Kragelund undersøger, hvorfor branchen fortsat afviser kvinder, der har fået mén efter en dramatisk fødsel.

  • S2023E12 Tatoveret og skamferet

    • November 9, 2023
    • DR1

    To jyske fætre driver en tatoveringskæde, hvor kunder betaler forud for tatoveringer, der aldrig bliver udført. Jacob Kragelund går på jagt efter de lyssky tatoveringssteder, der tilsyneladende blæser på reglerne for hygiejne og efterlader kunder skamferede for livet.

  • S2023E13 Pumpet med varm luft

    • November 16, 2023
    • DR1

    Familien Christiansen betalte kr. 80.000 for en varmepumpe til huset, men her et år efter er den stadig ikke dukket op. Og pengene beholder forhandleren. De stigende gaspriser sidste vinter gjorde varmepumpemarkedet brandvarmt. Tvivlsomme forhandlere tager betaling forud uden at levere noget eller efterlader de tidligere gas-kunder med gamle, sprængfarlige installationer.

  • S2023E14 Stivnede smil

    • November 23, 2023
    • DR1

    Tandklinikker sælger drømmen om flotte, lige tænder ved hjælp af 3D-printede, gennemsigtige tandbøjler. Men flere behandlinger ender med både skævt bid, knækkede og løse tænder og tårnhøje ekstraudgifter for patienterne. Kontant afslører klinikker, hvor det ikke er tandlæger, der har udført de komplekse og højt specialiserede behandlinger. Jacob Kragelund opsøger og konfronterer de ansvarlige.

  • S2023E15 Siden sidst

    • November 30, 2023
    • DR1

    Jacob Kragelund følger op på tidligere Kontant-programmer og ser nærmere på, hvordan det er gået efter, der er faldet dom i den årelange kopistrid mellem keramiker Kasper Würtz og sundhedsguru Christian Bitz. Vi undersøger også, hvordan det er lykkedes den kulørte eventmand Peter Bindner at få 12 millioner skattekroner i tilskud til en række buskoncerter. Og hvad er der sket efter Kontants afsløring af de sorte bilsyn, hvor biler blev synet uden nogensinde at have været i synshallen?

Season 2024

  • S2024E01 Energidrik - forbudt for børn?

    • January 18, 2024
    • DR1

    De farvestrålende dåser markedsføres mod børn og unge, selvom alle eksperter er enige om, at energidrik ikke har noget at gøre i en barnekrop. Det høje indhold af koffein kan give hovedpine, hjerteflimmer, angst og mistrivsel. Ingen har for alvor undersøgt konsekvenserne, når et barn drikker store mængder energidrik. Jacob Kragelund og en 11-årig dreng lægger krop til et forsøg, inden Kontant beder industrien om en forklaring.

  • S2024E02 Svindel på kredit

    • January 25, 2024
    • DR1

    Redbull, toiletpapir, løbehjul og papkasser. En lille virksomhedsejer er endt i et inferno af regninger, rykkere og trusler. Den samlede regning løber op i mere end en halv million kroner for varer, som han aldrig har bestilt. Jacob Kragelund undersøger, hvordan det kan lykkes for en vestsjællandsk mand at bestille og få leveret pallevis af varer til sit hjem, mens regningerne bliver sendt til en helt anden.

  • S2024E03 Afhængig af snus

    • February 1, 2024
    • DR1

    Nikotinposer er blevet voldsomt populære blandt de helt unge. Kontant undersøger, hvor meget nikotin der er i tobaksindustriens guldæg, der på kort tid har skabt nye afhængighedsproblemer blandt de mindreårige, der skaffer deres nikotin-fix over nettet uden kontrol.

  • S2024E04 Læger på kanten (1:2)

    • February 22, 2024
    • DR1

    En erfaren læge, kendt fra TV, opkøber lægeklinikker i de yderste områder af Danmark. Men patienterne har aldrig set lægen og bliver ofte i stedet tilset af sygeplejersker. Noget tyder på, at lægen bruger mere tid i en privatklinik i Nordsjælland og i virkeligheden blot er stråmand for sundhedskoncernen Alles Lægehus, der er ejet af en international milliardkoncern. Men var det meningen, at danske lægehuse skulle drives af udenlandske investorer? Jacob Kragelund går på jagt efter svar.

  • S2024E05 Læger på kanten (2:2)

    • February 29, 2024
    • DR1

    Borgere opdager, at deres lægehus har opkrævet penge for depressionstests og andre behandlinger, der aldrig har fundet sted. Kontant afslører, at sundhedskoncernen Alles Lægehus har tjent penge på ydelser, der aldrig er udført og undersøger, hvorfor myndighederne ikke greb ind.

  • S2024E06 TBA

    • March 7, 2024
    • DR1

Additional Specials

  • SPECIAL 0x1 Fra kutter til køledisk

    • January 3, 2018
    • DR1

    Havet omkring Danmark bugner af fisk, men det gør danskernes indkøbskurve ikke. Forbrugerne synes, fisk er alt for dyrt. Kontant undersøger, hvorfor prisen på en rødspætte bliver ni gange så høj på sin vej fra kutter til køledisk. En af grundende er, at der er hele 5 fordyrende led inden fisken når ud til forbrugeren. Jakob Illeborg spørger de ansvarlige, hvornår danskerne kan se frem til billigere fisk.

  • SPECIAL 0x2 Det store datingbedrag II

    • May 1, 2018
    • DR1

    Hver dag skriver masser af håbefulde danske mænd med kvinder på datingsider i håbet om at finde kærlighed eller sex. Men på en lang række datingsider, kommer det aldrig til at ske. Kontant kan afsløre, at mændene er ofre for et udspekuleret og internationalt datingbedrag, som kyniske bagmænd fra pornoindustrien tjener millioner af kroner på. Jakob Illeborg møder nogle af de mænd, der udgiver sig for at være kvinder på de falske datingsider, og han opsøger manden bag det hele i et industrikvarter udenfor Amsterdam i Holland.