Christian Degn, Line Friis og Kåre Nielsen besøger de mest fascinerende mennesker og steder langs den smukke, og ofte overraskende, 8529 kilometer lange danske kystlinje.
I aften springer Kåre ud med faldskærm over Agger Tange, for at blive klogere på, hvorfor Limfjorden strengt taget slet ikke er en fjord! Line bliver reddet i land fra et strandet skib. Og Christian lærer at kende forskel på østers ud for Glyngøre.