I 1999 blev Ørsted Satellitten sendt op, og Viden Om var på pletten med et program om satellitten den 5. januar. Det var Viden Oms allerførste program og fylder i 2009 hele 10 år.
Vi tager på en rejse helt ind i musklernes inderste for at løse gåden om, hvad det er, der gør elitesportens mænd og kvinder til de overmennesker, de er. Hør hvad dopingmidlet EPO også gør, og se værten Anja Philip lave blod- og urintest i studiet.
Kepler og explaneter i starten af januar kom der utrolige oplysninger fra rummet. En helt ny satellit har på rekordtid fundet 5 planeter i udkanten af vores Mælkevej. Med det, så er jagten på planeter, der ligner vores jord ikke bare speedet op - den er gået ind i en helt ny æra. Satellitten bag de nye opdagelser hedder Kepler - og blev sendt afsted ud i rummet sidste år. Som den første satellit nogensinde skal den ude fra rummet lede efter planeter, der ligner jorden - og forhåbentligt har liv. Den historie fortæller vi i første del af Viden Om. USS Nimitz I anden del hopper vi tilbage på jorden igen - til noget mere håndgribeligt, men også meget mere barsk. Vi tager ud på et af de største hangarskibe i verden; USS Nimitz. Nimitz ligger i en fremskudt kampposition i det nordlige Arabiske Hav med 5.600 mands besætning og 90 fly. Det tager 3 timer at flyve fra basen i Bahrain ud til Nimitz. Flyet, en C-2 Greyhound kan sætte 4,5 tons fragt og 20 passagerer ned på dækket af Nimitz. Vi er på verdens største krigsskib, det mest avancerede, når det er i kamp. Fly sendes op og hentes ned uden ophør USS Nimitz er centrum i en sfære af informations- og ildkraft, der rækker fra havets bund, til det ydre rum og over horisonten. Kostant luftdæknng Flyene launches efter et rotationssystem, så der konstant er luftdækning for tropperne i Afghanistan - og en typisk mission består af. Ét stk E-6 Prowler jammerfly til elektronisk krigsførelse. Ét stk E-2 Hawkeye radar- og kommando fly og Tolv stk F18 Hornet kampfly med bomber og missiler. Når danske soldater har brug for det, kan flyene slå til inden for 5 minutter. Kommandoflyet modtager en nøjagtig position fra den danske, fremskudte flyveleder, og sender F-18 jagerne af sted med deres bomber eller missiler. En risikabel metode, der uundgåeligt har krævet uskyldige liv. Overvågning af pirater Udover at støtte vore soldater i Afghanistan, overvåger Nimi
Kan vi forudsige jordskælv? Det voldsomme jordskælv i Haiti er bevis på, hvor enorme kræfter, der hersker lige nede under den tynde jordskorpe vi bor på. Hvor godt kan vi forudsige dem? Og kan vi i fremtiden undgå katastrofer ved selv at udløse dem? Jordskælvet i Haiti d. 12. januar blev opsnappet af en måler, der står godt gemt i en bunker - i vestvolden udenfor København. En måler, der også viser, at der rent faktisk er rigtig mange jordskælv i Danmark hvert eneste år. Det skal vi se nærmere på i første del af Viden Om. Bagefter tager vi på jagt efter de danske dinosaurer. Dinosaurer på Bornholm Dinosaurerne herskede på vores lille klippeø for 200 millioner år siden. Kæmpestore planteædende dinosaurer fik jorden til at give efter, og rovdinosaurer nedlagde bytte. En tand fra en dinosaur blev fundet på Bornholm for 10 år siden. Den beviser, at der har levet dinosaurer på dansk jord. Siden er mange flere spor dukket op. Dem viser vi jer - og bringer dinosaurerne til live igen i fantastiske animationer. Da dinosaurerne herskede på jorden, lå næsten hele Danmark under vand, undtagen Bornholm. Vi har i denne Viden Om sendt to dinosaur-eksperter på misson til Bornholm. Her skal de vise os de spor, der allerede er og samtididg lede efter flere. Jagten på de danske dinosaurer er sat ind. Første danske dinosauraftryk Første stop er juratiden, som begyndte for små 200 mio år siden - og en stormomsust Hasle Strand på Vestbornholm. Vi ved nemlig, at dinosaurer i sin tid trampede rundt ved dette sted på Bornholm. For det var her på Hasle Strand, Eksperter i 2004 fandt det første danske dinosaurfodaftryk nogensinde. Endnu flere spor I programmet skal vi ligeledes se på spor fra sauerpoderne, nogen af de mest succesrige dinosaurer. En gruppe af langhalse, der havde deres gang på jorden i mere end 160 mio år. Vi skal også se på spor fra de mere blodtørstige dinosaurer. Så sent som i 2008 fandt ma
Krokodiller og fugle Ny forskning viser at krokodiller ligner meget mere fugle end vi hid til har troet. Det forklarer blandt andet, hvorfor krokodiller og dinosaurer herskede, mens vores forfædre - de tidlige pattedyr - i millioner af år måtte henslæbe livet som små gnavere i sprækker og krat. I første del af Viden Om undersøger vi, hvad den nyeste forskning har vist om krokodiller - og hvad det fortæller om dinosaurer - og os selv. i anden del drager vi til Grønland. En undergrund af skatte Grønlands bjerge og undergrund er en skatkiste af guld, diamanter og sjældne grundstoffer. Danmark har igennem mange år kortlagt Grønland og nu hvor isen smelter blotlægges mulighederne. Vi tager til Sydgrønland, til Nalunaq guldminen, hvor Ann Marker finder guld og ser på hvordan en mine fungerer. Rejsen bringer os forbi de mange andre rigdomme Grønland ligger inde med. Fri adgang til grundfjeldet Jagten på guld og diamanter har for alvor taget fart i Grønland: Isen smelter og giver fri adgang til grundfjeldet. Isen har virket som enorm høvl på klipperne nedenunder - den har raspet stenen til sand, så man finder guld og ædelstene i flodlejer og på stranden. Gennem årtier har geologer gennemtrawlet hele det enorme land. På GEUS i København findes en detaljeret database over Grønlands geologi, fra Kap Farvel til Kap Morris Jessup fra Nordøstrundingen til Kap Alexander. GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er ansvarlig for at kortlægge Grønlands geologi og mineralressourcer. Flere grønlandske ressourcer er igennem tiden blevet udnyttet: kul, zink, bly og ikke mindst kryolit. Men alt i alt må man sige at Grønland er kommercielt set er underudforsket.Den rent videnskabelige udforskning derimod er fremragende. Grønland, lag på lag Gennem årtier har man skabt et samlet overblik over Grønlands enorme territorium. Det kan skilles ad i lag efter lag af geografisk og geologi
Rumstrategi I januar blev præsident Obamas og dermed USA´s nye rumstrategi fremlagt. Der bliver store omlægninger. Nu og her, satser Obama på rumforskning, der skal overvåge klimaet, holde øje med truslen fra meteorer med kurs mod jorden, og ikke mindst vil Obama opgradere forskningen ombord på ISS – den internationale rumstation. Forskning der måske kan hjælpe os med at forstå fx aldring og kræft. I første del skal vi møde en af Danmarks førende rumforskere – for at give et kort indblik i, hvad omlægningerne betyder. i anden del skal det handle om højteknologisk måder at finde fortidens spor frem. Fortidens spor I jagten på fortidens spor bruges en masse ny teknologi. Spade og hakke erstattes af rader, laser og satellitter. Forskerne visualiserer fortiden i 3D og finder nye historiske steder med satellitterne. Og i laboratoriets ultraviolette lys træder nye farver frem på Glyptotekets statuer. I denne uges program besøger vi Glyptoteket i København, der er på jagt efter fortidens farver. Vi skal se på antikkens kridt hvide statuer, eller dem vi troede var kridt hvide, for ved hjælp af moderne teknologi genskabes de, med et lidt anderledes udseende. Fortiden i 3D I programmet skal vi også se, hvordan gamle ægyptiske dronning bliver genskabt i 3D. Ved hjælp af røntgenbillede af de gamle mumier, bringes de døde igen til live. Digital vedligeholdelse I Norge rykkede forskere sidste år ud med laser for at scanne en gammel stavkirke. Laserimpulser blev affyret med en præcision på op til to hundrededele millimeter. Og den snart tusind år gamle portal blev bombarderet med milliarder af laserpunkter. I årenes løb har man afstivet den gamle bygning, der hælder svagt mod nord. Nu er også fundamentet under selve stavkonstruktionen begyndt at vise svaghedstegn. Og en dokumentation med millimeters nøjagtighed bliver derfor endnu vigtigere for at følge med i årene fremover. Røntgen til mordgåder E
Nervesignaler som lydbølger I over 50 århar vi været overbeviste om at nervesignaler er elektriske impulser. Så når du slår dig over fingeren, så er det et elektrisk signal, der fortæller hjernen at det gør ondt. Det står der i alle lærerbøgerne og der er givet flere Nobelpriser inden for dette felt. Nu påstår et lille dansk forskerteam, at alt det vi troede på er forkert. De mener at nervesignaler er lydbølger. I første del af programmet skal vi en tur på Niels Bohr Instituttet for at hører nærmere om disse nervesignaler og i anden del drager vi mod Mars. Ekspedition til Mars Er jorden det eneste sted i universet, hvor livet er opstået? Mars er den planet i solsystemet, der minder mest om jorden, og derfor vil forskere gerne sende astronauter til Mars for at lede efter liv. Men er en bemandet ekspedition til Mars overhovedet realistisk? I Viden Om skal vi høre danske rumforskere om de store biologiske, teknologiske og psykologiske udfordringer, der er ved en bemandet rumrejse til Mars. Vi møder også den første danske astronaut Andreas Mogensen under astronaut-træning i Köln, og hører hans Mars-drømme og mental forberedelse. 6 måneders vægtløshed Hvis vi skal sende mennesker til Mars, skal de kunne overleve mindst 6 måneders rumrejse til planeten. Derfor udfører man astronaut-forsøg på den internationale rumstation i kredsløb omkring jorden for at undersøge, hvordan kroppen reagerer på lang tids vægtløshed. En af de forskere er danske Peter Norsk, som er professor i rumfysiologi, og en af de forskere, der formulerede ESA’s (European Space Agency) motivation for at sende mennesker til Mars. Verdens længste isolationsforsøg For at rejse frem og tilbage til Mars, skal jorden og Mars stå korrekt i forhold til hinanden, og det betyder astronauter kan være tvunget til at vente mere end et år på Mars inden de kan flyve hjem igen. Man anslår at en Mars-rejse vil tage 3 år inden Mars-astronaute
Ulve i Danmark Ulve kommer tættere og tættere på den danske grænse. Og det var muligvis en ulv, der i februar, blev set, nær den tyske grænse. Viden Om er taget ud for at snakke med Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening, der ved meget mere om disse dyr. i anden del skal det handle om smerte. Smertens mysterium Vis mig din hårfarve, og jeg skal fortælle dig, hvor meget smerte du kan klare! Forsøg med mus viser, at der er forskel på smerteoplevelse hos rødhårede og blondiner. Smerter opleves forskelligt, og vi arver dem i høj grad fra vores forældre. Viden Om udforsker smertens tærskel. Udforsker smerten viden Om er i denne udsendelse taget ud på det farmaceutiske fakultet i København, for at høre mere om smerteforskning inde for kroniske smerter. Vi skal høre hvad der rent fysiologisk sker, når vi bliver udsat for smerte. Kroniske smerte er en sene for mange mennesker. Helt op til 20 % i Danmark lider af kroniske smerter, så som hovedpine, rygsmerter eller nerveskader. På det Farmaceutiske Fakultet i København forsker de bl.a. i at finde en passende medicin mod kroniske nervesmerter. Vi skal i programmet høre om, hvordan de gør, og se hvordan en varmestråle kan bruges til dette. Det rødhårede gen MC1R er navnet på det gen, der gør at mennesker bliver rødhårede. Men forskning viser også at det selvsamme gen spiller ind på hvor meget smerte vi kan tåle. Vi skal i programmet høre nærmere om dette, og se om rødhårede i visse tilfælde har en fordel. Mennesker uden smerte Få hundred mennesker i verden lider af en meget sjælden sygdom. Den er medfødt og gør dem ude af stand til at føle smerte. Sygdommen skyldes en genetisk mutation, der gør at de ikke sanser om noget gør ondt. I programmet skal vi kort høre mere om dette, og til højre kan du via link læse mere om denne sjældne sygdom. Så se med i uges Viden Om, hvor vi udforsker smerten.
3D i hjemmet 3D-film som Avatar har taget det meste af verden med storm. Og nu er 3D-filmene på vej ned fra lærrederne og ind i dit hjem. Store tv-producenter som Philips, Sony og Samsung satser milliarder af dollars i kampen om at vinde markedet for 3D fjernsyn, og allerede i år kommer de på markedet. Også tv-kanaler som Discovery Channel og Sky TV varsler 3D-udsendelser, sidstnævnte endda allerede fra sommerens verdensmesterskaber i fodbold. Og man har allerede teknikken til at kunne undvære de ikke alt for smarte 3D-briller. Vi tager temperaturen på 3D i hjemmet, hvor værten Line Friis Møller bl.a. skal lave sin helt egen 3D-film med et lommekamera, og vise en smagsprøve på det, der kan gå hen og blive 3D-fjernsynets afløser, nemlig en lille helikopter. I anden del skal det handle om robotter. Robotter til skraldespand og sex Roxxxy er navnet på en altid en opstemt sexrobot. Teknologien er med til at gøre vores hverdag lettere og robotteknologien bliver stadig mere og mere avanceret. Omvandrende skraldespande og robotguider kan i fremtiden findes i byrummet. Men hvordan skal de se ud for at færdes mellem os mennesker, og går der en grænse for hvor meget de skal kunne? Viden Om ser på robotteknologien, ud fra leg, social intelligens og sex. Playware I denne udsendelse af Viden Om besøger Line Friis Møller Center for Playware på DTU. Ved hjælp af robotteknologien udvikler de her interaktive dimser med udgangspunkt i leg. Line afprøver elektroniske fliser og ser hvordan disse bl.a. kan bruges til genoptræning hos ældre. Vi besøger også Italien og Spanien, hvor de er i færd med at udvikle robotter ud fra børnehøjde ogskraldemandsrobotter, der kan blive nyttige i storbyerne. Se hvordan disse ser og hvor kompliceret det er, at få en robot til at interagerer med os på gaden. Robotterne kommer til at ligne os mennesker mere og mere, men skal du kunne det samme som os? Amerikanske ingeniører har tænkt i
At regulere sin syre-basebalance er bare en af de ufattelig mange typer alternativ behandling, som vi danskere støder på i hverdagen. Akupunktur, homøopati, kosttilskud, kinesiologi er nogle andre. Vi kigger på argumenterne bag syre-basebalance, besøger en person der er blevet helbredt og hører lægevidenskabens holdning til alternativ medicin og kostråd. Det er dagens første historie. Dagens anden historie: Svinske skibe kan sikre dansk eventyr Et containerskib forurener mere end 50 millioner biler tilsammen og bruger alt for meget brændstof. At ændre teknologien kan blive redningen for dansk skibsindustri, nu hvor Lindø lukkes i 2012. Dieselmotoren revolutionerede skibstrafikken i 1912, med skibet Selandia fra B&W, men nu ved vi, hvor meget det egentlig sviner. En historisk dansk skibsæra er forbi, men måske kan vi skifte fokus til udvikling af forureningsfri højteknologi. Ellers kan det være, at knowhow og arbejdspladser opbygget siden vikingetiden forsvinder ud af landet.
Græshopper og hjerner Hundredetusindvis af danskere lider af skizofreni, alzheimers, sklerose, depressioner, hjernesvulster og parkinsons. Fælles for de her sygdomme er, at de rammer hjernen. Og at der bliver forsket intenst i at finde lægemidler mod dem. Problemet er bare, at det er svært at få medicin ind i hjernen. Vi har medicin, der virker - men vi kan ikke få den derind. Og det er her græshopperne kommer ind i billedet. For der måske ikke så stor forskel endda - på sådan en græshoppehjerne - på en millimeters størrelse - og så den, der sidder inde i kranierne på os - selvom man helst ikke vil tro det. Viden Oms vært Line Friis Møller er i første del af programmet taget til Lunds Universitet for at høre om den nye - og måske helt banebrydende idé. I anden del ser vi nærmere på søvnen. Drømmeland Vi sover 1/3 del af vores liv, men vi ved stadig meget lidt om, hvad er sker i hjernen, når vi sover. Nu kan forskere måle drømmeaktivitet og afsløre hjernesygdommen narkolepsi. Forsøg viser også at deprimerede personer har flere drømme, og at drømme gøre os ekstra følsomme. Vi besøger en af Danmarks førende søvn-eksperter og søvntester en forsøgsperson, der også kan styre sine drømme med såkaldt Lucid Dreaming. Det kan måske tillæres og behandle mareridt. Og endelig ser vi på om søvnmangel hos teenagere kan føre til overvægt. Sov dig slank Undersøgelser har vist, at personer, der kun sover 4-5 timer om natten vejer mere, end personer der sover mere end 7 timer. Et dansk forsøg undersøger nu, hvordan teenageres stofskifte bliver påvirket af at sove 4 eller 9 timer i et søvnforsøg, hvor man isolere dem hver nat i et respirationskammer. Forskerne mener, at kroppens hormoner, der styrer appetit og mæthed bliver påvirket af søvnunderskud, og i stedet gør os mere sultne og mindre mætte. Samtidig er trætter personer mindre aktive end udhvilede. Drømme afslører narkolepsi En af Danm
Moskvas borgmester vil fjerne alt snevejr fra byen og to danskere vil bygge egen raket. Vilde visioner præger dagens program. Vi kigger nærmere på den kemi der gør os i stand til at styre hvor og hvornår det skal regne. og så ser vi på et dansk rumeventyr, der er ved at tage form på Refshaleøen i København. Viden Om fulgte bygningen af raketten, der er den største af sin art i verden, frem til den første test. Vi kigger også nærmere på den kemi, der gør os i stand til at styre, hvor og hvornår det skal regne.
Det, der dræbte dinosaurerne, truer også menneskeheden. For at forstå massedøden for 65 millioner år siden, klatrer Line Friis lodret op af Stevns Klint, der er én lang fascinerende dødshistorie. Midtvejs findes det synlige bevis på dinosaurernes brutale og voldsomme død. Var det vulkaner eller asteroider? Forskerne kender nu svaret! Men ved de også, hvad vi skal gøre for at beskytte os imod truslen i dag?
Er atomkraft blevet sikkert, og hvordan gemmer vi affaldet? I Finland finder Line Friis verdens største og mest moderne atomkraftværk, der både tager højde for terrortrusler, nedsmeltning og radioaktivt affald. Turen går derefter tilbage til Danmark, hvor lerjorden syd for Randers måske er ideel til nedgravning af atomaffald. På RISØ ved Roskilde hober radioaktivt affald sig allerede op, så en løsning skal findes. Lines rejse starter på Stevns, hvor det første værk skulle have ligget i 80erne.
Man troede den var uddød, men genteknologi og hårdt arbejde har reddet istidslaksen i Skjern Å. Line Friis tager til Skjern for at finde den, og høre om den storestilede redningsaktion. I Spanien truer et drabeligt fiskeri kæmpetunen, nu skal en dansk opfindelse redde den. Og så serverer vi klamme superørreder fra USA, som måske er på vej til dit spisebord.
2/3 af vores klode er dækket af hav - og der findes så meget energi derude, at det snildt kan dække hele verdens strømforbrug. Men hvordan får vi høstet al den energi? Og hvordan skal anlæggene modstå voldsomme storme? Line Friis besøger et lovende dansk bølgeanlæg, der tilsyneladende har knækket koden.
Kvinder, der spiser hovedpinetabletter under graviditeten, risikerer at skade deres drengebørn, så de fødes med misdannede kønsorganer. Hidtil har man anset paracetamol, der findes i Panodil, Pinex og Pamol for at være uskadeligt for gravide, men nu viser en ny undersøgelse noget andet. Viden Om undersøger sagen. I udsendelsens anden del kigger vi nærmere på olieforurening i Danmark. Der sejles hvert år 200 gange mere olie igennem Storebælt, end der fossede ud ved ulykken i Den Mexicanske Golf. Og går det først galt i Danmark, så skal der handles hurtigt. Line Friis undersøger forholdene over og under vandet. Med speedbåd, dykkerudstyr og popkorn ser programmet nærmere på de farlige steder og de mange nye forbedringer af sikkerheden ved skibstrafikken. Men farvandene i Danmark er meget vanskelige, og skibstrafikken bliver stadig tættere.
Omkring hver fjerde af os danskere har en levende parasit boende inde i hjernen. Vi har troet, den var helt uskyldig, men parasitten ændrer faktisk, hvem du er. Er du blevet angrebet, bliver du mere vovemodig og uopmærksom. Fx har man set, at folk, der har parasitten, oftere kører galt. Og så kan parasitten måske gøre dig skizofren.
Bananfluers hjerner skal hjælpe os med at finde svaret på, hvorfor børn helt ned til 6-års alderen i dag går i pubertet. Line Friis ser nærmere på testikler, bryster og hormonforstyrrende stoffer - og bliver sammen med danske forskere klogere på et fænomen, der i årevis har været en videnskabelig gåde. I dagens korte historier skal vi høre om hovedpinepiller, som risikerer at give hovedpine. Og så skal vi høre, hvordan lort kan være et videnskabeligt værktøj...
Mårhunden er den nyeste trussel i dansk natur. Den truer vores sjældne fugle og padder, og gør mennesker dødeligt syge. Svenskerne ved, hvordan den skal bekæmpes, så vi tager på heftig mårhunde-jagt i Nordsverige. Vi ser også nærmere på, hvordan vi udrydder og bekæmper andre trusler. For dræbersneglen har slået sig ned, og den sortmundede kutling spreder sig med lynets hast. I modsætning til mårhunden kan disse arter ikke udryddes, men skaderne kan begrænses. I dagens korte historier ser vi på aber. For vi mennesker, vi er faktisk bare nogle flinke aber, og det er grunden til vores store succes som art. Til sidst i udsendelsen stikker Line til søs og bliver søsyg - men hvorfor bliver vi egentlig søsyge?
I Hirtshals hopper Line Friis om bord på en kæmpe trawler for at fange rødspætter. Det er håndværk og teknologi på et højt plan. Igennem mange år har bifangster nemlig været et stort problem. Turen ud i det forblæste Skagerrak giver svar på, hvordan moderne fiskeri med næsten militærisk præcision kan udvælge de helt rigtige fisk, så bifangst minimeres. Line Friis tjekker fangsten og fremtidens fisketeknologi.
Juleferien kan ændre dit liv. Line Friis giver dig en videnskabelig guide til den livsvigtige motion og hvordan du fastholder motivationen med de rette gadgets under træet. For hvis du vælger en inaktiv jul, så sovser kroppen på bare to uger dit hjerte, lever og nyre ind i fedt. Ny dansk forskning slår fast, at vores krop er i konstant betændt alarmberedskab, hvis vi har meget organfedt. Motion kan ændre det, og samtidig sender de veltrimmede muskler en masse sunde stoffer rundt i kroppen
Professor Minik Rosing har en teori om, at livet var en forudsætning for landjordens skabelse. Anja Philip har været rundt i Danmark med Rosing, for at se på baggrunden for teorien. Rosing mener, at det er cyanobakteriers fotosyntese, der er grundlaget for, skabelsen af granit. Det illustreres, hvordan fotosyntese foregår, og jordens skabelse gennemgåes kort.
'Drankere, narkomaner og hashvrag. De er alle afhængige. Og tænk hvis det er fordi, de ikke har fået nok kærlighed'. Ann Marker dykker denne gang ned i afhængighedens gåde og finder den mekanisme, der ligger bag alt misbrug og meningen med livet. Et stof, der hedder dopamin - og hvis tilstedeværelse styres af den kærlighed, vi har fået som børn.
Nye udenlandske typer superatomkraftværker genbruger radioaktivt affald, og det kan g°re atomforurening til fortid. I Danmark derimod er vi ved at rive de tre eneste atomreaktorer, vi har haft, ned. De skal forvandles til flere hundrede tons radioaktivt skrot. Skrot som kan være livsfarligt. Programmet kigger på nedrivningen af Danmarks historiske atomreaktorer på RISÏ, og på opbygningen af nye superatomkraftværker.
Vi er alle skabt af støvet fra stjernerne, og for astronomer er det fine stjernestøv nøglen til at forstå planeternes og livets opståen. Ny forskning tyder på, at stjernestøvet kom så tidligt i universets historie, at der allerede for mere end 10 milliarder år siden var mulighed for planeter og måske også for liv.
Eksotiske rejser øger risikoen for at blive ramt af slemme tropesygdomme. Alene risikoen for at få den frygtelige Dengue Feber er 5% hvis man rejser i bestemte områder. Men der er et væld af sygdomme der kan ramme os. Vi ser nærmere på 3 af de slemme - hvad sker der i kroppen, hvordan beskytter man sig, forskes der i vacciner eller medicin? Er det muligt at rejse sikkert i fremtiden, eller er der tværtimod risiko for, at de eksotiske sygdomme spreder sig til vores egne så man i fremtiden kan få Malaria af en dansk myg?
Hvad betyder det, når bevillingerne til forskning afhænger af, om resulateterne kan skabe forsider i aviserne? Det er emnet for denne særudgave af Viden Om, hvor forskningsformidling sættes under lup og debatteres.
Hemmeligheden er at stoppe, mens legen er god. Det gælder ikke kun i spil, men i mange af livets store og små situationer. Vi kender alle følelsen af at have held eller uheld i spil. Men "held" kan omsættes i matematiske udtryk, der kan fortælle dig, hvornår du skal satse, og hvornår du skal stoppe. Og de kan fortælle dig, hvilke spil du aldrig bør spille. Faktisk viser det sig, at vores intuition tager fejl, når det handler om tilfældige spil, og det er derfor vi gang på gang satser og taber. Vi tager i dette program på kasino og ser på, hvordan du kan bruge sandsynlighedsregning til at finde ud af, hvornår du skal stoppe - hvad enten det handler om spil, om at finde en parkeringsplads eller om at stoppe med at gå på arbejde.
Viden Om handler denne gang om stealth og om de nye jagerfly, der skal afløse F-16. De er stealth, men hvor usynlige er de egentlig?
Raketter er formidable krigsvåben skabt til at vække rædsel. Som våben har raketterne udviklet sig enormt siden de blev brugt for første gang mod os danskere for 200 år siden.
Alger i benzintanken, på middagsbordet og i medicinen. Og måske alger til at hjælpe os af med den overskydende CO2? Algetidsalderen er måske på vej.
En forsker har fundet ud af, hvordan trækfuglene finder vej om natten. De har et kompas indbygget i øjet. Det er en magnetisk sans, som fuglene finjusterer ved solnedgang.
Musik påvirker din hjerne. Det kan få dig til at købe fransk vin, det kan gøre dig vanvittig - og så kan det også afhjælpe din stress.
Kul kan blive ren energi og sikre elektricitet indtil de vedvarende energikilder kan dække vores behov. I Danmarks undergrund kan vi nemlig lagre al CO2 fra kulkraftværkerne.
Findes den biologiske bøsse. Ja, nu kan vi måle homoseksualitet ved hjernescanninger. Men findes der et bøsse-gen? Kan man vælge eller ændre sin seksualitet?
Jalousi, aggression og moral er slet ikke noget, vi lærer, men noget vi har med i bagagen, når vi bliver født. Det viser studier af chimpanser, bananfluer, børsmæglere og stammefolk.
De internationale terrorister har vist, at de kan slå til over alt. Men samfundet slår fra sig. Viden Om ser på de nyeste tiltag indenfor terrorforebyggelse - hvor Danmark er med langt fremme.
Forskere er ved at udvikle en håndholdt DNA-scanner, der kan identificere dyr og planter på få sekunder ved hjælp af DNA-koden. Koden minder om den stregkode man kender fra mælkekartonen i supermarkedet.
Tro det eller ej, man kan trimme sin hjerne til at yde meget bedre. Fisk, computerspil eller løbeture er alle ting, der er med til at få hjernen i form.
Kæmpestore krabber kommer marcherende nordfra med kurs mod Danmark. De truer med at invadere den danske natur. Men hvorfor sker det - og er der noget, vi kan gøre?
Aalborg Universitet har købt Danmarks største supercomputer. Den skal bruges til forskning, der gør os i stand til at løse problemer, vi aldrig før har kunnet løse.
Fem procent af os angribes af vores eget immunforsvar i hjernen, og det fører til sygdomme som sklerose, leddegigt, sukkersyge og andre autoimmune sygdomme. Med udgangspunkt i sklerose forklares det detaljeret, hvorledes immunsystemets t-celler fejlfortolker signaler fra kroppens egne celler, opfatter dem som fremmede og angriber dem. Paradoksalt nok skyldes det måske, at specielt vi nordboere siden vikingerne har udviklet et meget aggressivt immunsystem, der var effektivt mod pest osv., men som nu møder få udfordringer. Derfor er forskere ved at eksperimentere med bl.a. at medicinere patienter med æg af indvoldsorm, der, efter de klækkes i tarmsystemet, kan holde immunsystemet beskæftiget. Også en række andre faktorer ved autoimmune sygdomme og deres mulige helbredelse forklares af førende danske forskere.
Det store olieeventyr er måske skjult under ishavet nord for Grønland og Danmark vil vinde retten til det. Men konkurrencen er hård.
Hele verden taler om klima. Vi skal køre mindre i bil, spise mindre og være bevidste om vores ansvar over for miljøet. Men kan vi egentlig ikke bare vente på udviklingen af nye og klimavenlige teknologier?
Viden Om er igen tilbage. Autopiloter er noget vi plejer at forbinde med flyvemaskiner - men nu skal bilerne også være selvkørende! Så følg med tirsdag den 5. feb. når Viden Om igen ruller henover skærmen.
Rotterne bærer en dødbringende sygdom som vi ikke ønsker skal smitte os. I kloakken lever millioner af rotter og de har det godt. Hvordan undgår vi de spreder død og ulykke på deres vej op til os?
Nu skal fedmens gåde løses. Svaret findes på Grønland og i forsøg med mennesker indespærret i danske laboratorier. En ny løsning på problemet er på vej.
Det er et under, at vores planet overlevede solsystemets skabelse. Det var barskere og vildere end man tidligere troede.
Supermenneske helt uden træning - er det fremtiden? En tysk dreng født med kæmpemuskler, genmanipulerede supermus og dansk forskning i træning og skader bringer os et stort skridt nærmere de nemme muskler.
Fremtidens olie- og gasplatforme kommer til at ligge på bunden af Polarhavet, nord for Norge og Grønland - de første af disse science fiction installationer er allerede blevet taget i brug.
I vandmænd har forskerne fundet et farvestrålende protein, der kan få kræftknuder til at lyse grønt. Man kan se knuderne lyse igennem forsøgsmusenes hud. Vi kan nu spore kræftceller og dermed nedkæmpe dem mere effektivt.
Med strøm til hjernen lammes Ann Markers tale og hendes arme fjernstyres. Strøm bruges til mange seriøse formål. Strømførende elektroder kan nu behandle kæmpe muskelknuder i livmoderen, eller opereres ind i hjernen som medicin mod sygdomme som Parkinson eller depression.
Danske forskere jagter mikroskopisk liv i et af verdens mest ekstreme miljøer: de grønlandske Ikkasøjler. Søjlerne består af soda, der trænger op fra bunden af den naturskønne Ikkafjord. De mikrobiologiske organismer, der lever i søjlernes indre, har enzymer til at hjælpe sig med at overleve i det kolde og uhyre basiske miljø. Disse enzymers DNA kan udvindes og dyrkes industrielt i næringstanke, så de fx kan bruges til kogevask ved bare 8 grader. Med dem kan vi altså forurene mindre og bidrage til opbremsning af den globale opvarmning. Virksomheder som fx Novozymes, der dyrker nyttige enzymer, er i voldsom vækst, og de mikrobiologiske processer bag succesen forklares detaljeret i programmet.
Hvorfor hører vi ikke fra rumvæsener? Liv som vi kender det, er kun skabt én gang her på jorden. Nu vil forskere genskabe liv for første gang i 3,8 milliarder år.
De hemmelige spionsatellitter kan læse nummerplader, finde terrorister og spore undslupne forbrydere gennem storbyens vrimmel. I hvert fald på film. Og fordi spionsatellitterne er hemmelige, er det svært at få svar på hvad de virkelig viser.
Dogfight er når jetjagere er i nærkamp med hinanden; Det ultimative opgør i luften. Vi hører ofte om stealth, der gør flyet usynligt på radar, og om præcise missiler. Men nærkamp imellem jagerfly sker stadig og stiller høje krav til fly samt pilot.
Fra 0-100 km/t på 4 sekunder! Lækkert prisbelønnet design, fart og driftsikkerhed. Lyder det som en elbil? Sammen med en racerbilkører ser vi på de nye elbiler. Der er både hjulspin og fornuft i sigte.
Fantastiske billeder og målinger strømmer hjem til os fra rumsonden Cassini-Hyugens. Det er en forunderlig verden der åbenbarer sig. Over 3 års udforskning har overrasket os og viser os vejen imod nye planeter der skal udforskes.
Robotter er i den grad på vej ind i vores virkelighed. Men kommer de for at lave vejarbejde, passe de ældre, gå i krig for os eller kommer de med kærlighed og omsorg? Viden Om ser på robotter der tager sig af os, robotter der passer på os, og på robotter der ligner os.
Hjerneforskning har de seneste 15 år haft syvmilestøvlerne på. I dag er vi nået så langt i forståelsen af hjernen, at vi kan begynde at reparere hjernen med elektronik og aflæse om en person lyver.
Terrortruslen har stor betydning for overvågningen i vores samfund. Din mobiltelefon kan spores - også når den er slukket, og overalt i landskabet afsætter vi digitale fodspor. Kameraovervågning, mobilaflytning, internetsporing.
På samme måde som man skriver koden til et nyt computerprogram, kan forskerne nu begynde at skrive livets kode - at lave kunstigt dna. I første omgang kun for at designe simple bakterier.
Drømmene om turisme i rummet for almindelige mennesker og store missioner til Månen og Mars for rumfartsorganisationerne er ved at blive til virkelighed.
Lige nu bobler forskningsverdenen indenfor atomkraft af optimisme. Engang var atomkraft dømt ude, alligevel tyder meget på, at atomkraft bliver en af fremtidens energikilder.
Vi lever på skorpen af jordens glohede smeltede stenmasser. Kæmpe områder med supervulkaner bobler faretruende flere steder i verden. Eksploderer de vil jorden opleve en katastrofe af dimensioner. Men også på Island viser vulkanerne os, at jordens indre er dynamisk og farligt. Ann Marker er taget til vulkanøen for at kigge nærmere på dem og undersøge truslen fra undergrunden.
Vores stenaldersind forklarer samfundsforskerne, hvorfor vi kræver strengere straffe, lige ind til vi selv sidder over for forbryderen, og synes det er synd for ham. Vi tror vi er rationelle mennesker med en retfærdighedssans, der stiller alle lige for loven. Men vores stenalderhjerne er indrettet til at bedømme enkelte individer og ikke principper. I virkeligheden vurderer vi ikke forbrydelsen, men forbryderen, når vores hjerne bedømmer hans værdi for samfundet
Når forskerne begynder at undersøge børns hjerner, falder de dogmer, den danske folkeskole er bygget på. For eksempel kan de slet ikke opspore de 7 intelligenser, som den pædagogiske guru Howard Gardner snakker om og som har præget undervisningen i de danske folkeskoler de sidste 10 år. Formentlig fordi de 7 intelligenser slet ikke findes, og teorien er lige som uvidenskabelig som studier i kaffegrums og astrologi.
Dracula skræmmer os, fordi han minder om et rovdyr. Ikke fordi vi har fortrængte seksuelle lyster eller lider af penismisundelse. Vores hjerner er nemlig udviklet til et stenalderliv på den afrikanske savanne, så litteraturforskerne skal erstatte Freud med Darwin. Videnskabsjournalisten Lone Frank ser på, hvordan naturvidenskaben baner sig vej ind de humanistiske videnskaber.
Hvorfor har vi svært ved at spare op, men let ved at bruge penge på lottokuponer? Fordi vores følelser ikke bliver aktiveret af tanken om en pensionsordning men let sættes i gang af forestillingen om gevinst her og nu. Videnskabsjournalisten Lone Frank ser på, hvordan økonomer bruger adfærdsforskning og hjernescannere og opdager, at vores beslutninger ikke er styret af fornuft, men af følelser. Dette er den 4. og sidste udsendelse om hvordan naturvidenskaben baner sig vej ind i de andre videnskaber.
Forskere verden over er ved at fremstille såkaldte swarmbots. Store grupper af insektlignende minirobotter, som kommunikerer med hinanden, og som kan flyve, se og navigere uden hjælp.
Finder vi ikke Higgs-partiklen, skal vi omskrive vores forståelse af, hvad vores univers består af. Jagten kræver kæmpemæssige acceleratorer, der smadrer atomkerner sammen for at gengive virkeligheden ved Big Bang. Skeptikere frygter, at forsøgene vil skabe et sort hul, der opsuger os alle, men forskerne frygter intet. De jagter nye videnskabelige horisonter og måske en nobelpris. Men lige nu står verdens dyreste forskningsanlæg stille pga. en teknisk fejl. Så hvem finder først Higgs, og hvad sker der, hvis Higgs slet ikke eksisterer?
Stress, lægevidenskab og ny teknologi giver dig et sundere og længere liv. I fremtiden kan stress købes i pilleform. Verdens ældste blev 122 år og den rekord er vi på vej til at slå, og der er ingen grund til at frygte alderdommens sygdomme, for med teknologi og lægevidenskab reparerer vi nemlig kroppen som aldrig før. Kan vi på sigt være friske og unge for evigt?
Lige siden Darwin for 150 år siden udgav sin bog om arternes oprindelse, har arkæologerne gravet forgæves efter abernes og menneskets fælles forfader. Jagten på The Missing Link har taget DNA-forskning i brug. Der graves stadig efter skeletrester, men også dybt i vores arvemasse. Hvorfor er det så svært at finde det endelige bevis?
Når kæmpestjerner eksploderer udsender de et sidste dødsskrig i form af voldsomme gammaglimt. Gammaglimt er de farligste stråler i universet. Måske ramte et gammaglimt jorden for 440 millioner år siden, og dræbte næsten alt liv. Kan det ske igen? Astronomer registrerer gammaglimt hver anden nat. De er både skræmmende og bringer nyt fra universets begyndelse.
Superbakterier truer os og nye behandlingsmetoder søges. Havslanger, hvidløg, timian og grøn the er vores nyeste våben mod superbakterier.
Vi kender alle skrækscenariet: Et fly styrter mod jorden, og pilot og teknologi skal arbejde på højtryk. Ofte går det godt, som da den amerikanske pilot landende et fly på Hudson River. Andre gange udvikler situationen sig til en katastrofe. Programmet ser på katastroferne, teknologien, træningen og alt det, der gør, at flyvning stadig er den sikreste måde at rejse på.
Rotter med knækket ryg går igen og en finsk mand gror en nye kæbe på sin ryg. Lægerne bygger nye organer og vigtige reservedele til os. Alt sammen med stamceller - som kan laves ud af din gamle krop - eksempelvis taget fra fedtet på maven.
Ekstreme ferier i kolde områder kan koste livet. Flere og flere tager på polarkrydstogt, på hundeslæde på indlandsisen eller på bjergbestigning. Men kulden kan slå ihjel på få timer. På Grønlands indlandsis følger vi militærets overlevelsesøvelse og viser hvad der kan gå galt og hvordan kroppen reagerer i forskellige situationer. Eksempelvis hvorfor man får lyst til at tage tøjet af lige før man dør af kulde.
Et fly der har vinger som fugle, super effektive svømmedragter baseret på hajernes skæl og biler formet som fisk med ultralav vindmodstand. Naturen rummer flere svar på fremtidens teknologiske muligheder, end vi umiddelbart aner. Ingeniører og forskere verden over er allerede igang med at efterligne naturen for at finde frem til fremtidens teknologier.
Alsidige robotter der efterligner kakerlakker, krabber og gechoer. Robotter der kan kravle op ad vægge, forcere kviksand og finde vej de mest ufremkommelige steder. Robotforskere efterligner i dag naturens møder at løse bevægelse på, for at få ideer til udformningen af fremtidens robotter, der kan bruges hvor vi mennesker ikke kan komme frem.
Ultra stærke materialer der efterligner træernes fibre, tøj der efterligner grankogler til ventilation og biologisk nedbrydeligt plastic baseret på skjoldet fra krabber. Ingeniører verden over forsøger at efterligne naturens millioner af års udvikling til at fremstille praktiske, stærke og lette supermaterialer.
Vandvarmere inspireret af isbjørnes pels, selvrensende maling baseret på lotusblade og futontransistorer, der kan revolutionere den digitale verden, baseret på sommerfuglevinger. Vi mennesker kan lære meget af naturen, og ingeniører er i gang med at udvikle morgendagens teknologier ved at zoome ind på naturen.
Kunstige blade der kan producere brint og robotter, der kan fordøje fluer for at få energi til fremdrift. Naturen består af mange små kraftværker der skaffer energi til alle de dyr og planter der findes her på jorden. Videnskabsfolk forsøger at efterligne naturen for at finde den ultimative grønne energi til fremtidens energibehov.
Vi kan selv få testet vores gener for, om vi bærer på dødelige sygdomme på internettet. Men hvad og hvor meget er vi egentlig i stand til at afsløre ved at kigge på de menneskelige gener? Og vil vi overhovedet have den viden vi kan få?
Den ældste bror eller søster er klogest! Sådan er det faktisk. Ligesom nummeret i søskenderækken har betydning for vores helbred, hvem vi finder som partner, og hvad vi dør af. Viden om ser på hvor stor betydning nummeret i søskenderækken har for vores liv.
Over 30.000 skibsvrag regner man med at finde i et område, der har været fyldt med søslag, handel og forlis. Sidste sommer begyndte svenske forskere med nye metoder at kortlægge havbunden i langt større detaljegrad end tidligere ud for Falsterbo. Og mange hidtil ukendte vrag dukker frem af havets bølger efter at have ligget gemt - nogle af dem i århundreder.
De unge bliver færre og de ældre flere. Europas kvinder føder slet ikke nok børn, og befolkningen kan blive halveret på bare to generationer. Men hvorfor får vi egentlig ikke nok børn, og hvordan kan vi løse problemet?
Verdens befolkning sætter enorme mængder mad til livs - rigtig meget mad. Vi kan ikke følge med i produktionen af fødevarer, så vi er nødt til at lede i laboratorierne for at finde løsningen på fremtidens madbehov. Hvad fx. med genmodificerede ørreder der vokser dobbelt så hurtigt som i naturen, eller kød lavet i store kar på fabrikker?
Musikken er med hvor vi gør, skærmene bliver flere og flere og vores forbrug af teknologiske gadgets stiger. Det kan skabe problemer. Men skærme kan også stimulere vores sanser positivt, og endelig så kan ny teknologi fodre vores høresans med godbidder fra fortidens rockmusik.
Alle mennesker har forskellige gener, men nogen af os bærer på mutationer i generne, som kan resultere i livstruende sygdomme som f.eks. kræft eller hjertekarsygdomme. Læger og forskere arbejder på højtryk for at finde de gener kan give sygdom, så vi kan opdage sygdommene før de bryder ud og måske endda helt kurere dem. Fejl i generne For selvom dårlige gener endnu ikke kan kureres, så opdager videnskaben flere og flere sygdomme som skyldes fejl i vores gener. Det går stærkt inden for genteknologien, og i denne uges program skal vi bl.a. se på et kort tilbageblik på, hvordan teknologien har udviklet sig siden menneskets gener blev kortlagt i 2003. Menneskets bedste ven Vi skal i programmet også tage et blik på menneskets bedste ven. Hundes gener ligner nemlig menneskets og ved at se nærmere på generne hos hunde, kan vi derfor komme tættere på at forstå de menneskelige gener.
Himalaya, Arktis og Antarktis er jordens tre ispoler. Smelter de? Vokser de? Hvor hurtigt gør det? Viden Om drager i dette første program om jordens koldeste egne ikke kun til Antarktis - men også til Himalaya, den tredje pol. For i Himalaya-bjergene gemmer sig den tredjestørste ismængde i verden, så længe det varer. Ann Marker har sat to danskere forskere - en klimaskeptiker og en klimatilhænger - stævne til debat i Oslo Fjord.
Solen er normalt vild, voldsom og ekstremt farlig. En soleksplosion kan have en styrke som en milliard brintbomber. Men nu sover Solen. I mere end to år har solaktiviteten været så godt som gået i stå.
Sukkersyge er på vej til at vælte Danmarks og resten af den vestlige verdens sundhedssystemer. Sygdommen spreder sig hastigt - og flere ting peger på, at det er vores søde tand, der er en del af forbandelsen. Men nu viser det sig, at der endelig er en løsning - en ubehagelig løsning. For med avanceret udstyr skal lægerne ind i maven og ændre hele tarmsystemet.
Har du tænkt over, hvad der sker i kroppen for at holde dig i live? Programmet tager dig på en oplevelsesrejse ind i kroppen. I dette afsnit dyrkes den menneskelige råstyrke. Du bliver klogere på dine 640 forskellige muskler. Hvilken er mon den stærkeste? Og skeletter skal ikke bare holde os oprejst, men hele tiden vokse og levere livgivende celler til resten af kroppen.
Har du tænkt over, hvad der sker i kroppen for at holde dig i live? Programmet tager dig på en oplevelsesrejse ind i kroppen. Kom med på en svømmetur i kropsvæskerne. Spyt, mavesyre og galde er vigtige medspillere i vores fordøjelse. Vi danner kropsvæsker i enorme mængder, og samtidig opstår der gas, der skal ud. Mød manden med verdensrekorden for mest larmende bøvs.
Har du tænkt over, hvad der sker i kroppen for at holde dig i live? Vi tager dig på en oplevelsesrejse ind i kroppen. I dag går vi i puberteten, og det sætter virkelig gang i kroppens mirakler. Det skal handle om hormoner, hår, sved - og ikke mindst om sæd.
Har du tænkt over, hvad der sker i kroppen for at holde dig i live? Vi tager dig på en oplevelsesrejse ind i kroppen. I dag tager vi en tur ind i den voksne krop. Det handler om kroppens forfald - men det handler også om, hvordan du i fremtiden kan skifte gamle organer ud med nye - blot ved at trykke "start" på en printer.
Har du tænkt over, hvad der sker i kroppen for at holde dig i live? Vi tager dig på en oplevelsesrejse ind i kroppen. I dag skal det handle om kroppens byggesten. For de er en sprængfarlig cocktail af stoffer - stoffer der også bruges i giftige batterier og i atombomber.
Har du tænkt over, hvad der sker i kroppen for at holde dig i live? Vi tager dig på en oplevelsesrejse ind i kroppen. I dennge uge skal det handle om, hvor fantastisk dygtig vores krop er til at forny sig selv. Få blandt andet forklaringen på, hvorfor din krop aldrig bliver mere end 15 år gammel.
Vi tester, om det er rigtigt, at mænd bare vil sprede deres sæd og kvinder tager udfordrende tøj på, når de har ægløsning. Forskning viser, at vi er styret af signaler, der er nedarvet i os over tusinde af år. Vi kan også spore det i moderne politik og lysten til samarbejde. Selvom du føler dig nok så moderne og civiliseret, er fakta, at din hjerne er og bliver en stenalderhjerne. Viden Om sætter dine inderste instinkter på prøve.
80% af danskerne forventer et terrorangreb snart. Terror fylder mediebilledet, men hvordan kan vi blive ramt, og hvad kan vi gøre? Vi besøger danske terrormål som Nørreport, og tager med tog og fly rundt i landet. Her undersøger vi terrorens psykologi og prøver antiterror teknologier; Bombesikre net til bagagen på flyrejsen, kameraer der afkoder din adfærd og forskere der sporer terrorister på nettet. Hvordan håndterer vi truslen psykologisk, og hvad gør mediernes udpenslede billeder ved os?
Det forbedrer din intelligens og indlæring - og fjerner dine rynker og helbreder dig for kræft! Det er nogle af påstandene om Raw Food. Intet af din mad må opvarmes til mere end 42 grader. Så det er slut med grillkyllinger, rugbrød og kogte kartofler! Line Friis smager på de rå lækkerier. Hun besøger en Raw Food café og undersøger også hvad videnskaben er bag den nye trend.
Mark kan huske over 20. 000 tal udenad. Vi andre kan have svært ved at huske indkøbslisten eller navnet på en gammel klassekammerat. Line Friis tester hvordan vi alle kan bruge Marks metode i vores liv. Fantasiverdener og følelser bringes i spil når menneskets kæmpestore og komplekse hukommelse skal optimeres. Brug det i hverdagen, på jobbet eller det hårde studium. Se også, hvorfor traumatiske oplevelser er så stærke, og hvordan man kommer af med sit traume. Det kan bl. a. hjælpe en masse danske soldater med posttraumatisk stress.
Takket vaere opfindelsen af rumfartøjer kan vi i dag se Solen, Månen og planeterne med stor klarhed. Men vi har dog langtfra erhvervet vores indgående kendskab til rummet ved selvsyn, men derimod via satellitter, rumsonder og raketter. Disse ubemandede rumfartøjer kan klare at opholde sig steder, der er for ekstreme for mennesker, og således kan de betegnes som vores vinduer til verdensrummet. Få et dybtgående indblik i solsystemet med et særligt fokus på den stærkeste og farligste kraft af alle - nemlig Solen.