Natascha Kampusch tells about her eight and a half years in captivity after she was kidnapped as a ten-year-old, and about the reception she received from the public when she fled as an 18-year-old.
Natascha Kampusch berättar om hennes åtta och ett halvt år i fångenskap efter att hon kidnappades som tioåring, samt om det mottagandet hon fick från allmänheten när hon flydde som 18-åring.
Natascha Kampusch fortæller om at leve 8,5 år i fangenskab, efter at hun blev kidnappet som 10-årig, og om den langt fra muntre modtagelse, hun fik af offentligheden, da hun flygtede som 18-årig.
In ihrer Dokumentation „Natascha Kampusch – A Lifetime in Prison“ fokussiert sich die dänische Filmemacherin Nicole Nielsen Horanyi auf Nataschas Zeit nach der Flucht. Es geht um „Victim blaming“, Verschwörungstheorien und die Frage, inwiefern eine unbarmherzige Öffentlichkeit ihr Leben auch heute noch kontrolliert.
Le 2 mars 1998, Natascha Kampush, 10 ans, est kidnappée sur le chemin de l'école par Wolfgang Priklopil, un homme de 35 ans sans emploi, qui vit dans la maison où il a grandi avec sa mère. Durant huit ans, la jeune fille est enfermée dans un cachot que l'homme a aménagé dans le sous-sol.
Natascha Kampusch oli tavallinen 10-vuotias itävaltalaistyttö, kun Wolfgang Priklopil sieppasi hänet pikkubussiin koulumatkalta. Seuraavat 8,5 vuotta Natascha vietti lukittuna ahtaaseen äänieristettyyn kellaritilaan. Nainen puhuu nyt avoimesti ajasta vankina sekä kansan yllättävästä reaktiosta hänen pakenemiseen.
Natascha Kampush otwiera się o ponad ośmiu latach w niewoli po tym jak została porwana jako dziesięciolatka, a także o niezbyt ciepłym przyjęciu przez opinię publiczną po wyswobodzeniu w wieku 18 lat.
