TV3s reportage-serie Liv og død følger redningsmænd og -kvinder, der hver dag arbejder med at redde liv i akutbiler, ambulancer og på landets hospitaler. Og så er der helt unikke møder mellem patienter og deres redningsmand. I Slagelse bliver akutlægen Ole kaldt ud til en 8 måneder gammel baby med tredjegradsforbrændinger. De unge forældre er meget oprevede, så Ole må tage sig af bade dem og deres søn. 5 uger senere vil forældrene, Maja og Martin, gerne møde Ole igen og sige tak for hjælpen.Her får vi også hele historien om, hvad der skete den dag hvor deres søn fik forbrændt store dele af sin krop. I Sønderjylland får akutlægen Jørgen hænderne fulde, da fem biler kører sammen på motorvejen. Bagefter må han skynde sig videre til en dreng, der er faldet ned af et træ og har slået hovedet.