TV3s reportage-serie Liv og død følger redningsmænd og -kvinder, der hver dag arbejder med at redde liv i akutbiler, ambulancer og på landets hospitaler. I dette program bliver akutlægen Tina kaldt ud til Solveig, der har fået en blodprop i hjertet. Det er meget alvorligt, og det er vigtigt, at Solveig hurtigst muligt kommer på hospitalet. Derfor søger Tina for, at Solveig bliver fløjet med helikopter til Rigshospitalet. 5 uger efter er Solveig på højkant igen, og nu vil hun gerne møde Tina og sige tak for hjælpen. Paramedicineren Teis kommer ud til en sukkersygepatient, der er umulig at komme i kontakt med, og i Kalundborg bliver paramedicineren Sussie kaldt ud til en ung kvinde, der er besvimet i bilen på vej hjem fra en operation i underlivet. I København må akutlægen Susanne træde til, da en motorcyklist bliver ramt af en bil, og i Slagelse bliver akutlægen Ole også kaldt ud til en færdselsulykke. Her er en personbil kørt op i en minibus, og Ole skal nu danne sig det store overblik over, hvor galt det er gået. Vi møder også Flemming, der er paramediciner i Nykøbing Falster. I dag bliver han kaldt ud til en gammel kending alkoholikeren Peter der skal en tur på hospitalet. Det bliver en tur med masser af hyggesnak og vittigheder.