Home / Series / Mormors bordel / Aired Order /

All Seasons

Season 1

Season 2

  • S02E01 Afsnit 1

    • TV 2 (DK)

    De to bedstemødre Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted har fundet et nyt emne at være uenige om: Kan kærlighed købes for penge? De begynder i Thailand, som er berygtet for sin sexturisme, men hvad går det egentlig ud på, når hvide mænd fra vesten søger lykken i Thailand? Kan ægte kærlighed overhovedet opstå i forholdet mellem fattig thaikvinde og en mand fra det rige Danmark?

  • S02E02 Afsnit 2

    • TV 2 (DK)

    Suzanne og Karen er på jagt efter ægte kærlighed på verdens største sexmarked, Pattaya i Thailand. Det er her, at ensomme danske mænd og fattige thailandske barpiger bliver forført af romantiske drømme: Pigerne drømmer om et pretty-woman-eventyr med en rig turist. Mændene drømmer om ukompliceret kærlighed. Suzanne og Karen går i barpigernes fodspor - fra en hurtig makeup i skønhedssalonen og videre til en hård nats arbejde i Hillary Bar i Pattaya, hvor drømmene mødes.

  • S02E03 Afsnit 3

    • TV 2 (DK)

    Suzanne og Karen besøger et af de mange slumkvarterer i den thailandske by Pattaya. Her møder de en tidligere bar-pige, som bevidst har valgt mændene og muligheden for penge fra. Konsekvenserne er et liv i fattigdom. Suzanne kan godt forstå de kvinder, der vælger at trække i de frække kostumer for at tjene penge på de rige turister, mens Karen til hver en tid hellere vil bo i et faldefærdigt skur i Pattayas slum.

  • S02E04 Afsnit 4

    • TV 2 (DK)

    I Thailand var der ikke en mand, der værdigede Karen og Suzanne et blik. Nu vender de bøtten og rejser til Gambia, for findes der ikke et paradis for kvinder, hvor det kan lade sig gøre for sådan et par halvgamle havgasser at købe sig til kærlighed? De to bedstemødre begynder eventyret hjemme i Danmark, hvor de via en datingside får kontakt til unge, afrikanske mænd, der søger kvindelige partnere mellem 20 og 90 år. Lynhurtigt får bedstemødrene en masse henvendelser - og snart går turen til Gambia.

  • S02E05 Afsnit 5

    • TV 2 (DK)

    Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted rejser i fodsporene på de hvide kvinder, der jagter kærligheden i Gambia. Her skal de finde ud af, om mændene kun går efter de vestlige kvinder for pengenes skyld. Hjemmefra har de lavet aftaler med hver deres unge, afrikanske date. Suzanne oplever hurtigt, at den unge Mike romantiserer hende, da han skriver mange hede SMS'er til hende. Hun nyder opmærksomheden, og Karen bekymrer sig for om Suzanne kan holde en professionel distance.

  • S02E06 Afsnit 6

    • TV 2 (DK)

    De to bedstemødre forlader det trygge turistparadis og tager ud i slummen for at opleve den fattige gambianske virkelighed. Måske er det her, de finder svaret på, hvorfor de unge mænd er sammen med vestlige kvinder, der er meget ældre end dem selv. Suzanne og Karen møder Alex og Lai; to venner i slutningen af 20'erne, som er arbejdsløse og knap kan læse eller skrive. De har begge en stor familie, som de forsørger. Drømmen er at finde en hvid kvinde, som kan blive deres billet til vesten.

  • S02E07 Afsnit 7

    • TV 2 (DK)

    Gambia er blevet et slaraffenland for de mange vestlige kvinder, som er udhungrede seksuelt og kærlighedsmæssigt. Overalt på stranden ses de unge, smukke mænd hånd i hånd med ældre kvinder. Mange af kvinderne forlader dog landet med et knust hjerte, og derfor er Karen også noget bekymret for, om Suzanne kan holde en følelsesmæssig distance til den unge Mike, som hun har mødt via nettet. Suzanne skal nemlig besøge Mike hjemme hos ham selv - og mødet bliver da også meget intimt og kærligt.