I Popstars er jagten på Danmarks næste store pop-artist i fuld gang. Og Medina, Christiane Schaumburg-Múller og Søren Rasted har allerede valgt mange fra. For det kræver både stemme, udstråling og viljestyrke, at imponere dommerne på vejen mod toppen. Sammen med to af Danmarks dygtigste dansere og koreografer skal de 11 talenter nu have sat bevægelser på deres musiknumre. For en rigtig popstjerne skal både høres og ses. Desværre er det ikke altid, at de største stemmer også er de bedste dansere. Og deltagerne skal have hele pakken. De skal nemlig møde publikum på deres allerførste job, når de skal varme op før en superliga-kamp i Esbjerg. Vestjylland er ikke det nemmeste sted, at slå igennem som popsanger, så deltagerne får en hård udfordring. Og de skal klare den, før dommerne sender de næste ud af konkurrencen. For der er kun plads til de allerbedste i Popstars.