Home / Series / Langt fra landsholdet / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • February 7, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Ti kendte mænd, der har det til fælles, at de aldrig har rørt en håndbold, skal i dag til deres første træning. Det går ganske som ventet helt forfærdeligt dårligt, når Chief 1 starter med at få bolden i hovedet og ingen rigtigt kan gribe noget som helst. Og for at få afklaret, hvor dårlige vores nye håndboldspillere er, så bliver de allerede på dag ét kastet ud i en kamp mod “Danmarks dårligste hold”.

  • S01E02 Afsnit 2

    • February 14, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Dagens lektion står på harpiks. Og det går helt galt, når vores ti kendte mænd afprøver håndboldens vidundermiddel. Holdets samarbejdsevner bliver også testet til det maksimale, når de i fællesskab skal få styr på 50 får. Og så skal holdets anfører findes.

  • S01E03 Afsnit 3

    • February 21, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Håndboldreglerne skal læres, og det er stejlt op ad bakke for vores ti landsholdsaspiranter. De er nemlig dårligere til at gå i skole, end de er til at spille håndbold. Men hvordan klarer de sig til den store eksamen i håndboldreglerne? Hvem dumper? Hvem består? Og så bliver den nye spiller præsenteret efter Cyrons exit, hvilket ikke falder i lige god jord hos alle.

  • S01E04 Afsnit 4

    • February 28, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Mads Vad viser et ekstraordinært talent, når han får træning af målmandslegenden ’Nøller Mur’. Men der er også brug for at nogle får hævet niveauet. Holdet bliver nemlig kastet ud i den største udfordring hidtil – en vaskeægte landskamp mod Sverige. Og så er der intet rigtigt landshold uden en slagsang, og den skal indspilles nu.

  • S01E05 Afsnit 5

    • March 7, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    For at drengene skal have en chance for at vinde en kamp, rejser de til Europas absolutte dårligste håndbold-nation, Irland. Her står den på landskamp, irsk folkedans, Lars Rasmussen klædt ud som irsk nisse, og så en dyst i den utroligt mærkelige - og farlige - irske sport road bowling.

  • S01E06 Afsnit 6

    • March 14, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Stemningen bliver 100 procent lummer, når vores ti landsholdsaspiranter skal til en gang flow fitness. Og så skal drengene forfine deres hopskud og slippe frygten for at kaste sig. Det kommer til at ske i en svømmehal, hvor Lars Rasmussen selv lærte det på den hårde måde for meget længe siden. Men med et hold, hvor halvdelen er bange for vand, bliver det mildest talt en udfordring.

  • S01E07 Afsnit 7

    • March 21, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Drengene har endnu ikke vundet en kamp. De går nu i benhård træning, hvor de både bliver smadret igennem i amerikansk fodbold og øver kontra i et trampolinland. Bølgerne går højt hos Bubber, der har set sig sur på et par medspillere, fordi de aldrig afleverer til ham. Og så afslører Emil en helt ny og langt mindre cool side af sig selv, når trampolinerne skal indtages.

  • S01E08 Afsnit 8

    • March 28, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Alt ender i kaos, når holdet bliver kastet ud i at samle et telt med øredøvende techno i ørerne. Lars har nemlig fundet ud af, at de skal øve at kommunikere uden ord. Og så finder drengene ud af, hvor meget bedre de egentlig er blevet, når de får revanche mod det allerførste hold, de tabte til. Derudover kommer de helt store følelser på bordet, når holdet er på hyttetur og begynder at sætte ord på, hvor stor en oplevelse det har været for dem at blive sat sammen.

  • S01E09 Afsnit 9

    • April 4, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Det er blevet tid til den store finale. Efter tre intense måneder bliver det hele afgjort, når vores hold skal møde et all stars-hold bestående af landsholdlegender som Trine Troelsen, Ann Grete Nørgaard og Louise Svalastog. Har drengene lært nok til, at de kan tage kampen op? Det bliver afgjort nu i en propfyldt hal, hvor alt er på spil.