Solskinsøen lever fuldt ud op til sit tilnavn, da de fem ekspertværter er på opdagelsesrejse langs den bornholmske kyst. Her dykker havbiolog Anders Drud efter spor af danmarkshistoriens største skibsforlis og finder vaskeægte bornholmske diamanter. Biolog og eventyrer Line Friis Frederiksen fanger grotteedderkopper ved Helligdomsklipperne nær Hammershus. Geograf Mai Maskell lærer om jordskælv og om, hvorfor øen delvis består af granit, men også har det bedste strandsand i verden. Botaniker Flemming Rune får international eksperthjælp til at undersøge den sjældne bombarderbille, der forsvarer sig med sin bagdel. Historiker Ulrik Langen går tilbage i tiden og opsporer, hvor bornholmerurene virkelig stammer fra.
Dette er Danmark længst mod øst. Bornholm og Ertholmene har det bedste fra kysterne i Nord - og Sydeuropa. Enorme hvide sandstrande som ved Middelhavet og kæmpe klipper som i norske fjorde.
Værterne slipper nysgerrigheden løs i grotter og under havets overflade.
Ulrik Langen ser på, hvordan et forlis kickstartede urindustrien på øen, og Flemming Rune sporer en sjælden plantes vej til den lille ø.