Home / Series / Kometernes Jul / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 1. december - Ud i rummet

    • December 1, 2021
    • TV 2 (DK)

    De fire børn Mie, Elias, Noor og Johannes starter på et to-ugers naturvidenskabeligt kursus på en AstroCamp, ledet af den entusiastiske Bolette-Henriette og den lidt distræte Panda-Søren. De fire børn ender i gruppe sammen, men på et introløb får de forvildet sig ned i en kælder i forskningsafdelingen, hvor der ellers er adgang forbudt for elever. Her finder de en mystisk maskine, som ved et uheld får Mie og Johannes til at forsvinde.

  • S01E02 2. december - Drøm eller virkelighed?

    • December 2, 2021
    • TV 2 (DK)

    Noor og Elias forsøger at holde skjult, at Mie og Johannes er forsvundet, men Panda-Søren og forskeren, Anna, finder ud af det. De fire beslutter at holde det hemmeligt lidt endnu, mens Anna forsøger at finde en løsning. På Planet 9 forsøger Mie og Johannes at finde ud af, hvad der er sket med dem. Mens de jager en lyd, som, de håber, kan lede til hjælp, skal de samtidigt forholde sig til, at de er blevet syv år ældre.

  • S01E03 3. december - Planet 9

    • December 3, 2021
    • TV 2 (DK)

    Noor og Elias hjælper Anna med at opklare mysteriet og vender tilbage til maskinen for at finde spor. Da de stykker deres viden sammen, finder de ud af, at Mie og Johannes er strandet på Planet 9, som de ellers aldrig har hørt om. Johannes og Mie finder endelig frem til kilden til den lyd, som de har forfulgt, og det er en meget stor overraskelse for dem, da de møder de behårede væsener, 9serne. 9serne kan forklare, at de befinder sig på Planet 9, hvilket giver særligt Johannes sved på panden.

  • S01E04 4. december - Dronning Mette

    • December 4, 2021
    • TV 2 (DK)

    Det går op for Noor og Elias, at Mie ikke har sin insulin med, og de skal derfor hjem til Elias og Mies hjem for at skaffe en insulinpen. Her møder de modstand fra lillesøster Mathilde, der dog alligevel giver dem den afgørende hjælp. Mie og Johannes møder den bitre og bryske Mette, som har været strandet på Planet9 i ti år. Til deres frustration kan Mette dog ikke hjælpe dem hjem, og situationen forværres, da Mie får det dårligere og dårligere på grund af sin sukkersyge og manglende insulin.

  • S01E05 5. december - Flycorp

    • December 5, 2021
    • TV 2 (DK)

    Noor og Elias besøger FlyCorp for at få dem til at tænde for maskinen igen, så de kan sende Mies insulinpen afsted. Den karismatiske ejer, Viggo V, er meget venlig overfor dem, men det viser sig, at han har en skjult agenda. Johannes og Mie har noget materiale med fra Jorden, som Mette forsøger at bruge til at reparere returmaskinen. Mies helbred forværres til Johannes' store bekymring, mens de håbefuldt venter på insulinpennen fra Jorden.

  • S01E06 6. december - Magilium

    • December 6, 2021
    • TV 2 (DK)

    Noor, Elias og Anna finder ud af, hvorfor Viggo V er så interesseret i maskinen og Planet 9. Viggo vil dog ødelægge maskinen, men beskadiger i stedet alderskalibratoren. Johannes, Mie og Mette forsøger endnu engang at fikse returmaskinen, og til deres store glæde lykkes det dem at sende en sten som en test. Men da de skal teste noget levende, ender det ikke helt som planlagt. Panda-Søren er meget bekymret for konsekvenserne, hvis Mie og Johannes ikke snart kommer hjem.

  • S01E07 7. december - Ægget Tanja

    • December 7, 2021
    • TV 2 (DK)

    Presset øges på Noor og Elias, der skal forhindre Viggo i at få maskinen, samtidig med at de skal passe på ægget og forberede en stor fremlæggelse. Konflikten mellem Mie, Johannes og Mette eskalerer, da de ikke kan blive enige om, hvad de skal sige til 9serne om Tanja. Mie og Johannes skændes, og Mie går ud på den tågede planetoverflade for at lede efter 9serne og fortælle dem sandheden. Johannes bliver frustreret og såret tilbage i hulen med Mette.

  • S01E08 8. december - En ny ven

    • December 8, 2021
    • TV 2 (DK)

    Noor og Elias er uenige. Skal de bruge tiden på at lede efter Lille-Tanja eller lave deres fremlæggelse, så Bolette-Henriette ikke opdager, at Mie og Johannes er væk? Johannes er ved at gå til af bekymring over Mie, men Mette får ham overtalt til ikke at gå ud i den farlige tåge og lede efter hende. Samtidig er det ikke helt så nemt for Mie at finde 9serne på planetens overflade, som hun troede.

  • S01E09 9. december - Buster Båster

    • December 9, 2021
    • TV 2 (DK)

    Noor og Elias tør ikke længere have Lille-Tanja boende på AstroCampen. De forsøger at holde hende skjult, men det er svært, da Bolette-Henriette har inviteret den energiske YouTuber, Buster Båster, til at deltage i undervisningen. Buster tror nemlig, at der er et nisse-monster på spil, og han jagter sensationen. Johannes er bekymret for Mie, som stadig er ude for at lede efter 9serne.

  • S01E10 10. december - Den store mission

    • December 10, 2021
    • TV 2 (DK)

    Tom henvender sig på vegne af Viggo V til Noor og Elias og kommer med et fristede tilbud, men de afviser ham. For at hjælpe Anna bryder Noor og Elias i stedet ind på Niels Bohr Institutet for at finde en afgørende komponent, men det er ikke let. Mie, Johannes og Mette er fanget i rodburet og kan ikke blive enige om at vælge en, som skal tage straffen. Indespærringen fører dog også til, at Mie og Johannes åbner sig overfor hinanden.

  • S01E11 11. december - Et magisk sted

    • December 11, 2021
    • TV 2 (DK)

    Elias ofrer sig og tager ansvaret for fadæsen på Niels Bohr Institutet, så han bliver smidt hjem, mens Noor kan blive. Noor hjælper Anna med alderskalibratoren, og hjemme skal Elias hjælpe Mathilde med at gemme Tanja for deres mor, Kirsten. En bange Johannes føres af 9serne frem til en særlig hule, hvor han skal hjælpe 9serne med en helt bestemt opgave. Imens er Mie meget bekymret og må indrømme overfor Mette, at hun måske har følelser for Johannes.

  • S01E12 12. december - I de forkerte hænder

    • December 12, 2021
    • TV 2 (DK)

    Noor giver maskinen tilbage til Viggo V i troen på, at han vil fikse alderskalibratoren. Men Viggo V svigter sit løfte, og Noor må krybe til bekendelse overfor Elias. Han har sine egne problemer med Lille Tanja og Mathilde. Mie og Johannes er stadig fanget i buret med Mette, der er meget optaget af den klump magilium, som Johannes havde med tilbage.

  • S01E13 13. december - Lys i mørket

    • December 13, 2021
    • TV 2 (DK)

    Elias er stadig skuffet over Noor, der fortryder, at hun forsøgte at få hjælp fra en, de ikke kunne stole på. Det bliver ikke bedre, da han finder ud af, at hun har fået en FlyPhone som tak. Samtidig har Bolette-Henriette sin egen plan for at løse problemerne og henvender sig til Viggo V. for at få hjælp. På Planet 9 skal Mie og Johannes finde tilbage til krystalhulen for at indsamle magilium fra brønden, mens Mette forsøger at distrahere 9serne ved maskinen.

  • S01E14 14. december - De udvalgte

    • December 14, 2021
    • TV 2 (DK)

    Dagen er kommet, hvor kurset på AstroCampen officielt slutter. Noor, Elias, Panda-Søren og Bolette-Henriette skal derfor i fællesskab overbevise forældrene om, at Team Kometerne er udtaget til at blive på kurset en uge mere, så de kan nå at få Mie og Johannes hjem i mellemtiden. Mie og Johannes kæmper for at få indsamlet magilium, så de kan sende det hjem til Jorden, mens Mette efter bedste evne forsøger at holde 9serne hen.

  • S01E15 15. december - Jorden kalder

    • December 15, 2021
    • TV 2 (DK)

    Elias og Noor er nu de eneste børn tilbage på AstroCampen, og de har fået en lidt urealistisk idé til, hvordan de kan få Mie og Johannes hjem. For en gangs skyld har Bolette-Henriette en bedre plan, som dog involverer Panda-Søren, der ikke helt er med på den. Mie, Johannes og Mette drømmer sig hjem til Jorden, men til deres store frustration har Viggo ikke helt holdt sit løfte. Samtidigt breder der sig en mystisk tåge i gangene, og de undrer sig over, at de ikke ser noget til 9serne.

  • S01E16 16. december - Ude godt, hjemme bedst

    • December 16, 2021
    • TV 2 (DK)

    Anna er endelig færdig med alderskalibratoren, så nu kan Tanja komme tilbage til Planet 9, og Mie, Johannes og Mette kan komme hjem til Jorden. Men da Viggo V opdager, at der er et rumvæsen på Jorden, lægger han en ny og skummel plan, der involverer Tanja. Mie og Johannes er i tvivl, om de vil kunne lide hinanden som 12-årige og overvejer at forblive 19. Samtidigt involveres Anna i Viggo Vs nye planer for Planet 9.

  • S01E17 17. december - Forklædt som voksen

    • December 17, 2021
    • TV 2 (DK)

    Mie og Johannes har truffet et valg, der skaber helt nye udfordringer - både for dem selv og for Elias og Noor. Mie og Johannes stikker af for at udleve deres ungdomsliv, og Kirsten konfronterer Bolette-Henriette. Samtidig forsøger Mette at forhindre Anna i at tage afsted til Planet 9, hvilket dog ikke er helt nemt. Mette opsøger sin søn, Niels, der ikke er helt så glad som ventet for at se sin mor efter 10 år.

  • S01E18 18. december - Problemer i paradis

    • December 18, 2021
    • TV 2 (DK)

    Anna er vendt hjem fra Planet 9 med nogle gruopvækkende videooptagelser. Viggo V er dog ligeglad, og Anna sender i hemmelighed videoen til Noor og Elias, som stadig ikke kan finde Mie og Johannes. I spejderhytten bliver Mie og Johannes udfordret, og Kirsten er ved at miste tålmodigheden og henvender sig til politiet. Mette bor stadig på bænken, men får et uventet besøg.

  • S01E19 19. december - Bag fjendens linjer

    • December 19, 2021
    • TV 2 (DK)

    Elias og Noor er helt modløse, fordi de ikke aner, hvor Mie og Johannes er. Samtidigt starter en jagt for at finde Mette, så de sammen med Anna kan iværksætte en plan for at hjælpe Planet 9. Planen indebærer dog, at de er nødt til at snige sig ind på Flycorp, men det går ikke helt som håbet.

  • S01E20 20. december - Ud af boksen

    • December 20, 2021
    • TV 2 (DK)

    Anna og børnene er fanget i et meget lille rum, og ilten er ved at slippe op. De må sammen tænke kreativt for at komme ud af kniben, og de finder på en snedig, men risikabel plan. Imens glædes Viggo over det gode salg af FlyPhones, men han får sig en slem overraskelse. Panda-Søren bruger tiden til at lære Mette lidt bedre at kende - og fortælle lidt om sig selv. Kirsten er ved at være desperat og kontakter igen politiet.

  • S01E21 21. december - Team Kometerne

    • December 21, 2021
    • TV 2 (DK)

    Børnene skal forsøge at finde vej gennem de tågede tunneller til magiliumhulen, men deres mission trues af intern uenighed, og de møder en uventet modstand. Dagen er kommet, hvor AstroCampen slutter, og forældrene ankommer for at hente deres børn. Bolette-Henriette og Panda-Søren ser ingen anden mulighed end at fortælle dem sandheden. På FlyCorp har Tom indsat sig selv som leder i stedet for Viggo V.

  • S01E22 22. december - Kufferten

    • December 22, 2021
    • TV 2 (DK)

    Børnene møder 9serne, som viser sig at være afkræftede og frustrerede. Da børnene vil bevise, at de er kommet for at lægge magiliummet tilbage, ryger kufferten ned i et hul, og de må tænke snedigt for at få den tilbage. Samtidig er de praktiske forberedelser for at komme ind på FlyCorp og tænde maskinen i fuld gang, og imens kæmper Tom for at få sine medarbejderes respekt. OBS: Vi anbefaler, at de mindste ser afsnittet sammen med en voksen.

  • S01E23 23. december - Jul på hjul

    • December 23, 2021
    • TV 2 (DK)

    Børnene opklarer mysteriet om de mange Viggo’er, men opdager, at den rigtige Viggo V har taget Tanja som gidsel. Børnene er nu i et dilemma. Skal de redde hende eller fortsætte deres plan? Anna, Bolette-Henriette og Panda-Søren udnytter Toms iver efter at gøre medarbejderne tilfredse til at komme indenfor på FlyCorp under dække af en julefest. Men planen går dog ikke helt som ventet.

  • S01E24 24. December - Dejlig er jorden

    • December 24, 2021
    • TV 2 (DK)

    Johannes, Noor og Mie forsøger fortvivlede at få kontakt til Elias og får hjælp fra en uventet kant. På Jorden bliver Mathilde dagens helt, da det viser sig, at hun stadig er inde på FlyCorp. Viggo V. opdager, at børnene har snydt ham, men for sent: Han overmandes af nogle uventede kræfter. Alt sættes nu ind for at få børnene hjem inden juleaften.