DR's graverjournalister flytter ind hos Kammeradvokaten og starter en fælles skattejagt efter de mange millioner af skattekroner, som statskassen hvert år snydes for pga. selskabssvindel. Følg med bag de normalt lukkede døre, når advokaterne og journalisterne - med hver deres metoder - afslører en fynsk revisors lyssky forretningsmetoder. Jagten tager flere overraskende drejninger, lige fra stråmænd i det internationale badmintonmiljø til gensynet med en ganske velkendt jetsetsvindler.
Nettet strammes om en fynsk revisor, som er direktør i flere hundrede danske selskaber. Advokaterne fra Kammeradvokaten og DR's journalister graver nye oplysninger frem om revisorens snedige forretningsmetoder. Hjælpen til at løfte røgsløret viser sig at komme fra helt uventede kanter.
Advokaterne fra Kammeradvokaten forsøger at rede trådene ud i konkursboet efter en stor slikbutik på Nørrebro. Imens undersøger DR's journalister den branche, som forsyner vores børn med noget så uskyldigt som fredagsslik. En branche som myndighederne mener er infiltreret af organiserede kriminelle. Kilder fra slikbranchen bekræfter, at det er lige så let at svindle her, som at stjæle slik fra børn.
Da en stor bilforhandler på Amager går konkurs viser det sig, at der er forsvundet en stor mængde luksusbiler, bl.a. af mærkerne Ferrari, Audi og Mercedes. I alt mangler der 50 millioner kroner i konkursboet - penge som ellers burde ligge i statskassen. Advokaterne fra Kammeradvokaten og DR's journalister tager til London i jagten på de manglende millioner og sagen viser sig at trække tråde til danmarkshistoriens mest omfattende svindelsag: Operation Greed.
Ferrarier, Porscher og Bentleyer for over 100 millioner kroner er blevet hentet til Danmark, uden at der er blevet betalt moms. Pengejægerne afslører netværket bag momskarrusellen og følger jagten på at skaffe de mange penge tilbage til statskassen.
Da Danmark lukker ned på grund af corona, dukker en række annoncer op i danske aviser. Annoncerne efterspørger selskaber, hvor gælden er vokset dem over hovedet på grund af coronakrisen. Pengejægerne følger i sporet på annoncerne og afslører både omfattende svindel og en overraskende bagmand.
Når advokater er kuratorer i konkursboer, varetager de en særlig betroet rolle. De skal blandt andet undersøge om der er foregået svindel, og om der er forhold som skal meldes til politiet. Men spørgsmålet er, om man altid kan stole på, at kuratoren ikke er på svindlernes side?
En række tidligere landsholdsspillere, kendte erhvervsfolk og statens vækstfond har investeret flere hundrede millioner kroner i firmaet ACT.Global, som angiveligt har opfundet et nyt og revolutionerende nano-produkt. Men pludselig braser luftkastellet, der ellers er udråbt som et nyt dansk erhvervseventyr. Spørgsmålet er, hvad der gik galt? Pengejægerne afdækker, hvordan det kunne lade sig gøre at narre investorerne og undersøger, hvor de mange penge er blevet af.
"Smid hvad du har i hænderne og forlad din arbejdsplads". Sådan lød beskeden til de overraskede medarbejdere på en maskinfabrik, da bagmandspolitiet ransagede fabrikken. Pengejægerne afdækker sagen, hvor kriminelle bagmænd overtager en gammel maskinfabrik i Kolding og bruger den til at hvidvaske mere end 200 millioner kroner. Jens Langhorn konfronterer nogle af de firmaer, der ser ud til at have benyttet sig af hvidvaskernes service. Firmaer, der til dagligt lever godt af offentlige skattekroner.
"Vi arbejder under radaren", siger manden i sofaen i den københavnske hotellobby. Overfor ham sidder Pengejægernes muldvarp, som optager samtalen. Pengejægerne optrevler et netværk af danske selskaber, som er under mistanke for at have hvidvasket 370 millioner kroner. Sporet fører til Holland, hvor det lykkes Jens Langhorn at finde direktører, som myndighederne ellers ikke har kunne opspore.
"Jeg begynder at grave i tingene, og så finder jeg ud af, der har været systematisk svindel". Indrømmelsen kommer fra direktøren i et stort transportfirma, da han bliver konfronteret af Pengejægerne. Svindlen i transportfirmaet, der har offentlige kontrakter for over 50 millioner kroner, handler om hvidvask af penge. Pengejægerne afdækker ni store hvidvasknetværk, hvor der er strømmet tre milliarder kroner igennem.
"Vi har givet dem nøglen til statskassen", udtaler en skatteekspert. Han kritiserer, at leasingselskaber nærmest selv kan bestemme, om de vil betale registreringsafgift af deres dyre luksusbiler. Pengejægerne undersøger chok-konkursen i Scanleasing, et af Danmarks helt store leasingselskaber, og afdækker, hvordan selskabet tilsyneladende udnyttede en fidus til at undgå at betale registreringsafgift. En fidus, andre leasingselskaber også ser ud til at have opdaget.
Martin Storm Rasmussen var på overfladen en succesrig forretningsmand med adresse i Hellerup og et stort netværk af rige venner. Med sloganet "network is the key" lykkedes det Martin at låne enorme pengebeløb af rigmændene på Strandvejen med løfter om kæmpe afkast. Men det hele var tilsyneladende baseret på en løgn. Pengejægerne har fulgt sagen om Martin Storm Rasmussen i ét år fra dagen, hvor korthuset væltede, og han gik konkurs med en gæld på over 700 mio. kr. Bag overfladen gemmer der sig en kompleks sag med stærke tråde fra Whiskybæltet til rocker- og bandemiljøet.
Pengejægerne fortsætter jagten på, hvad der er sket med de milliarder af kroner, der på få år er strømmet igennem virksomhedskoncernen styret af forretningsmanden Martin Storm Rasmussen. Pengejægerne afslører, hvordan mange millioner kroner, som Martin har lånt af rigmænd fra Whiskybæltet, er kanaliseret videre til hvidvasknetværk eller omsat til kryptovaluta, kontanter og guldbarrer.
Det illegale og verdensomspændende hawala-system spiller en helt afgørende rolle i forbindelse med hvidvask i Danmark. Det gamle pengeoverførsels-netværk med rødder i Mellemøsten arbejder tæt sammen med danske hvidvaskere, som har kostet statskassen milliardbeløb. Pengejægerne går undercover og afslører med skjult kamera, hvordan man via hawala-netværket nemt kan overføre store pengebeløb til udlandet, uden at efterlader sig nogen spor. Det hemmelige netværk opererer fra overraskende steder, som ingen umiddelbart skulle tro var indblandet i anonyme pengeoverførsler.
Pengejægerne følger i sporet af 687 mio. hvidvaskede danske kroner, der er overført til udlandet af det illegale hawala-netværk. Pengesporet leder via varekøb hos tilsyneladende respektable europæiske virksomheder til lande som Syrien, Irak, Libanon og Libyen. De store millionbeløb betaler for alt fra våben og armerede biler til modermælkserstatning og smør. Alle varerne sendes til Mellemøsten eller Nordafrika. Det verdensomspændende hawala-netværk råder til hver en tid over store milliardbeløb i kontanter og kan via danske hvidvaskere kanalisere penge ind i banksystemet, hvorfra de nemt kan flyttes rundt i verden.
