Home / Series / Lulu & Leon / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Brylluppet

    • September 30, 2009
    • DR1

    Det er præcis fem år siden, Lulu sagde ja til Leons frieri, på betingelse af at han kunne holde sig ude af kriminalitet fem år i træk. Leon, også kaldet Kongen af Greve, har derfor arrangeret en overraskelse til Lulu; bryllup og fest i haven. Men enden på festen bliver en overraskelse for dem begge. Lulu tvinges til at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvem er det egentlig, hun har giftet sig med?” Samtidig skal hun kæmpe for at holde sammen på sin familie; børnene Isa (15) og Jonathan (9). Isa har selv sit at se til. Hun har travlt med at blive voksen, og i dét projekts navn forsøger hun at nedlægge Leons nevø, Johnny (25). Johnny tør ikke – de er jo nærmest i familie…

  • S01E02 Mehmet og rockerne

    • October 7, 2009
    • DR1

    Lulu har det svært. Leon har siddet varetægtsfængslet siden brylluppet, anklaget for det store kup, som han nægter at have begået. Politiet, med de to civilbetjente Sund og Patrick i spidsen, presser Leon og hans familie ved at beslaglægge alle deres midler. Lulu har derfor ingen penge til at klare sig for, men hun finder ud af, at nogen skylder Leon penge. Og dem går hun nu i gang med at opkræve. Men det går ikke helt som forventet, og Lulus rejse ind i Leons verden tager for alvor sin begyndelse. Imens prøver børnene Isa og Jonathan bare at få lov til at være helt normale børn med en far i fængsel og en mor, der får besøg af de farligste og mærkeligste typer.

  • S01E03 Leon's Alibi

    • October 14, 2009
    • DR1

    Lulu har sat sig for at finde ud af, hvad Leon foretog sig på selve aftenen for det kup i Hvidovre, han står anklaget for. Leon dækker sig ind under et alibi, som halvbroderen Ken har givet ham. Men hvad foretog Leon og Ken sig rent faktisk den aften? Lulu opsøger Ken, og snart går en uhyggelig sandhed går op for hende, alt imens politiet ved civilbetjent Patrick for alvor rykker tættere på. Samtidig prøver Isa desperat at skaffe penge til et band, som ikke rigtig vil have hende med som forsanger, men hun har arvet sit mors stædige gen.

  • S01E04 Naboens kone, Alexandra!

    • October 21, 2009
    • DR1

    Ikke nok med at Leon ikke fortæller hende sandheden om sit egentlige arbejde, så har Lulu nu også fundet beviser for, at han har haft en affære med nabokonen Alexandra. Lulu sætter sig for at finde sandheden om sin mands forhold til den smukke nabokone, men må snart sande, at alt i det lille villakvarter ikke er, som det giver sig ud for at være på overfladen. Isa kæmper stadig med at få foden indenfor i bandet til stor jalousi for Johnny, Leons nevø, som endeligt har fået øjnene op for hende. I et akavet forsøg på at hjælpe Lulu og skaffe en erstatning for deres gamle og nedslidte køleskab ender Isa og Johnny med at rode familien ud i endnu større problemer.

  • S01E05 Pigerne fra Ukraine

    • October 28, 2009
    • DR1

    Leon er ved at blive desperat i fængslet. Han vil ud, men det kræver, at han kan bevise sin uskyld i Hvidovrekuppet. Heldigvis har medfangen Allan informationer om de egentlige gerningsmænd bag kuppet, men før Allan vil røbe sin viden, har han brug for en tjeneste. Nogle ukrainske piger skal hentes fra en båd i havnen og bringes til et nedslidt bordel i udkanten af byen. Leon får Lulu til at hjælpe sig, for hvad gør man ikke for at hjælpe sin mand? Men det viser sig hurtigt, at Lulu er den helt forkerte at sætte til opgaven. Hun får medfølelse for pigerne og hjælper dem til at flygte, men kun med det resultat at hun selv for alvor kommer i fare.

  • S01E06 Lulu og Patrick

    • November 4, 2009
    • DR1

    Leon bliver sønderbanket i fængslet, og Lulu er ulykkelig derhjemme. Hun er for alvor begyndt at indse, hvem hun har levet sammen med gennem alle årene, godt hjulpet af civilbetjenten Patrick, som viser stor forståelse for hendes situation. Isa prøver at skaffe penge, så hendes band kan få et job. På Leons opfordring opsøger hun et kendt spillested og en musikmanager, som lidt for hurtigt viser interesse for hendes musik og giver hende penge. Men de er ikke helt hvide og rene.

  • S01E07 Brevet til Leon

    • April 14, 2010
    • DR1

    Lulu er i syv sind. Hun tvivler på sin kærlighed til Leon, som samtidig er ved at finde ud af, hvor nær civilbetjenten Patrick er kommet på Lulu. På opfordring fra Mille, kollegaen fra frisørsalonen, beslutter Lulu sig for at skrive et brev til Leon for at genkalde sig deres store kærlighed og de smukke øjeblikke i deres liv. Imens vil Johnny overraske Isa med en helt speciel gave, som dog kræver en revolver og en bank. Isa følger intetanende med og bliver pludselig placeret midt i politiets søgelys. Heldigvis træder Patrick til for at hjælpe…

  • S01E08 Julefred

    • April 21, 2010
    • DR1

    Lulu er på besøg i fængslet hos Leon. Hun har besluttet sig for at blive skilt. Leon bliver såret og vred og beslutter sig for at flygte for at holde juleaften med familien ? og for at holde Lulus bejler på afstand. Hjemme prøver Lulu desperat at opretholde den gode julestemning, selv om både Isa og Jonathan er ulykkelige. Samtidig er Johnny gemt af vejen i kælderen, da han er på flugt fra politiet, og han må for alt i verden ikke blive opdaget af Lulu. Men så banker det på døren...

  • S01E09 Hjemme Igen

    • April 28, 2010
    • DR1

    Såret og tilskadekommet er Leon nærmest som fange i sit eget hjem. Patrick har en hemmelig plan med Leon - og Lulu ved ikke, hvad hun skal stille op med de to mænd i samme hus. Det viser sig hurtigt, at Patrick er meget interesseret i Leon’s store og endnu ikke udførte Eurokup: De mange eurosedler fra julehandlen skal sendes tilbage til Frankfurt og de er målet. Patrick’s kollega, Ole Sund, kommer på uventet besøg. Alt imens at Isa skjuler Johnny på sit værelse og benytter sig af muligheden for at komme tættere på ham - måske for tæt. Lille Jonathan laver en farlig cocktail med ketoganer, som han vil ha´ Patrick til at drikke, for han vil så gerne have, at Patrick forsvinder og at far bliver hjemme. Men sådan skal det ikke gå…

  • S01E10 Lulu & Kuppet

    • May 5, 2010
    • DR1

    Lulu vågner op på et hospital. Leon sidder ved hendes side og hurtigt står det klart for hende, at han har gjort alt for at redde hende. Hun får også besøg af Ole Sund, der mistænker sin kollega Patrick for at være kriminel. Patrick skal stoppes, men der er ingen til at gøre det. Lulu beslutter sig for at tage sagen i egen hånd og Leon må for alt i verden ikke blive involveret. Med sin kvindelighed forsøger hun at overbevise Patrick om sine hensigter. Hun vil begå det store eurokup sammen med ham

  • S01E11 Lulu I Midten

    • May 12, 2010
    • DR1

    Patrick har truet Leon. Han tror ikke på, at kuppet kan begås uden Leon Lulu befinder sig pludselig imellem ham hun elsker og ham, som er godt i gang med at smadre hendes liv og familie. Hun bliver nødt til at spille spillet til perfektion, hvis hun skal redde alt. Det store Eurokup skal udføres indenfor de næste timer og grænsen mellem succes og fiasko, liv og død er faretruende lille

  • S01E12 I skabet

    • May 19, 2010
    • DR1

Season 2