Da 10-årige Sonja i 2003 blev seksuelt forulempet og dræbt af den lokale skorstensfejer, udløste det en livstidsdom til drabsmanden. I programmet står Sonjas far frem og fortæller om den frygtelige dag, hvor han mistede sin datter. Hvordan har han det med den mand, der slog Sonja ihjel? At slå et andet menneske ihjel er ifølge straffeloven den værste forbrydelse, du kan begå, og en af de få forbrydelser, der kan udløse en livstidsstraf. Men straffen for drab er ikke givet på forhånd, og udover fængselsstraf er der også mulighed for både forvarings- og behandlingsdomme. I dette program undersøger tidligere chef for Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, sammen med eksperter, hvad der egentligt er Danmarks strengeste straf.